Hvad tror vi paa - Frelsens Hær

Vores tro

Frelsens Hær er en del af den universelle kristne kirke. Frelsens Hær bygger sin teologi på Bibelen, og de oldkirkelige bekendelser er en del af Frelsens Hærs troslære.

Frelsens Hær udspringer af den engelske metodistkirke, en kristen protestantisk kirke, der opstod i England i 1700-tallet. William Booth var præst i Metodistkirken, inden han, med sin hustru Catherine, grundlagde Frelsens Hær.

Den oprindelige intention med parrets arbejde var, at vende folk til de etablerede kirker. Men de ny-omvendte folk fra slumkvartererne følte sig ikke velkomne og passede ikke ind i de etablerede kirker.

Derfor etablerede William og Catherine Booth en mission for disse kirkeløse folk – som fik navnet Den Kristne Mission. Frelsens Hær blev altså ikke stiftet på grund af dogmatiske lærestridigheder. Vi tror altså grundlæggende på det samme, som andre kristne kirker.

Alligevel adskiller Frelsens Hær sig fra hovedstrømmen af kirker på to områder nemlig synet på kvindens stilling i kirken og synet på sakramenterne.

Kvinder har fra begyndelsen været en ligestillet del af Frelsens Hær. Længe før Folkekirken tillod kvindligere præster, var det en naturlig del af Frelsens Hær. I dag har vi kvindelige præster i størstedelen af vores 23 korps (menigheder).

De 11 læresætninger

Da den Kristne Mission blev til Frelsens Hær i 1878 formulerede man 11 læresætninger. Disse læresætninger ses ikke som noget tillæg eller noget nyt, men simpelthen som en sammenfatning af bibelsk og klassisk kristendom. Disse læresætninger skriver alle nye soldater (medlemmer) under på.

Vi tror, at Det gamle og ny Testamentes skrifter er inspireret af Gud, og at de alene udgør den guddommelige rettesnor for kristelig tro og kristeligt liv.
Vi tror, at der kun er én Gud, som er uendelig fuldkommen, at han er alle tings skaber, opholder og styrer og den eneste værdige genstand for religiøs tilbedelse.
Vi tror, at der i guddommen er tre personer, Faderen, Sønnen og Helligånden, uadskillelige i væsen, ligestillede i magt og herlighed.
Vi tror, at i Jesus Kristus er den guddommelige og menneskelige natur forenet, så han er virkelig og sand Gud såvel som virkeligt og sandt menneske.
Vi tror, at vore første forældre skabtes i uskyldig tilstand, men at de ved ulydighed mistede deres renhed og lykke, og at alle mennesker som følge af deres fald er blevet syndere og ganske fordærvede og som sådan med rette udsat for Guds vrede.
Vi tror, at vor Herre Jesus Kristus ved sin lidelse og død er blevet en forsoning for den ganske verden, så at enhver, som vil, kan blive frelst.
Vi tror, at anger overfor Gud, tro på Vor Herre Jesus Kristus og en ny fødsel ved Helligånden er nødvendig for frelse.
Vi tror, at vi retfærdiggøres uforskyldt af nåde ved troen på vor Herre Jesus Kristus, og at den, som tror, har vidnesbyrd herom i sig selv.
Vi tror, at det at forblive i frelst tilstand afhænger af fortsat tro på og lydighed mod Kristus.
Vi tror, at det er alle troendes rettighed at blive fuldkommen helligede, og at deres “ånd og sjæl legeme må bevares helt og holdent og uden dadel ved vor Herre Jesu Kristi komme” (1. Tess.5,23).
Vi tror på sjælens udødelighed, legemets opstandelse, den almindelige dom ved verdens ende, de retfærdiges evige salighed og de uretfærdiges evige straf.

Forklaring af lærersætningerne

Den første læresætninger hævder, som andre protestantiske kirkesamfund, at Bibelen alene afgør, hvad kristendom er.

De næste læresætninger tilslutter sig de traditionelle trinitariske og kristologiske lærepunkter. Det vil sige, at vi tror på Treenigheden og læren om Jesus Kristus.

Læresætningerne 6 og 10 skiller sig ud.

I den sjette læresætning understreges det imod enhver prædestinationslære (læren om at Gud har forudbestemt mennesker til frelsen eller fortabelse), at ‘enhver, som vil, kan blive frelst’. Det vil sige, at vi ikke tror på, at det er forudbestemt, om et menneske kan blive frelst. Vi tror på, at alle, der vil, kan blive frelst.

Den 10. læresætning indeholder det, der kaldes Helliggørelseslæren. Den stammer fra Metodismen og understreger, at der sker en udvikling i den troendes liv efter frelsen. Det er troen på, at mennesket gennem troen på Kristus kan opnå en stadig større hellighed i det jordiske liv.