Hjemmestrikket næstekærlighed

Anni Kristensens strikkepinde har ikke haft mange rolige aftener i år. Siden januar har de været flittigt i brug for at fremstille 98 unikke nissehuser, der nu skal sælges for at samle penge ind til julehjælpen.

Jeg holder rigtig meget af at strikke, og så er det jo dejligt at strikke med et godt formål for øje, Anni Kristensen

Fire kvinder syer kvaster på nissehuserne
Ansatte i butikken syer kvaster af kaninpels på nissehuerne.

 

 

 

 

 

 

 

Ideen til de velgørende nissehuser kom for to år siden fra Annie Kristensens datter Jette Skov, der er leder af Frelsens Hær ReDesign.

Genbrugsbutikken gør meget ud af at genanvende de materialer, folk indleverer – blandet andet garnnøgler.

“Ofte kommer folk forbi med garnnøgler, de havde gode intentioner med men aldrig lige fik brugt, og så tænkte jeg: de kunne bruges til at lave nogle fine unikke nissehuer,” forklarer Jette Skov.

Nissehuerne er både til børn og voksne.

 

 

 

 

 

 

 

 

Sidste år bad hun derfor sin strikkekyndige mor, Anni Kristensen, om at strikke 24 unikke nissehuser til genbrugsbutikken Vintage & ReDesign på Gl. Kongevej i København. Pengene skulle gå til Frelsens Hærs julehjælpsindsamling.

Det viste sig at være en god ide.

“De 24 huer blev revet væk på under en uge, så i år måtte jeg bede min mor om at lave så mange, hun kunne nå,” fortæller Jette Skov.

Anni Kristensen tog udfordringen op og gik igang med opgaven fra årets begyndelse.

Mange solskinstimer og metervis af uldtråd

Særligt den lange varme sommer har været produktiv. 80 af de i alt 98 huer er blevet til under de lange lyse sommeraftener, og fordi hver hue er helt unik, har det taget mellem otte og ni timer at strikke en enkelt hue – og det med kyndig, koncentreret hånd.

“Jeg er så stolt af min mor og tør slet ikke tænke på, hvor lang tid det ville have taget mig at stikke de huer,” griner Jette Skov med en taknemmelig tanke til sin mor, der dermed har lagt næsten 800 timer i produktionen af huerne.

Annie Kristensen igang med strikketøjet

 

 

 

 

 

 

 

Anni Kristensen håber bare på, at kunderne bliver glade og huerne bliver solgt:

“Jeg holder rigtig meget af at strikke, og så er det jo dejligt at strikke med et godt formål for øje,” siger hun.

Og hendes fingre?

De har det fint, så viser efterspørgslen at være stor igen i år, er hun klar til endnu et strikkende produktionsår.

De 98 nissehuser sælges til kr. 295,- pr. styk fra den 10. november i Frelsens Hær Vintage & ReDesign i Valby og København, samt via netbutikken. Hele beløbet går til julehjælpen.