De værste oversvømmelser i Asien i 30 år har gjort millioner hjemløse // 08-09-2017

Mens blikket på det seneste især har været rettet mod katastrofen i Texas, USA, har massive regnmængder og oversvømmelser gjort millioner hjemløse i Asien. Frelsens Hær er også her med til at undsætte de berørte. Du kan støtte hjælpen direkte her.


Flere uger med kraftig monsunregn i store dele af Indien, Bangladesh og Nepal har skabt store oversvømmelser, som har berørt mere end 40 millioner mennesker. Foreløbigt anslås det, at mere end 1200 er døde.

Mange har mistet deres hjem og livsgrundlag. Da vigtige service-faciliteter i de berørte områder ligeledes står under vand, er befolkningens liv mange steder i akut fare.

 

I Nepal er 90.000 hjem blevet ødelagt, ligesom 150 er omkommet i det, som FN beskriver som de værste oversvømmelser i et årti.

Teams fra Frelsens Hær er blevet indsat på udvalgte steder i Indien og Bangladesh, hvor de bistår sammen med andre organisationer og relevante myndigheder med uddeling af basale fornødenheder.

I området omkring Bangladesh’ næststørste by, Chittagong, er der ved donationer rejst penge til at påbegynde genopbygning af de ødelagte bygninger.

Også i Indien søges der at rejse penge til en langsigtet hjælp til ofrene for katastrofen. I første omgang har Frelsens Hærs vestlige territorium i Indien mobiliseret hjælpeteams, som uddeler overlevelsespakker til de mest nødvendige behov - såsom ris, mel, olie, grøntsager og te. Foreløbigt er hjælpen nået ud til flere end 2.200 familier, heraf over 5.600 børn.

 

Du kan hjælpe

Hjælpearbejdet er støttet økonomisk af Frelsens Hærs internationale hovedkvarter i London - og vil fortsætte. Forudsætningen for denne hjælp er, at andre bakker op som bidragydere, hvilket general André Cox stærkt appellerer til.

- Jeg opfordrer medlemmer og venner af Frelsens Hær til at støtte hjælpearbejdet ved endnu en katastrofe, lyder opfordringen fra Frelsens Hærs verdensleder.

Hvis du vil hjælpe ofrene for katastrofen i Indien, Bangladesh og Nepal, kan det ske online ved at klikke her.





Video indlæg


Juleuddeling

Suppe på Kulturnatten

Others

 

BIDRAG | MÅNEDSBLAD

Frelsens Hær | Informationsafdelingen | Frederiksberg Allé 9 | 1621 København V | Tlf: 3331 4192 | post@den.salvationarmy.org