NAKSKOV: Diana arbejder dagligt som frivillig i en genbrugsbutik. Det giver hendes liv et positivt indhold.

Diana gik på pension i 2020 og har siden arbejdet dagligt i Frelsens Hærs genbrugsbutik i Nakskov. Her har hun ansvaret for møbler og nips-afdelingen, og for tre andre frivillige.

”Det giver mit liv mening og fylder min hverdag med noget positivt,” forklarer Diana, der ganske gratis leverer over 20 timer ugentligt til Frelsens Hær i Nakskov.

”Jeg får meget mere end penge for det,” siger Diana og forklarer: ”Jeg møder så mange dejlige mennesker her. Både personale, andre frivillige og kunderne. Jeg er god til at spotte, hvis folk har behov for at snakke. Måske har de en dårlig dag og har behov for at fortælle om det. Her har jeg tid til at lytte. Det nyder jeg meget.”

Læs mere om Frelsens Hær i Nakskov og deres mange sociale tilbud her.

Diana kender hun selv til at have behov for hjælp. En barndom med misbrug og en alkoholisk far har givet hende ar på sjælen, som hun selv fik hjælp til gennem et frivilligt tilbud. I dag giver hun tilbage.

”Hvis man som mig, ikke dur til at sidde derhjemme og se på de samme fire vægge, men har brug for at komme ud blandt andre mennesker, så kan jeg kun anbefale at melde sig som frivillig. Man får rigtig gode kolleger, og så er det dejligt at føle, man stadig kan bruges til noget.”

——

Diana, 68 år, Nakskov

Har du også lyst til at arbejde som frivillig?

Udfyld formularen og send den til os, så kontakter vi dig for nærmere aftale. 

Frivillig
Hvad er dit navn?
Hvad er dit navn?