Anne-Margrethe og Jan Pedersen ser frem til julen med større gru end glæde. Selvom de har skåret ned på alt, kan deres lave indkomster ikke følge med til de høje priser på mad og energi. Som mange andre håber de derfor på julehjælp.
Af Levi Giversen
Cirka 2000 kroner om måneden.
Det er typisk rådighedsbeløbet for de fem medlemmer af familien Pedersen i den nordjyske by Hjørring. For den beskedne sum har Anne-Margrethe og Jan Lausten Berg Pedersen og deres tre børn i de seneste tre år måttet få husholdningsbudgettet til at gå op.
– Vi har vænnet os til at få meget ud af lidt. Men med den seneste tids meget voldsomme prisstigninger, er vilkårene blevet så skrappe, at vi reelt ikke har mulighed for at få enderne til at nå sammen, fortæller 34-årige Anne-Margrethe, mens hun intuitivt slukker lampen over stuebordet, hvor en tyk undervisningsbog og notesblok ligger slået op.
Hun er studerende og i gang med det sidste år som revisor-kandidat på Aalborg Universitet. Hun skal den 12. december til eksamen i skatteret, så forberedelserne i julemåneden handler ikke alene om den stundende højtid – en begivenhed, hun og hendes mand da også både glæder og gruer sig til.
Mens hun får SU, havde han, indtil han den 12. oktober blev færdiguddannet som industrioperatør, været i skolepraktik med tilhørende praktikløn. Som nyuddannet havde han ganske vist ret til dagpenge på dimittendsatsen, men systemet er indrettet sådan, at han først måtte igennem en karensperiode på en måned. Resultatet var, at han fra den 13. oktober til 13. november var helt uden indtægt.
– Forklaringen er, at systemerne ikke hænger sammen. I skolepraktikken er man forudlønnet, mens man på dagpenge er bagudlønnet, lyder det med en let hovedrysten fra den 40-årige familiefar, der håber, den lave dagpengesats inden længe kan blive erstattet af en lønindtægt.
Foreløbigt må parret og deres tre børn på fire, fem og tolv år imidlertid forberede sig på en jul med underskud på budgettet. I lighed med de seneste tre år håber de derfor på en økonomisk håndsrækning i form af julehjælp fra Frelsens Hær.
Kan ikke skære mere ned
At være både studerende og forældre kan være en vanskelig balancegang. Dels i forhold til på samme tid at skulle passe hjem, børn og studier, men især økonomisk, fordi udgifterne for børnefamilier er de samme, uanset udfordringer og indtægtsgrundlag.
I familien Pedersens tilfælde kæmper et par af medlemmerne eksempelvis med diagnoser som ADHD, hvilket medfører medicinudgifter på 800-900 kroner om måneden. En post, der formentlig vil stige yderligere, når de seneste udredninger er gennemført.
– Vi ved selvfølgelig godt at systemet ikke nødvendigvis er indrettet efter, man studerer i vores alder. Men på den anden side giver det os jo bedre kompetencer i forhold til arbejdsmarkedet, hvilket vel må være positivt, bemærker Anne-Margrethe, der med en cand.merc.aud-eksamen til sommer trods alt øjner et håb.
– For familier, der ligesom os sidder hårdt i det, men på grund af sociale udfordringer ikke har udsigt til en bedre livssituation, må det virkelig se sort ud. Vi kan trods alt trøste os med, at der er lys for enden af tunnelen.
Set med sine revisorbriller kan hun godt forstå mekanismerne i den galoperende inflation, og hvorfor politikerne tøver med hjælpepakker. Modsat mener hun imidlertid ikke, at der er nogen vej uden om en form for målrettet inflationshjælp til de grupper i samfundet, der i forvejen kæmper med knaphed og afsavn.
– Som revisor sætter jeg en ære i, at vores regninger bliver betalt. Men det kræver virkelig hårde prioriteringer, og realiteten er, at vi faktisk ikke har meget mere, vi kan skære ned på. Sådan som prisudviklingen er, er vi reelt ude af stand til at ændre på vores situation, siger hun.
Halvanden måneds indtægt mangler i budgettet
Jan nikker og forklarer, hvordan de flere gange dagligt holder et vågent øje med el-priserne og prøver kun at bruge strøm, når det er billigst, ligesom de altid går på tilbudsjagt i supermarkederne, når der skal købes ind i håb om at finde billige spotvarer til husholdningen – og alligevel ikke er i stand til at få pengene til at række.
– Indtil nu har vi udelukkende klaret os med boligsikring, børnepenge og støtte fra familien som supplement. Men når en hel indtægt pludselig mangler i godt halvanden måned, har vi i tillæg været nødt til at låne af familien for at få det til at hænge sammen, især nu, hvor både el-udgifterne og priserne i butikkerne er på himmelflugt, siger han.
Det stramme budget og den skærpede opmærksomhed på tilbudsvarer har desuden tvunget familien til ‘at tænke i nye retter,’ som han udtrykker det. Hvis der eksempelvis er stærkt nedsatte grøntsager eller kødprodukter, så køber de stort ind og ser efterfølgende, hvordan det kan sammensættes til alternative retter.
– Pasta med kødsovs er desværre ikke længere opskriften på et billigt aftensmåltid, så man bliver nødt til at være kreativ, også selvom det ikke altid er et børnehit, konstaterer han og tilføjer, at mens de to mindste børn på fire og fem år ikke rigtig fornemmer de trange kår, er den ældste mere bevidst om situationen.
Ikke råd til fødselsdage, fritidsaktiviteter og fornøjelser
Med et fingerpeg mod skolen, der kan ses fra familiens lejlighed, bemærker Jan, at deres søn på 12 år i takt med alderen godt kan mærke, at der ikke er så mange penge at gøre godt med. Blandt andet fordi han har betragteligt færre muligheder end sine kammerater.
Her har både en behjertet familie og en velgørende forening ved et par anledninger trådt til og skabt mirakler. Flere i familien gik således sammen, for at sønnen kunne få en mobiltelefon, ligesom alle børnene af Jans far har fået en ny cykel i fødselsdagsgave.
– Det at have en cykel, der ligner kammeraternes, betyder rigtig meget, også fordi der tit bliver arrangeret ture og andet i skolen, der kræver, at man har en god cykel, forklarer Jan og tilføjer, at blot sådan noget som at holde en børnefødselsdag er en økonomisk umulighed, som kan være svær at forklare sine børn.
– Derfor er vi meget taknemmelige til den nordjyske velgørenhedsforening, Gestus Nord, der ved vores søns 12-års fødselsdag sponsorerede en fødselsdagsfest for ham og hans kammerater i et legeland med pizza og sodavand inkluderet. Når vores yngste søn fylder seks år i december, bliver fejringen nok lidt en discountudgave.
Udover særlige mærkedage påvirker økonomien også børnenes sociale liv på den måde, at der ikke er råd til fritidsaktiviteter og dyre fornøjelser. Som modtagere af julehjælp har familien imidlertid fået kontakt med Frelsens Hær i Frederikshavn, og her har den ældste i nogle år gået i børneklub, ligesom familien i efteråret fik mulighed for at deltage i en familieudflugt med Hæren til Fårup Sommerland.
– Især den ældste ved godt, at det ikke nytter at spørge om ting. Så det betød virkelig meget at kunne give vores børn sådan en oplevelse og noget, de kunne fortælle om i skolen og børnehaven. Det er den eneste af den type oplevelser, vi har haft sammen i år.
Vil nødigt skuffe børnenes juleforventninger
Når det gælder julen, har børnene naturligvis ønsker og forventninger, hvilket skaber et øget pres hos Anne-Margrethe og Jan, der nødigt vil skuffe deres børn. Samtidig må de erkende, at julebekymringerne og følelsen af utilstrækkelighed fylder mere end juleglæden.
– Når man sparer på alt og alligevel ligger søvnløs om natten, fordi der hverken er nok til husholdningsbudgettet eller jule-budgettet, vokser bekymringerne, forklarer parret, som ikke ved, hvordan de skal klare julen, medmindre de kommer i betragtning til julehjælp fra Frelsens Hær.
– Heldigvis har vi været så forudseende, at vi købte julegaverne til børnene ved udsalget i januar, vi har også samlet lidt forskelligt papir, så vi kan lave julepynt med børnene, og endelig behøver vi ikke købe juletræ, da vi har et af plastik. Så på trods af alt håber vi, at det vil lykkes at få en god jul sammen med vores børn.
——
Støt årets juleindsamling her:
