Råd og restriktioner på grund af coronavirus

Vigtig information fra Frelsens Hærs ledelse om håndtering af coronavirus.

På baggrund af de seneste opdateringer fra myndighederne har Frelsens Hærs Ledelsesråd besluttet følgende:

 

  1.    Alle arrangementer og møder i Frelsens Hær i Danmark holdes lukket fra dags dato og til og med søndag den 29. marts 2020.  Det gælder både offentlige arrangementer og interne arrangementer som er for soldater og medlemmer.

Eksempler på arrangementer og møder er f.eks.

    • Gudstjenester
    • Familie- og børnearrangementer
    • Seniorarrangementer
    • Musikøvelser
    • Undervisning
    • Korpsråd og andre råd
    • Rådgivning
    • Og andre arrangementer, som I har i korpsene

 

  1. Socialeaktiviteter:Programchefen vil sammen med lederne af de pågældende aktiviteter tage stilling til hvordan vi håndterer hver enkelt aktivitet. Det vil ske senest inden denne weekend.

    Det er vigtigt for Frelsens Hær, at vi, også i denne situation, tænker på de socialt udsatte, som vi normalt hjælper igennem vores sociale aktiviteter. Derfor vil der for hver enkelt af de sociale aktiviteter, som vi har i forbindelse med vores korps, blive taget konkret stilling til, hvad der skal ske i forhold til en evt. hel eller delvis lukning eller omlægning af en aktivitet. Der vil blive set på, om aktiviteten har tilbud, som dækker et væsentligt behov for brugerne.

 

  1. Private arrangementer i Frelsens Hær i Danmark aflyses fra nu og til og med søndag den 29. marts 2020.  Men der kan evt. gives dispensation til et arrangement efter aftale med ledelsen. Kontakt CS, hvis der er brug for dette.

 

  1. Ansatte:Frelsens Hær opfordrer til, at så mange ansatte som muligt arbejder hjemmefra. Dette skal aftales konkret med den nærmeste leder.
    • Kontorerne på HK er lukket fra i morgen fredag til og med den 29. marts 2020. Der er dog mulighed for at der kan arbejdes på HK og holdes møder i et begrænset omfang, det kan ske efter aftale med den nærmeste leder. Telefoniske henvendelser og henvendelser pr. mail vil i videst muligt omfang blive besvaret. Receptionen vil være lukket for personlig henvendelse, men telefonomstillingen vil blive betjent.
    • Genbrugsbutikkerne er lukkede fra i morgen fredag til og med den 29. marts 2020. De ansatte sendes hjem med løn, men med mulighed for at aftale afvikling af ferie/feriefri.

 

  1. Rejser i og udenfor Danmark til og med den 29. marts 2020:Frelsens Hær aflyser alle tjenesterejser i og udenfor Danmark for alle officerer, ansatte og frivillige i denne periode.

    Frelsens Hær opfordrer til, at alle officerer, ansatte og frivillige nøje holder sig orienteret om myndighedernes udmeldinger i forhold til at foretage private rejser udenfor Danmark.

 

  1. Omsorg:

Frelsens Hær føler stærkt et ansvar for at drage omsorg for de nødlidende såvel som at vi alle drager omsorg for hinanden.

Dette gælder naturligvis for de svage grupper af mennesker, som på en eller anden måde rammes af restriktionerne i forbindelse med at nedsætte risiko for spredning af ny Coronavirus.

Derfor opfordrer vi til, at alle officerer, soldater og civile medlemmer gør, hvad de kan for at vise samfundssind og kristen omsorg på en praktisk måde.

Vi må især have fokus på de socialt udsatte, enlige ældre og ensomme, samt andre marginaliserede grupper.

Vi opfordrer desuden til at vi hjælper hinanden med at bevare roen. Lad os holde god kontakt med hinanden og mennesker der behøver os, f.eks. pr. telefon og prøve at finde kreative måder at møde vores fælles udfordringer på. Lad os alle lægge situationen og hinanden i Guds stærke hænder gennem forbøn. Vi kan hente styrke og ro fra ham, som er Herre over alle ting.

”Han rejste sig og truede ad stormen og bølgerne; de lagde sig, og det blev blikstille.” Luk. 8,14

Har du spørgsmål til håndteringen af situationen, er du meget velkommen til at rette henvendelse til den relevante afdelingsleder. ​​

Vi følger løbende de udmeldinger der kommer fra myndighederne og vurderer i forhold til dem.

 

Major Jan Risan
Chefsekretær

Alle beløb tæller. Tusind tak for din støtte.

Har du lyst og overskud til at hjælpe andre? Bliv en del af vores fantastiske team.