København: I takt med digitaliseringens hastige fremmarch, er tusindvis af ældre blevet efterladt i dets kølvand, ude af stand til at følge med i de teknologiske landvindinger. Maj-Britt, ansvarlig for Frelsens Hærs Seniorarbejde, taler ud om de udfordringer, mange seniorer står over for.
"Hver dag møder vi rigtig mange ensomme seniorer i hele landet. Og det handler om at møde dem, hvor de er, og i de udfordringer, de har. Det er ikke nok bare at lytte"
En af de største udfordringer for mange ældre er den digitale skel. Omkring 550.000 ældre står uden MitID, hvilket skaber barrierer for dem i forhold til adgangen til mange basale tjenester som bankforretninger.
“Disse ældre føler sig sat helt bag de digitale,” fortæller Maj-Britt, som også nævner, at udfordringerne omkring MitID, bankbog og generel økonomi, har efterladt mange ældre i en sårbar position.
En forestående høring fra Folketinget på Christiansborg omkring den nye ældrelov for 2024 er på trapperne, hvor minimumskrav for omsorg og pleje bliver diskuteret.
“Den nye lov kan potentielt udelukke utallige ældre fra den digitale verden. Der er en politisk holdning, der lyder: ‘Det er den måde vi gør det på’, men det tager ikke højde for alle dem, der er blevet efterladt bag den teknologiske udvikling,” siger Maj-Britt med en bekymret mine.
Mens digitaliseringen er blevet en integreret del af finansverdenen, er der stadig mange, især ældre borgere, der foretrækker at anvende kontanter. Dette er blevet et voksende problem, da flere og flere bankfilialer skærer ned på fysiske tjenester og promoverer digitale løsninger.
“For mange ældre er kontanter ikke bare en betalingsmetode, men også en del af deres dagligdag og en måde at forstå og håndtere deres økonomi på,” forklarer Maj-Britt. “Når bankerne begrænser adgangen til kontante tjenester eller lukker lokale filialer, forstærker det følelsen af isolation for dem, der ikke er vant til eller komfortable med digitale løsninger.”
Dertil kommer, at mange ældre finder det vanskeligt at navigere i de digitale systemer, som bankerne implementerer. Uden en MitID er det for eksempel svært at få adgang til netbank, og mange ældre føler sig usikre ved at betro deres økonomiske forretninger til systemer, de ikke forstår.
Desuden betyder den reducerede brug af kontanter også, at mange ældre, der ikke er digitale, kan stå overfor udfordringer ved daglige transaktioner, som at betale i butikker eller bruge offentlig transport, hvor kontanter ikke længere accepteres.
"Dette skaber ikke kun praktiske problemer, men øger også den sociale isolation. Når man ikke kan gå til bageren og betale med kontanter eller tage bussen uden et digitalt kort, reduceres ens muligheder for interaktion og deltagelse i samfundet"
Det er klart, at mens den digitale revolution har bragt mange fordele, er der også udfordringer, især for de ældre borgere, som Frelsens Hær forsøger at hjælpe og repræsentere.
Med mange års erfaring fra Frelsens Hærs Nørrebro korps som tidligere leder, kan Maj-Britt bekræfte at mange borgere, især ældre, kæmper dagligt, og pointerer vigtigheden af at være et talerør for dem. “Vi repræsenterer en stemme, som er nødt til at blive hørt. For de ældre er ikke bare tal, men mennesker med historier, drømme og bekymringer,” slutter hun.
Frelsens Hær ønsker fortsat at kæmpe for at skabe ”De Bedste Dage” for ældre- og seniorer, også i den hurtige teknologiske udvikling, og samtidig sørger for, at deres stemmer bliver hørt på politisk plan
