Testamente

Betænker du Frelsens Hær i dit testamente, videregiver du håbet om et bedre liv.

Frelsens Hær er baseret på næstekærlighed. Vi mener, at meningen med livet er at hjælpe alle, der har brug for det. Men vi ved også, at tro og kærlighed ikke altid er nok. Der er også brug for et måltid mad, en seng at sove i – eller en god og omsorgsfuld familie at vokse op i.

Det gør vi vores bedste for at tilbyde, gennem vores familiearbejde, herberg, væresteder og andre sociale projekter.

Betænker du Frelsens Hær i dit testamente allerede i dag, er du med til at give næstekærligheden og troen på livet videre.

Hvorfor skrive testamente nu?

Selvom det kan være svært at forholde sig til, er døden det eneste, vi med garanti kommer til at møde, her i livet. Om den kommer, når vi er mæt af dage, helt pludseligt eller efter lang tids sygdom, kan ingen vide. Skriver du dit testamente allerede nu, kan du dog selv afgøre, hvem der skal betænkes med de midler, du efterlader dig.

Hvad er fordelen ved at testamentere til Frelsens Hær?

Som hjælpeorganisation er Frelsens Hær fritaget for arveafgift. Dermed går hele dit tetementerede beløb til os. Her ud over kan der være en afgiftmæssig fordel for dine efterladte i at testamentere en del af din arv til Frelsens Hær. Det er dette, en af de mere end 200 advokater med speciale i arveret, vi samarbejder med, kan forklare dig nærmere om.

Du kan ogå læse mere i vores brochure om testamente, eller ved at kontakte vores bobehandler, Annie Vrøs Kristensen.

Ring til Frelsens Hærs Hovedkvarter på 33 31 41 92 eller send en mail til  [email protected] eller informations- og forvaltningschef, Lars Lydholm, på [email protected]

Frelsens Hær har CVR nr. 43 41 73 12

Det Gode Testamente

Frelsens Hær og 51 andre velgørende organisationer har i fællesskab skabt Det Gode Testamente. 

Vi er gået sammen for at være bedre til at hjælpe og støtte dig, der overvejer at testamentere til velgørenhed.Vi håber at kunne være med til at sætte nogle overvejelser i gang. Det Gode Testamente handler nemlig om at fortælle om muligheder. Om at gøre det lettere for dig at træffe lige den beslutning, der er rigtig for dig.

Tilmeld dig vores mail service og modtag enkle værktøjer, overskuelige fakta samt tankevækkende indspark, der kan hjælpe dig med at finde ud af, hvad der er rigtigt for dig – når det kommer til arv og testamente. Tilmeld dig her

Læs mere om samarbejdet med Det Gode Testamente her

Opret et gratis testamente online

Når du ønsker at tildele donationer gennem arv til Frelsens Hær, kan du gratis oprette dit testamente hos virksomheden Dokument 24. Testamentet oprettes online ved at svare på 12-15 spørgsmål i virksomhedens testamenteformular. Testamentet bliver gratis så snart, at Frelsens Hær tiltænkes med donation i testamentet. Læs mere her.

Når du har besvaret spørgsmålene, sendes testamentet straks til din e-mail, hvorefter det skrives under foran en notar eller foran vitterlighedsvidner. Du vil modtage uddybende informationer til, hvordan dette foregår.

Dokument 24 anbefaler, at både testamenter og legater oprettes ved underskrift foran en notar. Underskrift foran notar er den mest sikre form for underskrift.

Opret et Legat

Frelsens Hær har indgået et samarbejde med Legal Desk, som gratis hjælper dig med at testere et beløb til os. Når du tænker os ind i dit testamente, er du med til at gøre en kæmpe forskel for vores arbejde.

Du støtter os ved at udfylde en kort formular hos Legal Desk. Formularen, du udfylder, kaldes et legat og kan gives uanset, om du har et testamente i forvejen eller ej. I formularen oplyser du det beløb, du ønsker at give til os, den dag du går bort.

Legal Desk har skrevet to gode artikler som forklarer, hvad et legat og testamente er

Du finder Frelsens Hærs formular til et legat her.

Når du har udfyldt formularen, skrives legatet under på samme vis som et testamente.

Hvis du ønsker at støtte os og samtidig efterlade mere til dine arvinger, anbefaler vi, at du ser denne video omkring 30% løsningen.

Alle beløb tæller. Tusind tak for din støtte.

Har du lyst og overskud til at hjælpe andre? Bliv en del af vores fantastiske team.