Frelsens Hærs Historie

Det, som blev til Frelsens Hær, begyndte som en teltmission i Øst-Londons slumkvarterer i 1865. Frelsens Hær blev grundlagt af William og Catherine Booth. William Booth omtales som grundlæggeren, men det var i lige så høj grad Catherine Booth, som var bestemmende for Frelsens Hærs udvikling.

Efter nogle år som prædikant og præst i Metodistkirken, var William og Catherine Booth i deres virke som omrejsende evangelister havnet i Øst-London. Ved et friluftsmøde foran pubben 'The blind beggar' fik William Booth ordet, og gjorde her så stort et indtryk på tilhørerne, at han blev indbudt til at prædike ved møderne i teltmissionen. Dette var i sommeren 1865.

Mission for kirkeløse folk

Den oprindelige intention med teltmissionens arbejde var, at de omvendte skulle vende tilbage til de etablerede kirker. Men de ny omvendte folk fra slumkvartererne følte sig ikke velkomne og passede ikke ind i de etablerede kirker.

Det var i denne sammenhæng, at William og Catherine Booth fandt deres kald. De fortsatte arbejdet, og etablerede en mission for disse kirkeløse folk - som fik navnet Den Kristne Mission.

Afgørende for Booth var, at de nyomvendte skulle være medarbejdere for andres frelse. Nyomvendte blev sendt for at vidne og prædike for andre. Man var frelst for at frelse.

Den Kristne Mission blev til Frelsens Hær

Meget hurtigt bredte arbejdet sig til andre steder end Øst-London, og i 1878 tog Den Kristne Mission navneforandring til The Salvation Army (Frelsens Hær), og indførte uniformering af medlemmerne og et rangsystem, hvor præsterne blev kaldt officerer og medlemmerne blev kaldt soldater. Den Kristne Mission var nu blevet til en 'Frelsens Hær', der kæmpede mod social uretfærdighed og personlig synd.

Et af Williams Booths slagord var 'Soup, soap and salvation' (suppe, sæbe og frelse) – heri udtrykkes Frelsens Hærs sjæl. Det er overbevisningen om, at hverken det sociale eller det evangeliske arbejde kan stå alene. De er en integreret helhed og med denne overbevisning som ledetråd voksede Frelsens Hær arbejde. Frelsens Hær var aldrig været større end vi er i dag, hvor vi arbejder i 128 lande.

Du kan få flere oplysninger om Frelsens Hærs historie via følgende link - Heritage Center



 
 




Video indlæg


Juleuddeling

Suppe på Kulturnatten

Others

 

BIDRAG | MÅNEDSBLAD

Frelsens Hær | Informationsafdelingen | Frederiksberg Allé 9 | 1621 København V | Tlf: 3331 4192 | post@den.salvationarmy.org