Lørdag byder Frelsens Hær på stor familieudflugt til Legoland // 20-04-2018

I karavaner på omkring 60 busser sender Frelsens Hær lørdag godt 3000 børn og voksne på den traditionsrige udflugt til Legoland.


Lørdag den 21. april vil der være ekstra mange glade mennesker at finde i Legoland i Billund. Nemlig de godt 3000 børn og voksne, som har taget imod Frelsens Hærs invitation til en udflugt til den sydjyske forlystelsespark.

Tilbuddet er rettet mod familier i Midt- og Sydjylland, samt på Fyn, som har modtaget julehjælp og ikke har plads i budgettet til den slags fornøjelser. Derfor er såvel indgangsbilletter som forplejning inkluderet i turen.

Pengene til turen er doneret af Arbejdsmarkedets Feriefond, fordi Frelsens Hær med sit initiativ skaber et lyspunkt i hverdagen for familier, der økonomisk er spændt hårdt for.

Foruden de mange busser er et stort antal frivillige fra Frelsens Hær blevet mobiliseret i forbindelse med begivenheden, der blot er den første af i alt tre udflugter.

Senere følger udflugter for børnefamilier i Nordjylland og på Sjælland.





Videoer


Ferieoplevelser
BonBon-Land
Sted at bo
 

BIDRAG | MÅNEDSBLAD

Frelsens Hær | Informationsafdelingen | Frederiksberg Allé 9 | 1621 København V | Tlf: 3331 4192 | post@den.salvationarmy.org