Udvidelsen, som er annonceret af Frelsens Hærs verdensleder, general André Cox, betyder at Hærens fra juli officielt vil være til stede i 129 lande.
Tilløbet til Frelsens Hærs entré i det sydvestlige afrikanske land med en befolkning på knapt to millioner indbyggere blev indledt i 2005.
Initiativet til udvidelsen kom fra Frelsens Hær i nabolandet mod øst, Congo (Brazzaville), og Gabon bliver således også en del af dette territorium.
Et langt tilløb og et flot spring
Før Frelsens Hær krydser grænsen til et nyt land, finder en grundig forberedelse sted, ligesom det sker i god forståelse og dialog med landets myndigheder. Efter et tilløb på 13 år er der således lagt op til et flot spring, når Hæres fane til juli formelt plantes i Gabons jord.
Ledere for det nye arbejde bliver kaptajnerne Alexis og Irma Zola, som indsættes i deres nye ansvar af Frelsens Hærs internationale zonesekretær for Afrika og for Hærens kvindearbejde i Afrika, kommandørerne Benjamin og Grace Mnyampi.
Indsættelsen finder sted i landets hovedstad, Libreville den 1. juli.