Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Foodbank med frugt, grønt og fællesskab

Der er ikke meget 'fast food' over den genstartede 'foodbank' hos Frelsens Hær i Vejle. Her er man ikke alene optaget af, hvad folk fylder i poserne, men også hvordan de har det. Køen er altid kort, kaffen klar og uddelingstempoet tilpasset kategorien 'slow-food'.

Af Levi Giversen

Lokalet er lyst med hvide vægge, brede vinduespartier og i enhver forstand højt til loftet. Det blå linoleumsgulv er inddelt i mindre afsnit med caféhjørne til voksne, legekrog til børn og en disk til uddeling.

To frivillige, Jeanette og Kim, har travlt ved disken, hvor de kategoriserer og registrerer de forskellige varegruppe efter deres respektive koder og stiller dem pænt og indbydende op. Fødevarestyrelsens registreringsregler gælder også for overskudsmad.

I store, grønne plastikkurve fordeles denne mandags håndplukkede høst af salathoveder, tomater, gulerødder og andet godt fra haven, samt flere slags frugt og bagerbrød.

Uddelingen begynder først klokken 16.00, men om en time åbnes dørene for hygge og kvalitetstid ved café- og børneborde, hvor frivillige er klar til at tage imod.

– Det er vigtigt, at der er ro på og god tid til samvær og samtale. Derfor har vi begrænset antallet af familier til 20 pr. gang og gjort formen omkring uddelingen mere hyggelig, forklarer leder af Frelsens Hær i Vejle, løjtnant Joséphine Münch.

Konceptet er indført fra februar i år til stor glæde på begge sider af disken. Historien begynder imidlertid et andet sted.

 

Begrænser madspild og hjælper familier

Frelsens Hær i Vejle ligger indbydende i byens latinerkvarter omkranset af udsøgte spisesteder og hyggelige butikker.

Det var således ikke noget særsyn, da en ‘foodbank’ netop her blev lanceret sidste efterår. Heller ikke, at det et par gange om ugen førte til et rykind af op mod 100 gæster udstyret med poser og indkøbsnet.

Når synet i dag genkaldes på nethinden hos en af initiativtagerne, Camilla Szkopek, fremkalder det imidlertid både pande- og smilerynker, ligesom hun ubesværet bruger ord som ‘overvældende’ og ‘overrumplende’ i samme sætning.

– I starten klappede vi jo i hænderne og tænkte ‘yes’, nu er der 70, nu er der 80, nu er det 90. Men vi blev bogstaveligt talt taget med storm, og efter 20 minutter var hylderne tømt. 100 mennesker var kommet og gået. Vi havde opnået det, vi ville – og så alligevel ikke helt, siger hun.

Vi ønsker ikke, at det bare skal være en uddeling. Vi ønsker at skabe relationer til de her familier og hjælpe dem med at rykke i forhold til den situation, de befinder sig i.

Idéen til initiativet opstod lidt tidligere i kronologien på bagkanten af sidste års pinsestævne, hvor Camilla Szkopek som ansvarlig for madlavningen efterfølgende delte ud af resterne til interesserede – som der viste sig at være mange af.

Et spontant tiltag, der satte skub i en vision hos både den daværende teamleder og andre i korpset, om at skabe et koncept, hvor man på én gang kunne begrænse madspild og samtidig hjælpe familier, der har svært ved at få husholdningsbudgettet til at hænge sammen. Ikke mindst med en økonomi baseret på overførselsindkomst.

Det nye interimistiske spisekammer og madmekka i latinerkvarteret forekom derfor som så indlysende en win win-situation, at det selvsagt måtte være kommet for at blive.

Men så alligevel ikke helt. I hvert fald ikke i sin oprindelige form.

Et udækket behov

Som tidligere erhvervsdrivende var det som sådan ikke uvant for Camilla Szkopek at få aftaler i stand med et par Føtexbutikker og en Rema 1000. Aftaler, hvor hun sammen med frivillige dagligt afhentede overskudsvarer i form af frugt og grønt, samt brød.

– Med uddelinger to gange om ugen afhentede vi faktisk varer hver eneste dag. Det var et krævende arbejde, hvor vi selv stod for sorteringen i butikken og også skulle efterleve Fødevarestyrelsens regler, fortæller den frivillige projektansvarlige.

Men selvom om hun sammen med en håndfuld frivillige sled i det og ‘ikke havde behov for at gå i fitnesscenter’, som hun muntert udtrykker det, var det ikke alene arbejdspresset, der sidst på året kaldte på en genovervejelse af konceptet.

Lige så væsentligt var det, at de hastigt fyldte og tømte hylder efterhånden hos teamet fik følgeskab af en påtrængende følelse af uforløst potentiale. Både i forhold til det, der blev tilbudt og det, der blev efterspurgt – hvilket ikke nødvendigvis var det samme.

Noget syntes at mangle i det ellers så velassorterede sortiment, og dette ‘noget’ var et udækket behov for større nærhed og relation. Et behov, som blev stadigt tydeligere blotlagt af en lidt for flygtig og upersonlig ekspedition.

– Det var selvfølgelig fint at have skabt et populært projekt. Men visionen var fra starten, ikke at blive endnu et ‘projekt stop madspild’. Vi fik en masse mennesker ind og høstede en masse popularitet. Men det var slet ikke det, vi ønskede at høste, forklarer de to samstemmende.

Bedre rammer for relationer

Korpset og holdet bag projektet benyttede derfor julepausen til grundigt at gentænke ‘foodbankens’ formål for at gøre et allerede godt projekt bedre. ‘Food’ skulle ikke længere være ‘fast’ og tilbuddet ikke begrænses til blot at mætte på et rent fysisk plan.

Der skulle være bedre balance mellem kvantitet, kvalitet og kapacitet – og frem for alt skulle der være en stærkere sammenhæng mellem Frelsens Hærs tredelte feltråb, ‘soup, sope, salvation’.

– Vi oplevede faktisk ret tidligt i forløbet, at der var en del, som var interesserede i nogle af de andre ting, der foregår i huset, ligesom flere kom med personlige og åndelige spørgsmål og efterspurgte dybere samtaler, fortæller Joséphine Münch.

I det relancerede koncept er rammerne for personlige relationer og et inkluderende fællesskab derfor blevet styrket. Frekvensen er ændret til blot én uddeling om ugen til max 20 familier. Tilmeldingen sker efter først-til-mølle-princippet via Facebook, og man registreres ved ankomsten.

En time forud for uddelingen er afsat til socialt samvær, hvor frivillige børnevenner tilbyder kreative aktiviteter til børnene, mens de voksne har mulighed for at nyde et pusterum med kaffe og kage i caféhjørnet.

– Det snakker man så godt henover, smiler Camilla Szkopek, der glæder sig over de nye perspektiver – hvor fokus ikke begrænses til det, der fyldes i poserne, men også den ‘bagage’ af udfordringer, familierne på andre områder bærer rundt på.

Appetit på andet end fødevarer

Samstemmende fortæller projekt- og korpslederen om den positive respons, den nye konstruktion har mødt, og hvor hurtigt den gensidige fortrolighed har udmøntet sig siden genstarten.

– Det vælter ikke ind med folk, men der kommer alligevel mange – mødre, fædre og børn – med appetit på andet end sortimentet af fødevarer, siger Camilla Szkopek og suppleres af Joséphine Münch, der som eksempel peger på en velbesøgt fastelavnsfest dagen forinden.

– Vi var vel op mod 60 mennesker til tøndeslagning og ansigtsmaling, hvor omkring en tredjedel af deltagerne var familier, der kom via ‘foodbanken’, siger hun og tilføjer, at familierne ved ankomsten får mulighed for at krydse af på et skema, om de er interesseret i særlige events eller andre tilbud på ugeprogrammet.

Blandt de tilbud, som har vist sig populære, er en nystartet børnecafé, et samtaleværksted for tosprogede, familiegudstjenester og et særligt søndagstilbud kaldet ‘Messy Church’.

Korpsets vision bag ‘foodbanken’ rummer imidlertid større perspektiver end det. På sigt er håbet eksempelvis at kunne indbyde familierne til en form for månedlig fællesspisning, hvor man samtidig har fokus på et relevant tema.

– Et tema kunne eventuelt være ‘sund madlavning’. Flere har faktisk udtrykt taknemlighed for, at det store udvalg af frugt og grønt, giver dem bedre mulighed for at vælge det sunde alternativ i hverdagen. Et valg, der kan være svært at træffe på en lav indkomst, bemærker Joséphine Münch.

Foreløbigt har alle de involverede og hæren af trofaste frivillige dog hænderne fulde med det genstartede projekt – og understreger, at udviklingen af familiearbejdet foreløbigt blot er på tegnebrættet.

Hjælp til at rykke

Selvom ‘foodbanken’ er genopstået i en slankere udgave, er ingen af de tidligere talstærke gæster blevet udelukket fra de nye muligheder. Ingen kan nemlig benytte tilbuddet mere end tre gange i træk. Herefter sættes man på en venteliste.

Samtidig har korpset indgået et samarbejde med Apostolsk Kirke i byen, der parallelt med Frelsens Hær også har påbegyndt en ‘foodbank’ og foretager sine uddelinger på samme ugedag.

– Apostolsk Kirke har overtaget nogle af de supermarkeder, vi tidligere havde aftaler med, så vi hjælper hinanden og undgår samtidig, at man kan benytte sig af tilbuddet begge steder, siger Camilla Szkopek, mens Joséphine Münch følger ordene til dørs.

– Vi har heldigvis god kontakt til mange fra ‘foodbankens’ første tid. Flere af de, som nu hjælper som frivillige, var faktisk en del af den gruppe. Det understreger på en måde hele formålet med tilbuddet.

– Vi ønsker ikke, at det bare skal være en uddeling. Vi ønsker at skabe relationer til de her familier og hjælpe dem med at rykke i forhold til den situation, de befinder sig i, og det er indtil nu blevet taget vel imod.

Mens de to kvinder sætter tanker og ord på det progressive teamwork, fyldes rummet langsomt af kaffeduft og lyden af børn og voksne i hall’en.

Et familiært miljø af dæmpet snak og dampende krus, suppleret af brætspil og leg forskyder for en stund al fokus fra fyldte fødevarekurve.

Forventningens glæde er som bekendt den største, og da man ekspederes efter nummer, erindrer ingen længere anstrøget til kø og kaos.


FAKTA OM FRELSENS HÆR I VEJLE – FOODBANK

  • Foodbanken åbner hver mandag klokken 15.00-17.00. Den første time med cafétilbud til voksne og aktiviteter for børn. Uddelingen foregår klokken 16.00-17.00.
  • Tilmelding er påkrævet efter først-til-mølle-princippet. Det gøres som privat-besked via foodbank’s facebookside. Max 20 tilmeldte pr. gang.
  • Fødevarerne er overskudsmad og består af frugt og grønt fra Rema 1000 i Skolegade, samt brød fra Føtex i Nørregade.
  • Målgruppe: familier på offentlige ydelser.
  • Frivillig projektansvarlig er Camilla Szkopek. Herudover er cirka 10 frivillige tilknyttet, samt leder af Frelsens Hær i Vejle, løjtnant Joséphine Münch.

P.S. CORONAKRISEN HAR GIVET RESTRIKTIONER. FØLG MED PÅ FACEBOOK.


Artiklen kan også læses i Frelsens Hærs magasin fra maj, som er tilgængeligt i en elektronisk udgave her.