Juridisk rådgivning
Jurastuderende arbejder hver uge frivilligt hos Frelsens Hær for at tilbyde gratis juridisk rådgivning til alle. Rådgivningen sker per telefon eller ved personligt fremøde.
Hver mandag tilbyder Frelsens Hær Nørrebro juridisk rådgivning og vejledning, partsrepræsentation samt konkret sagsbehandling inden for en lang række sagsområder:
- Familieret
- Socialret
- Forbrugerret
- Udlændingeret
- Lejeret
- Strafferet
Såfremt dit problem ikke fremgår af ovennævnte liste så henvend dig til os alligevel. Vi læser som minimum din sag igennem og sørger for, at du bliver henvist til andre, som kan hjælpe dig.
Frelsens Hær Nørrebros team af rådgivere tager imod dig uden tidsbestilling, men det er altid en god ide at bestille tid på telefonnummer: 3585 0087.
Retshjælp via telefon
Frelsens Hær Nørrebros Retshjælp tilbyder også juridisk rådgivning via telefon.
Vi kan hjælpe dig med at få svar på konkrete juridiske spørgsmål og med at skabe overblik over din sag. Vi kan f.eks. besvare spørgsmål vedrørende kontanthjælp, skilsmisse, forældremyndighed, gældssanering, lejekontrakter, købeloven, statsborgerskab mv. Vi kan desuden vejlede dig i forhold til de næste skridt i din sag, og herunder henvise til andre relevante tilbud/myndigheder.
Såfremt du ønsker at blive ringet op af en juridisk rådgiver bedes du sende din henvendelse pr. mail.
Retshjælp via mail eller brev
Frelsens Hær Nørrebros Retshjælp tilbyder også juridisk rådgivning via mail eller brev.
Vi kan hjælpe dig med at få svar på konkrete juridiske spørgsmål og med at skabe overblik over din sag. Vi kan f.eks. besvare henvendelser om kontanthjælp, skilsmisse, forældremyndighed, gældssanering, lejeret, købeloven, boligsikring mv. Vi kan desuden vejlede dig i forhold til de næste skridt i din sag herunder henvise til andre relevante tilbud/myndigheder.
Frelsens Hær Nørrebro
Frelsen Hær Nørrebro tilbyder også hjælp på følgende adresser:
Morgencafeen for hjemløse – Theklavej 48, 2400 København S – Mandag 10:30-12:30
Hørhuset, Frelsens Hærs herberg – Hørhusvej 5, 2400 København S – Torsdag: 15-17
- Thorsgade 48A, 2200 Kbh N
- 35850087
- [email protected]
- fhnorrebro.dk
Åbningstider
Mandage 16:00 – 19:00