Hjælp til ukrainere over hele Europa igennem to år

Den 24. februar 2024 er det to år siden, Rusland invaderede Ukraine. Siden har krigen kostet flere hundrede tusinde mennesker livet, sendt millioner af ældre, kvinder og børn på flugt ud af landet, og efterladt enorm materiel skade. I denne artikel sætter vi fokus på nogle af de hjælpeindsatser, der er sket i og omkring Ukraine siden krigen brød ud.

Skrevet af: Regitze BryldFotos: Joseph Halliday (IHK) m.fl.

Han sidder på en træstub foran det, der er tilbage af hans hjem. Yuri bor i udkanten af byen Kharkiv, der ligger tæt på den russiske grænse. Byen har været under utallige bombardementer gennem de sidste to år.

”Mit hus blev slet ikke ramt under den tyske besættelse i Anden verdenskrig. Nu bliver det mere og mere ødelagt for hver dag der går, og jeg kan ikke nå at reparere det.”

Som mange ældre ukrainere, er Yuri ikke flygtet fra krigen. Han er blevet tilbage – også selvom han igennem to år, ikke har haft et sikkert sted at sove. Nu er hans hjem så ødelagt, at han slet ikke har et sted at bo. Derfor er han taknemmelig, da den lokale Frelsens Hær i Kharkiv forærer ham et telt, to senge, soveposer, puder, et bord og to stole, samt et komfur med brændstof.

”Nu har jeg et sted at hvile mig, mens jeg renoverer mit hjem. Jeres gavmildhed giver mig håb og tro på en fremtid, fordi I viser mig, at jeg ikke står alene.”

Hjælp til krigsflygtninge i nabolandene

Flere millioner ukrainere er blevet tvunget til at skabe et nyt liv i et nyt land, efter krigen brød ud. Derfor har Frelsens Hær over hele Europa arbejdet for at hjælpe dem godt på vej.

Blandt andet i Georgien, der grænser op til Ukraine via Sortehavet. Landet har modtaget 160.000 ukrainske flygtninge, hvoraf mere end 26.000 fortsat opholder sig i landet. Særligt i landets to største byer – Tiblisi og Batumi.

I Batumi serverer Frelsens Hær måltider til ukrainske flygtninge fem gange om ugen. Uddelingen sker fra det lokale korps i byen, hvor fire ukrainske flygtninge er blevet ansat til at stå for madlavningen.

”Lige nu serverer vi mad for 130 flygtninge, og hver dag stiger antallet. Takket være en renovering af bygningen og køkkenet kan vi servere mad til omkring 200 hver dag.”

Hver måned deles der desuden fødevarehjælp ud til omkring 200 ukrainske familier i området.

Det er frivillige, der står for at pakke og fordele de mange poser med blandt andet mel, havregryn, sukker, olie og konserves, samt hygiejneartikler.

En af modtagerne af hjælp er Maria, der er flygtet fra Kherson-regionen med sin datter og barnebarn.

”Vi flygtede, fordi vi ikke ville have at mit barnebarn skulle udsættes for krigen. Vi er meget taknemmelige overfor Frelsens Hærs hjælp. Ud over god mad og fødevarehjælp, sætter vi stor pris på at blive mødt af venlige mennesker.”

I Moldova, der grænser op til Ukraine mod vest, har alle lokale afdelinger af Frelsen Hær åbnet dørene for flygtninge og tilbudt kortere og længere ophold. Landet er et af Europas fattigste, alligevel har de – målt på indbyggertal, modtaget langt de fleste flygtninge fra Ukraine.

Siden den 24. februar har over en million mennesker krydset grænsen til Moldova, der har et indbyggertal på 2.6 millioner. I dag opholder ca. 117.000 ukrainske flygtninge sig i landet.

Med hjælp fra internationale donationer, har det været muligt at uddele basale fornødenheder til mange tusinde.

Den daglige indsatse fortsætter nu på andet år. Fx i byen Ungheni, der ligger tæt på grænsen til Rumænien, hvor det lokale korps serverer morgenmad for 70 flygtninge tre gange om ugen.

For nylig havde korpset besøg af lederne af Frelsens Hær i Østeuropa. I den anledning havde nogle af de ukrainske flygtninge foreberedt ukrainske delikatesser.

Ukrainske flygtninge og folk fra Frelsens Hær i Moldova - korpset i byen Ungheni

I Polen, der grænser op til Ukraine mod vest, har man taget imod over 17 millioner mennesker siden krigen brød ud. I dag opholder næsten en million ukrainske flygtninge sig fortsat i landet.

Her har Frelsens Hær blandt andet hjulpet en stor gruppe ukrainske flygtninge med romabaggrund. Denne befolkningsgruppe har haft særlige udfordringer efter krigen brød ud, da mange ikke har officielle papirer på grund af deres nomadiske livsstil. Derfor har denne gruppe mennesker haft sværere ved at opnå flygtningehjælp i andre europæiske lande.

Frelsens Hær i Rzeszow hjælper organisationen Unitatem Foundation for Roma people, der har et herberg i landsbyen Kidałowice nær den ukrainske grænse. Herberget, der er indrettet i en forladt militærbygning har plads til 200 overnattende af gangen. Forholdene er meget fattige – fx er der kun én vaskemaskine tilgængelig på stedet.

Omkring 2000 overnattende har derfor været glade for at modtage  hjælp fra Frelsens Hær i form af tøj, sko og gavekort til supermarkedskæden Liedl.

”Med gavekortene kan de flygtede selv bestemme, hvad det er, de har brug for. Sidste år uddelte vi gavekort til en samlet værdi af 400.000 polske Zloty (næsten 700.000 danske kroner). Det er et kæmpestort beløb, som har givet os og dem en kæmpe mulighed.”

Flygtningehjælp i lande, langt fra Ukraine

Overalt i Europa, har Frelsens Hær hjulpet ukrainske flygtninge. Totalt har Frelsens Hær indsatser rettet mod de ukrainske krigsflygtninge i 28 lande i Europa. Indsatsen er støttet af donationer fra hele verden.

Ifølge FN er næsten 6.5 million ukrainere stadig på flugt uden for deres hjemland. Tyskland er det land, der har modtaget flest flygtninge – her opholder sig over 1.1 million ukrainske flygtninge sig i dag.

I Danmark, der i dag huser lidt over 37.000 flygtninge, har Frelsens Hær hjulpet til, ved at udleje feriekolonien Baggersminde på Amager til Dragør kommune. Her bor fortsat mellem 30-40 ukrainske flygtninge.

Frelsens Hær tilbyder beboerne gratis aktiviteter og udflugter, og har ansat en social vicevært, der ikke kun tager sig af utætte vandhaner.

Læs mere om den sociale vicevært Benny Hansen ved at klikke her.

På Ukraines nationaldag d. 24 august blev det ukrainske flag hejst i standeren over Baggersminde.

I Frankrig har Frelsens Hær det sociale ansvar for en del af de 70.000 flygtninge, landet har modtaget. I Le Havre, en havneby mod vest, er 110 ansat hos Frelsens Hær, for at hjælpe de 1300 flygtninge, der opholder sig i byen.

Frelsens Hær tilbyder bolig, personlig hjælp og rådgivning, samt undervisning i fransk, der er essentielt for et liv i Frankrig. Den del står ukrainskfødte Victoria Veremieienko for.

”Jeg har omkring 80 elever på mine hold. De fleste er begyndere, da de ikke er kommet til Frankrig, fordi de kunne sproget. De er her, for at finde midlertidig beskyttelse på grund af krigen. Men de har behov for at lære fransk, og det er det, jeg forsøger at hjælpe dem med.”

Uden for den franske hovedstad Paris ligger en stor lagerbygning, hvorfra hjælpen til Ukraine i form af mad og alle andre fornødenheder, bliver pakket og sendt afsted mod det krigshærgede land.

Det er Frelsens Hær i Frankrig og Belgien, der står i spidsen for indsatsen, mens donationerne til projektet er kommet fra hele verden. Blandt andet fra Danmark.

Det er behovet hos Frelsens Hær i Ukraine, der afgør, hvad der sendes afsted. I den seneste sending var der telte, sovepose, foldbare stole og borde, generatorer og varmt tøj – noget de mere 3,7 millioner internt fordrevne har stor brug for i Ukraine lige nu.

Varerne fordeles blandt de otte afdelinger af Frelsens Hær i Ukraine, der fortsætter arbejdet på trods af krigen.

Blandt andet i hovedstaden Kyiv, hvor Frelsens Hær har doneret interiør, tøj og madvare til en midlertidig boligblok af barakker, som huser ukrainere, der er flygtet fra eller har mistet alt under krigen.

Tilmeld nyhedsbrev

Alle beløb tæller. Tusind tak for din støtte.

Har du lyst og overskud til at hjælpe andre? Bliv en del af vores fantastiske team.