Frelsens Hær opfordrer til afsavn og donation under årets Forsagelsesuge

William Booth putter mønter i indsamlingsbøsse

Siden 1886 har Frelsens Hær opfordret følgere og medlemmer til at deltage i forsagelsesugen, for at finansiere det internationale hjælpearbejde. Igennem én årlig uge opfordres man til at forsage (lide afsavn til) selvvalgte materielle goder, og i stedet donere pengene til Frelsens Hærs arbejde. Indsamlingen har nu 138 år på bagen, og ventes i år at indsamle mere end 200 millioner kroner på verdensplan.

Af Regitze Bryld

Det var frelsesofficeren, major John Carleton, der i 1886 inspirerede til forsagelsesugen i Frelsens Hær, da han bestemte sig for at ville undvære dessert, i et helt år. De 50 shilling han sparede på dessert, donerede han i stedet til Frelsens Hærs arbejde. Måske kunne andre give et lignende offer, foreslog han.

Forsagelse – at forsage: fra nedertysk vorsaken.

Betydning:  ‘give afkald på, frasværge sig’

Opofrelsen tiltalte William Booth, Frelsens Hærs grundlægger, der dog mente, at et helt års forsagelse var for meget at forlange. I stedet opfordrede Booth allerede samme år alle kirkens følgere i Storbritanien til at gennemføre en uges forsagelse.

John Carleton var ophavsmand til forsagelsesugen i Frelsens Hær
John Carleton

Under den første forsagelsesuge blev der indsamlet næsten 5000 britiske pund til det internationale arbejde i Frelsens Hær – et imponerende beløb i 1886.

I årene efter fulgte flere lande trop, og der gik nærmest konkurrence i, hvem der kunne donere mest. Det har dog aldrig været beløbets størrelse, der har været det vigtigste. Det personlige afsavn, for at kunne hjælpe andre, har altid været i fokus.  

I 2023 blev der på verdensplan indsamlet 216,3 million kroner under Forsagelsesugen.

Forsagelse for Grønland

Frelsens Hær opererer i 134 lande, inddelt i 58 territorier. Blot en tredjedel af disse territorier er selvfinansierende, hvilket vil sige, at de kan rejse tilstrækkelige midler til at finansiere arbejdet.

Det er ofte lande med de største sociale udfordringer, der har de svageste økonomiske grundlag. Donationerne fra forsagelsesugen går derfor til arbejdet i de lande, hvor man ikke selv har kunne samle tilstrækkelige midler ind.

Blandt disse lande er Grønland, der kan se frem til at modtage penge efter årets indsamling.

Videoen herunder viser Frelsens Hærs arbejde i Grønland, som danske Nathanaël Münch står i spidsen for. Videoen er produceret af Frelsens Hærs i Storbritanien, og er derfor på engelsk.

Det er Frelsens Hærs internationale hovedkontor, der fordeler de indsamlede midler. Penge fra Forsagelsesugen i 2023 gik blandt andet til Frelsens Hærs hjælpeprojekter i Kenya og Papua Ny Guinea.

Indsamling under gudstjeneste Palmesøndag

I Danmark og Grønland er uge 12 valgt som årets Forsagelsesuge. Håbet er at kunne indsamle 150.000 kroner fra Danmark og Grønland. I 2023 indsamlede vi omkring 100.000 kroner, hvilket var næsten 40 procent mere, end året før.

Det er op til hver enkelt om, og hvor meget, man vil forsage i den gode sags tjeneste. Det er både muligt at donere et beløb via MobilePay – til nummer 78024, via denne formular, eller ved at aflevere et beløb under de særlige Palmesøndag-gudstjenester, der bliver afholdt i Frelsens Hærs lokale afdelinger landet over, søndag d. 24. marts 2024.

FIND DIT LOKALE FRELSENS HÆRS KORPS HER!

Alle er velkomne til gudstjeneste, med eller uden offergaver.

William Booth putterpenge i bøsse med påskriften self denial

Tilmeld nyhedsbrev

Alle beløb tæller. Tusind tak for din støtte.

Har du lyst og overskud til at hjælpe andre? Bliv en del af vores fantastiske team.