Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed

Frelsens Hærs historie

Frelsens Hær begyndte i Londons slumkvarter i 1865, da et kristent og socialt engageret ægtepar besluttede sig for at skabe en kirke med plads til alle.

Det var ægteparret William og Catherine Booth, der grundlagde Frelsens Hær. De havde begge en baggrund i Metodistkirken, hvor William Booth havde været præst og omrejsende evangelist. Ved et friluftsmøde foran pubben ‘The Blind Beggar’ i Øst-Londons slumkvarter Whitechapel fik William Booth ordet og gjorde her så stort et indtryk på tilhørerne, at han blev indbudt til at prædike i deres teltmission.

Mission for kirkeløse folk

Det var i denne sammenhæng, at William og Catherine Booth fandt deres kald. De fortsatte arbejdet i teltmissionen, og etablerede senere selv en mission for kirkeløse folk – som fik navnet Den Kristne Mission.

Deres oprindelige intention var, at de omvendte skulle slutte sig til de etablerede kirker. Men de nyomvendte folk fra slumkvartererne følte sig ikke velkomne der.

På verdensplan er der (2018):

14.527 menigheder
28.053 officerer
1.182.100 soldater

175.811 civile medlemmer

Afgørende for Booth-parret var, at de nyomvendte ikke blot var passive modtagere af Guds nåde. De blev sendt ud for at vidne om hans kærlighed og dele deres nyfundne tro med andre. Man var frelst for at frelse, sagde William Booth.

Den Kristne Mission bliver til Frelsens Hær

Meget hurtigt bredte arbejdet sig til andre steder end Øst-London, og i 1878 var der 50 afdelinger i England. I forbindelse med udarbejdelsen af en årsrapport, havde William Booth omtalt Den Kristne Mission som en “frivillig hær”. Da hans ældste søn Bramwell Booth så dette udbrød han: “En frivillig hær?! Jeg er ikke frivillig. Jeg er en fast del af korpset”. Det fik William Booth til at overstrege ordet “frivillig” og i stedet skrive “frelsens” – Frelsens Hær var født.

En frivillig hær?! Jeg er ikke frivillig. Jeg er en fast del af korpset

– Bramwell Booth

William Booth som ældre, med langt hvidt skæg

Hæren indførte uniformering af medlemmerne og et rangsystem, hvor præsterne blev kaldt officerer og medlemmerne blev kaldt soldater. Sammen var de en hær, der kæmpede mod social uretfærdighed og personlig synd.

I dag kan det virke underligt at bruge den slags militaristiske betegnelser, men da Frelsens Hær opstod, i imperialismens England, var militæret så at sige oppe i tiden. Det var også i denne tid de første spejderkorps blev opført efter militær model. Forandringen af navnet og en deraf følgende mere autoritær ledelsesform skabte en effektivitet, som førte til enorme fremskridt, og snart bredte Frelsens Hær sig til andre lande.

Soup, soap, salvation

Et af Williams Booths slagord var ‘Soup, soap, salvation’ (suppe, sæbe, frelse). Med den sætning mente han, at det ikke gav mening at prædike for folk med tomme maver. Ordene er stadig det, der bedst udtrykker Frelsens Hærs sjæl i dag. Det er overbevisningen om, at hverken det evangeliske eller det sociale arbejde kan stå alene.

Overalt i verden, hvor Frelsens Hær arbejder, går det sociale og evangeliske arbejde hånd i hånd. Det er Bibelens budskab om næstekærlighed udført i praksis.

I dag findes Frelsens Hær i 131 lande verden over.

 

Så længe kvinder græder, som de gør nu, vil jeg kæmpe.
Så længe små børn er sultne, som de er nu, vil jeg kæmpe.
Så længe mænd går i fængsel, ind og ud, ind og ud, som de gør nu, vil jeg kæmpe.
Så længe der findes en dranker…
en stakkels pige på gaden…
Så længe der findes en sjæl som lever i mørke uden Guds lys, vil jeg kæmpe.

Jeg vil kæmpe til min sidste stund!

– William Booth

På verdensplan har Frelsens Hær:
461 herberg
235 børnehjem
180 ældrehjem
96 krisecentre