Sang og musik

Man kan næsten ikke samles i Frelsens Hær uden at synge sammen – lige meget om det gælder et evangelisk møde, en eftermiddag i hyggeklubben, søndagsskole for børn eller en musikgudstjeneste. Sangen og musikken har til formål at forkynde evangeliet og give udtryk for tilbedelse. Frelsens Hærs musik skal være underholdende, men den har også et alvorligt ment budskab.

Sangkor og musikkorps

At dyrke musik og sang i et orkester eller et kor er en vigtig del af tilværelsen for mange mennesker i Frelsens Hær og et middel til at gøre omverdenen opmærksom på sin kristne livsanskuelse. Rundt om i landet findes der sangkor af varierende størrelse og med forskellig musikstil – fra traditionel sang til moderne pop og gospel.
Der findes også musikkorps (brassbands), som dels akkompagnerer fællessangen ved gudstjenesterne, dels spiller selvstændige instrumentalnumre, f.eks. på marcher og friluftskoncerter.
Medlemmerne af de fleste kor og musikkorps er soldater i Frelsens Hær, og de modtager ingen form for løn for deres indsats. De betaler selv deres uniform og bidrager til korets og musikkorpsets drift.
De største sang- og musikgrupper i Danmark findes i Frelsens Hærs korps i Templet i København, i Valby, Horsens og Aalborg.

Internationalt musikliv

Der er et tæt samarbejde mellem Frelsens Hærs musikkorps og sangkor rundt om i verden. Sange og kompositioner vandrer over lande- og sproggrænser og giver Frelsens Hær en international musikalsk identitet, ligesom der udveksles solister og instruktører mellem landene.
Mange steder i udlandet findes der veluddannede musikere inden for Frelsens Hær, og der er kor, orkestre og bands af meget høj standard, som præsenterer Frelsens Hærs musik i radio og på tv eller medvirker i store kristne koncertarrangementer. Der er vældig mange cd'er med disse grupper, medens det er meget begrænset, hvad der er produceret i Danmark. Frelsens Hærs Handelsafdeling sælger både danske og udenlandske cd'er.

Links:

Valby Musikkorps

The Brass Crest (Frelsens Hærs brassbands, m.v.)

The International Staff Band

New York Staff Band

Zenti (bl.a. oversigt over alle Frelsens Hærs publikationer for brassbands)




Video indlæg


Juleuddeling

Suppe på Kulturnatten

Others

 

BIDRAG | MÅNEDSBLAD

Frelsens Hær | Informationsafdelingen | Frederiksberg Allé 9 | 1621 København V | Tlf: 3331 4192 | post@den.salvationarmy.org