Gennem 100 år har Frelsens Hær uddelt julehjælp i Danmark – hovedsageligt til sårbare familier. Den indsats gjorde det for mange år siden klart, at der er behov for en social hjælpeindsats hele året, for mange af disse familier. På den baggrund opstod Frelsens Hærs særlige familiearbejde, der hjælper familierne videre på så godt vis, at vi i dag indgår i succesfulde partnerskaber med danske kommuner.
Der er leben i det smukke røde hus på Østergade i Tønder de fleste af ugens dage. Her har Frelsens Hærs lokalafdeling haft til huse siden januar 2021.
Korpset åbnede på baggrund af et partnerskab med Tønder Kommune, om at tilbyde en støttefunktion til kommunens egne familie- og jobtilbud. En særlig indsats der har fået økonomisk støtte fra A.P. Møller Fonden på 10.000.000 kroner over fem år.
”Det offentlige system kan være svært at navigere i, særligt hvis man i forvejen er sårbar. Vi har besøg af mange familier, der har sager i flere forvaltninger, fx i både familiecentret og jobcentret. Nogle gange bliver det svært for familierne at få en samlet hjælp, vi hjælper familierne med at forberede sig til samtalerne i kommunen, så familien får mod og tro på, at de selv kan sidde for bordenden i mødet med systemet."
Astrid Christensen står i spidsen for partnerskabet med Tønder kommune. Det samme gjorde hun i Sønderborg fra 2012 til 2020, hvor et lignende pilotprojekt blev gennemført i Sønderborg kommune. Det projekt var støttet af Velux-fonden, og skulle støtte kommunens sårbare familier til bedre trivsel, og få flere ud på arbejdsmarkedet eller i uddannelse.
Efter projektets fireårs forløb var 24 procent af deltagerne kommet i job eller i gang med en uddannelse. Det er en langt højere succesrate, end kommunens egne resultater.
”Vores resultater fra Sønderborg var rigtig flotte. Jeg har fortsat kontakt til mange af familierne, og de er stadig i job, under uddannelse, eller på andre måder helt ude af det kommunale system. De klarer sig selv,” fortæller Astrid Christensen."
Opskriften på succes kan forklares langt og detaljeret, eller koges ned til tre, meget genkendelige, ord fra biblen. Tro, håb og kærlighed.
Tro på, at hvert enkelt menneske har uendelig værdig, og på at alle har evner til noget særligt.
Håb om, at et bedre liv er muligt for os alle.
Kærlighed og oprigtig omsorg for hvert enkelt menneske, da alle er elsket af Gud præcis, som de er.
Metoden kaldes medvandreskab, og går ud på, at man som familiekonsulent i Frelsens Hær tager skridt, sammen med den enkelte. Det betyder også, at man ikke tager skridtene i stedet for den enkelte. Med andre ord, er der tale om hjælp til selvhjælp.
”Mange af vores familier har ikke særlig meget netværk. Flere af dem kommer fra familier, der har haft sociale udfordringer i flere generationer. De har ingen støtte fra eget bagland. Men vi er fantastiske til at skabe netværk i Frelsens Hær. Gode og solide netværk hvor alle kan få lov til at være, den de er."
Derfor er der sjældent stille i det smukke røde hus i Tønder. Overalt på de 400 kvadratmeter er der mennesker og aktiviteter i gang. Hver uge mødes alle familierne i huset til fællesaktiviteter og fællesspisning i den store sal på første etage.
”Familierne er så gode til at være sammen og tage sig af hinanden. Man kan se, at de holder af hinanden. Den følelse er ny for nogle. Følelsen af at der faktisk er nogen, der kan lide mig. Der er nogen, der gerne vil lytte, og som sætter pris på, at jeg lytter til dem. Det betyder enormt meget at blive anerkendt på den måde."
Fælles om alt, også rengøringen
Udover fællesspisningen er der ugentlig danskundervisning, da en stor del af brugerne er syriske og afghanske flygtningefamilier, en ugentlig voksencafe, en læringscafe for skolebørn, hvor der tilbydes lektiehjælp og undervisning, en ungecafe for dem over 14 år, et samarbejde med den lokale Rema1000 om datovare, som særligt fædrene i huset står for at hente, sortere og udlevere, og endelig en pandekagegudstjeneste, som de fleste deltager i – uanset trosretning.
Derfor er der er behov for en månedlig rengøringsdag i det smukke røde hus i Tønder. En dag som brugerne opfordres til at deltage i, uden tvang. Alligevel er der altid mange villige deltagere, fortæller Astrid Christensen:
”Det er særligt kvinderne fra flygtningefamilierne, der er gode til at deltage, når vi har rengøringsdag. Når jeg så takker dem bagefter, siger de altid; jamen, der er jo klart, vi skal komme og gøre rent, når det er os, der bruger huset,” siger hun.
Årsagen til den fælles rengøringsdag er ikke (kun) for at spare penge. Det er også for at give folk en tro på, at netop de kan bruges til noget.
Den samme tanke ligger bag, når der bliver hentet datovare hos Rema1000, lavet kaffe inden voksencafeen, eller klippet masker ud, inden der skal dekoreres fastelavnsmasker til familiecafeen.
”Det der med at opdage, hov – her er et behov, jeg kan opfylde. Det giver følelsen af, at jeg kan noget, og at der er brug for mig. Det er en helt central følelse, som mange af de familier her har mistet. Men der går sjældent lang tid fra en familie er begyndt at komme her i huset, til de selv tager initiativ til at udføre en opgave, de selv har opdaget, der er et behov for."
Det er et menneskesyn, der fremhæver den enkeltes ressourcer, i stedet for at hænge fast i udfordringerne.
”Vi kan nemt blive enige om, at mange af dem, der kommer her, har meget at kæmpe med. Men hvis vi vender fokus på alle de ressourcer, hvert eneste mennesker har, så løftes humøret og troen på en selv,” siger Astrid Christensen.
Metoden kan virke simpel. Men resultaterne fra Sønderborg taler for sig selv. Halvvejs i dette projekt, er der endnu ikke konkrete analyser, men Astrid er ”forsigtigt optimistisk” om, at de vil nå de ambitiøse mål, der er sat for projektet.
KPI’erne – altså det der skal måle projektets succes, går blandt andet på trivselsniveauet hos deltagerne, på antallet af mange unge, der får fritidsjob og deltager i fritidsaktiviteter, hvor ofte børnene kommer i skole og selvfølgelig, hvor mange af de voksne, der kommer i job eller under uddannelse.
Fakta om projektets mål:
- Den samlede kommunale indsats hos familien er mindsket med 25% ved endt forløb, målt på økonomi og indsatser i mestringscirklen.
- Bekymringsgraden i underretninger på børn tilknyttet projektet vil falde 50 %.
- Hos de unge 13 – 17-årige har 75% fået sig et fritidsjob.
Alt sammen faktorer, der skal bidrage til et bæredygtigt familieliv.
Du skal elske din næste, som dig selv
Det er ikke uden omkostninger at arbejde som familiekonsulent på denne måde. Den oprigtige kærlighed og omsorg for hver enkelt, kan være tung at bære, og endnu sværere at slippe, når arbejdsdagen er forbi.
Derfor bruger de ansatte hinanden til at spare med, og telefonerne er altid åbne for en indbyrdes fortrolig snak. Derudover er der månedlige supervisioner og adgang til krisepsykologer.
Selv har Astrid Christensen ofte brugt kirken til at finde ro og afklaring efter en følelsesmæssig svær dag.
”Der står i biblen, at vi skal elske vores næste, som os selv. Den sidste del, kan jeg godt glemme, at man også skal elske sig selv. Når jeg taler med et menneske med en tung skæbne, går jeg helt ind i det følelsesrum, hvor de er. Jeg sidder derinde, sammen med den person, og mærker, hvordan det er at være der, hvor de er. På den måde, kan jeg bedst hjælpe det menneske. Men det kræver, at jeg afklæder mig den følelse igen bagefter, så jeg kan gå hjem til min familie og fortsætte mit liv. Det er et udtryk for at elske sig selv,” siger hun.
Der har været perioder, hvor det hele er blevet for meget, og udbrændtheden har banket på. Det har lært hende at holde øje med de små forandringer i hverdagen. Fx ved hun, at når hun ikke kan overskue at læse bøger, så har hun brændt for kraftigt. Så er det på tide at ændre noget i min kalender, siger Astrid Christensen og tilføjer:
”Efterhånden har jeg så mange gode historier at huske tilbage på. Så ser jeg alle de ansigter for mit indre øje, hvor det rent faktisk er lykkedes. Selvom det var svært. Selvom der var mange tårer. Selvom det så meget sort ud. Som fx den unge, der fik sin studenterhue sidste sommer, selvom hans liv havde været rigtig svært. Den enlige mor, der endelig blev tilkendt førtidspension, og hendes tre børn, der alle har fået en universitetsuddannelse i dag. De historier får mig til at kæmpe videre, fordi jeg ved, det betyder noget.”
Det smukke røde hus i Tønder danner rammen om Frelsens Hærs andet partnerskab med en kommune.
Håbet er, at flere kommuner får øjnene op for den mulighed, der ligger i at inddrage Frelsens Hær i den sociale indsats for sårbare familier i Danmark. Betydningen af sådan et partnerskab viser resultaterne fra Sønderborg, og snart også Tønder, sit tydelige bevis for.
