Indsamling til udsatte - med lokale events, donationer online og fra dør-til-dør // 09-08-2017

Frelsens Hær samler ind den 24. september. Men allerede nu kan du med dine ideer, dit engagement og din tid være med til at give en hånd til socialt udsatte.


Når Frelsens Hær søndag den 24. september for tredje gang samler ind til fordel for Danmarks udsatte, er der mange muligheder for personligt og kollektivt at være med.

Selvom den klassiske dør-til-dør indsamling foregår i København, kan man støtte op med lokale initiativer og events rundt om i hele landet. Det kan eksempelvis være musikalsk optræden på gaden, kaffe- og kagesalg, garagesalg etc. En mulighed er også at starte sin egen indsamling via adressen www.giv.frelsenshaer.dk/danmarksudsatte

Kun fantasien sætter grænser, og pengene fra de lokale fremstød sendes via MobilePay 2222. Alle beløb, der indsendes i periode 14. august - 30 september 2017 går til Frelsens Hærs arbejde blandt Danmarks udsatte.

 

Musikalsk indsamling

En særlig detalje ved årets indsamling er, at den vil finde sted med reference til det velkendte slogan: ’Pengene… eller vi synger!’ Frelsens Hær har en lang tradition for at benytte musik i forbindelse med indsamling og henvendelse til offentligheden. Derfor vil flere musikalske events på en særlig måde komme til at indgå i fremstødet den 24. september.

 

Giver du en hånd med?

Hvis du ønsker at give en hånd med ved indsamlingen fra dør-til-dør, ved lokale events eller ved at starte en online-indsamling er der yderligere info på www.danmarksudsatte.dk - ligesom indsamlingsteamet gerne hører fra dig på info@danmarksudsatte.dk

Forudsætningen for en vellykket indsamling er, at rigtig mange stiller op og giver en hånd med.

Brug et par minutter på at se et videoklip om Frelsens Hærs indsats for socialt udsatte her - og meld dig som indsamler.

 

 

 

 

 





Video indlæg


Juleuddeling

Suppe på Kulturnatten

Others

 

BIDRAG | MÅNEDSBLAD

Frelsens Hær | Informationsafdelingen | Frederiksberg Allé 9 | 1621 København V | Tlf: 3331 4192 | post@den.salvationarmy.org