Fra julehjælpsmodtager til fastansat: Tina voksede i tillid og tro

En åben og ærlig indstilling er det bedste udgangspunkt for udvikling og forvandling, både socialt, menneskeligt og åndeligt. Byrderne og bekymringerne bliver bare lidt lettere, når man har nogen at dele dem med, er Tina Kampfenborgs erfaring fra et kontrastfyldt liv.

Af Levi Giversen

I Frelsens Hær Tønder er julehjælpen et af Tina Kampfenborgs mange ansvarsområder. Det var det også sidste år, hvor 230 familier i december fik julehjælp fra Frelsens Hær. Her blev hun i samme måned udnævnt til sergent og udpostassistent i grænsebyen. En sigende detalje, der vidner om både hendes og julehjælpens potentiale – og om livsforvandling gennem en ærlig, tillidsfuld tro.

Da hun selv mødte Frelsens Hær cirka et årti forinden, så hendes liv meget vanskeligt ud. Som alenemor flyttede hun i august 2012 fra den lille by Kværs til Sønderborg i håb om en frisk start for sig selv og sine to små børn på fire og seks år. Men problemerne og en kaotisk livssituation flyttede med.

Trods sine blot 30 år var Tina allerede da, fire år forinden, tilkendt førtidspension og havde i flere år forsøgt at navigere i en planløs tilværelse, hvor skiftende parforhold, stort alkoholforbrug samt et mentalt og økonomisk underskud prægede dagligdagen. Et liv, der på mange måder afspejlede den turbulente opvækst, hun også selv var rundet af.

”Mit liv var dengang meget hektisk og destruktivt,” siger hun med alvor i stemmen, mens hukommelsen gradvist spoles baglæns til en fortid, der både forekommer fjern – og samtidig sætter nutiden i et bemærkelsesværdigt relief.

”Året før flytningen til Sønderborg havde jeg indledt et forhold til en mand, der var både voldelig, psykisk ustabil og afhængig af stoffer og alkohol. Næsten fra starten vidste jeg, at jeg var nødt til at komme ud af forholdet, og jeg forsøgte også at komme væk - blandt andet ved at flytte. Men min tiltrækning af ham og følelsen af ensomhed afholdt mig."

Et frirum med mad, tryghed og fællesskab

Samme år havde Frelsens Hær imidlertid også gjort sin entré i Sønderborg, og et pionerarbejde var så småt begyndt at tage form. Med base i sit eget hjem indledte den daværende projektleder, Astrid Christensen, således et opsøgende arbejde blandt økonomisk og socialt udsatte familier.

Det skete blandt andet ved at sende et brev til alle de familier i nærområdet, som året forinden havde modtaget julehjælp fra Frelsens Hær med et uforpligtende tilbud om støtte og socialt fællesskab uden for julesæsonen.

Som julehjælpsmodtager tilhørte Tina gruppen af postmodtagere, men på grund af sin adresseændring nåede brevet aldrig frem til hende. Det gjorde det til gengæld til en af hendes veninder, som både selv tog imod invitationen og efter ihærdige opfordringer også fik overtalt den modvillige Tina til det samme.

”Jeg var meget afvisende i starten. Jeg forbandt Frelsens Hær med noget gammeldags og fremmedartet og sagde ‘det kommer aldrig til at ske’,” smiler den sønderjyske kvinde, som imidlertid snart blev et fast ansigt i de tilbud, Frelsens Hær i løbet af de følgende år etablerede i byen. Særligt søndagstilbuddet blev et vigtigt frirum for Tina og børnene Sofia og Noah.

”Vi begyndte at komme i 'familieværkstedet' og 'voksencaféen' i Frelsens Hær. Det var tilbud til familier, der levede et liv, som mindede om mit eget og betød, at børnene og jeg fik et lidt større netværk. Vi kom også gerne søndag formiddag. Ikke så meget for at fejre gudstjeneste - for troen interesserede mig ikke - men fordi der var brunch."

”Min hverdag var ret kaotisk, men jeg oplevede også ofte weekenden som svær. Der skulle jo helst ske noget for børnene, men jeg havde ikke altid overskud til det og heller ikke altid penge til mad. Så var det godt, at vi om søndagen kunne komme hen i Frelsens Hær, hvor der var morgenmad og et trygt fællesskab.”

En fortrolig medvandrer og samtalepartner

Tina fortæller, at hendes kæreste ikke boede hos dem, hvilket var både godt og skidt. For det var kun, når han var til stede, hun kunne vide, hvilket humør han var i, og hvad han eventuelt kunne finde på at gøre. Han havde et letantændeligt lune, der korporligt gik ud over både hende og fordøren til hendes lejlighed.

”Han sparkede mange gange døren ind, og jeg levede i konstant angst med alle antenner ude, for man vidste aldrig helt, hvad der mødte en, når man kom op ad trappeopgangen. Mest af alt var jeg angst for, hvad der kunne møde børnene,” fortæller Tina, som langsomt fik tillid nok til at åbne sig for Astrid, der både i dette og mange andre forhold blev en fortrolig støtte.

”Jeg havde ikke brug for, at hun sagde, jeg skulle gå fra ham. Den erkendelse nåede jeg efterhånden selv frem til. Men som en fortrolig guide og medvandrer, der aldrig var bedrevidende, gik hun ved siden af mig og kom med diskrete løsningsforslag og et lille puf på de rette tidspunkter - og nogle gange også med en bekymret hånd på min skulder, når situationen spidsede til.”

Foruden rollen som samtalepartner skete det også, at Astrid var bisidder i andre sammenhænge, når det var godt at være to. Det gjaldt for eksempel, da Tina efter lidt tovtrækkeri fik bevilget en påkrævet støtte i skolen til de særlige behov, et af børnene kæmpede med. I forhold til børnene var hun villig til at gøre alt for at skåne dem for de svigt, hun selv oplevede i sin barn- og ungdom.

Konstruktiv kommunal støtte

Med en opvækst præget af omsorgssvigt i et hjem, hvor druk, fysisk og psykisk vold var normen, en ungdom, hvor en selvdestruktiv livsstil med alkohol og stoffer, våde byture og flygtige parforhold førte til sygemelding og depression, var Tina sig smerteligt bevidst om risikoen for at videreføre samme mønster i forhold til sine børn.

En selverkendelse, der førte til, at hun allerede mens børnene var små foreslog sin sagsbehandler i kommunen at aktivere service-lovens paragraf 50. En paragraf, der giver det offentlige adgang til at vurdere ens forældreevne – og vide beføjelser til at gribe ind. En tillidserklæring, der dog blev modtaget positivt og konstruktivt med bevilling af en aflastningsfamilie til børnene.

”Kommunen var jo ikke så vant til, at man som forældre selv aktiverede den paragraf. Men jeg havde bare brug for hjælp og syntes, det var svært at stå med det hele selv. Og den fik jeg så, fordi jeg var åben og viste selverkendelse,” forklarer hun og tilføjer, at ordningen med aflastningsfamilien hver anden weekend har været til stor støtte helt frem til for et par år siden.

Kan sætte sig i familiernes sted

I dag er dette en erfaring, hun gerne selv giver videre til de socialt udsatte familier, der kommer i Frelsens Hærs familieværksted i Tønder, som netop drives i et tæt parløb med kommunen.

”Fordi en åben og ærlig indstilling er det bedste udgangspunkt for udvikling og forvandling, både socialt, menneskeligt og åndeligt. Byrderne og bekymringerne bliver bare lidt lettere, når man har nogen at dele dem med.”

”Det er jo ikke let at få hjælp, hvis man skjuler sandheden. Det gælder også i mit eget forløb i Frelsens Hær. I starten var jeg meget reserveret over for både Astrid og de andre medarbejdere, der blev holdt helt ude i strakt arm. Men da paraderne efterhånden blev sænket, begyndte jeg at vokse,” siger Tina, der i dag ser sine dyrekøbte erfaringer som en kompetence.

Der gik således ikke længe, fra hun blev bruger i Frelsens Hær, til hun blev frivillig. Først i køkkenet i forbindelse med arrangementer og lejre og siden som en del af lederteamet i viften af tilbud, hvor et stærkt omsorgsgen og færdigheder fra en fortid som social- og sundhedshjælper gjorde en påskønnet forskel. Et potentiale, der siden både førte til yderligere ansvar og en beslutning om at blive frelsersoldat.

”Jeg kan sætte mig i familiernes sted, og mine erfaringer og oplevelser giver mig både en forståelse og rummelighed, når jeg ser de samme udfordringer i deres liv,” smiler den sønderjyske mønsterbryder og ruller trøjeærmet op og afslører et tatoveret statement på sin højre underarm.

Sammen med stregtegninger af tre nøglepersoner i hendes liv, Astrid der i dag er hendes chef hos Frelsens Hær i Tønder, en hjertevarm kommunal sagsbehandler og en tæt kusine, kan man læse ordene: ‘Du kan nå langt, når nogen tror på dig’.

Fortiden behøver ikke afgøre fremtiden

At Tina i dag er nået langt, bekræftes både af et ansvarsfuldt virke hos Frelsens Hær i Tønder, men også af en skøn familie, der siden er blevet udvidet med ægtemanden Mike og yngstebarnet Tino. Mike, der er 35 år og for nyligt uddannet lager og logistikmedarbejder, mødte hun i 2016, hvor de i et kommunalt tilbud spillede badminton sammen – og også ret hurtigt kom til at danne par uden for banen. I 2019 blev de gift, og to år senere kom Tino til verden.

Også Mike kendte til nogle af livets skyggesider med blandt andet misbrug af alkohol og hash. Begge dele blev imidlertid lagt endeligt på hylden i løbet af blot et års tid. Dels med bistand fra det lokale misbrugscenter, en god portion selvdisciplin og tålmodig støtte fra Tina, der på det tidspunkt var kommet til tro på Gud og derfor knyttede sit håb og tillid til ham.

”Mit møde med Gud skete ret konkret kort før, jeg mødte Mike. Under en konference oplevede jeg Guds nærvær nærmest som et lyn, der slog ned i mit hjerte, mens vi stod og sang. Jeg var allerede troende på det tidspunkt, men oplevelsen gjorde, at jeg besluttede mig for udadtil åbent at stå ved min tro.”

I dag kan den 41-årige glæde sig over også at kunne dele troen med Mike og børnene.

”Vi er et fantastisk sted i dag som familie. Det er som at have fået et helt nyt liv, og i mit arbejde oplever jeg, at Gud bruger mig til at række ud til familier i samme situation, som jeg selv har været i. Jeg oplever, at nogen tror på, at jeg dur til noget, og at jeg kan være noget for andre,” siger Tina, der ved sin ansættelse i Frelsens Hær, efter 15 år kunne kalde sig forhenværende førtidspensionist.

Hvordan livet havde formet sig, hvis hun ikke som julehjælpsmodtager havde mødt Frelsens Hær, tør hun ikke tænke på. Mest af alt ønsker hun i dag at være et vidnesbyrd om, at et negativt livsmønster i fortiden ikke behøver afgøre fremtiden – hvis vanskeligheder og muligheder mødes med en ærlig, tillidsfuld tro.

Har du også lyst til at arbejde som frivillig?

Udfyld formularen og send den til os, så kontakter vi dig for nærmere aftale. 

Frivillig
Hvad er dit navn?
Hvad er dit navn?