Frelsens Hær sætter fokus på hverdagen med kampagnen “De bedste dage”

Gennem seks uger hylder Frelsens Hær hverdagens sociale arbejde, der sker i korps og institutioner landet over. Det sker for at fremhæve den positive virkning hos brugerne, som denne indsats giver.  

Citaterne kunne nemt stamme fra flere af de 150.000 mennesker i Danmark, vi i Frelsens Hær hjælper hvert år.  

Frelsens Hærs indsats op til jul er måske den, folk udefra kender bedst. Men hver eneste dag, året rundt, arbejdes der for og med socialt udsatte mennesker i Frelsens Hærs korps og institutioner. 

Gennem julehjælpen hjælper vi ca. 11.000 familier og enlige. Men på årsbasis hjælper vi op mod 150.000 mennesker i Danmark. Den største indsats, og den største forandring, skaber vi i hverdagene. Det er den indsats, vi gerne vil hylde med kampagnen,” forklarer Lars Lydholm, Informationschef hos Frelsens Hær.  

Kampagnen vil sætte fokus på de seks områder, hvor Frelsens Hær arbejder året rundt på at skabe forandring. 

Væresteder og herberg, ældre og seniorer, familiearbejdet, børn og unges trivsel integration og jobtræning og endelig et fokus på den store frivillige indsats, der ydes til Frelsens Hær, og som er vital for at udføre hverdagens mange indsatser.  

Del dine bedste dage

Medarbejdere, frivillige og brugere opfordres gennem kampagnen til at dele deres bedste dage på hjemmesiden debedstedage.dk og via hashtagget #debedstedage på sociale medier.

Vi håber, de mange vidnesbyrd fra folk vil give håb til andre om, at de også kan skabe forandringer i egne liv. Samtidig vil vi gerne vise folk, hvad deres penge bliver brugt til, når de donerer til Frelsens Hær,” siger Lars Lydholm. 

Hvis du ønsker at bidrage til dette vigtige arbejde, kan du besøge vores donationsplatform på www.danmarksudsatte.dk. 

Kampagnen løber fra 15. september til 29. oktober 

For mere information kontakt informationsafdelingen på mail: [email protected] eller telefon til Lars Lydholm: 28149472