Trosskridt og transformation i Tønder og Toftlund

I Tønder er et samskabelsesprojekt mellem Frelsens Hær og kommunen godt halvvejs, mens det i Toftlund er godt begyndt. Begge steder viser, at der med offentlig og privat socialindsats kan tages store trosskridt, som skaber ægte transformation i sårbare familiers liv.

Af Levi Giversen

Da Frelsens Hær i januar 2021 indledte et partnerskab med Tønder Kommune og under navnet ’Familieværkstedet’ skabte et tilbud til sårbare familier med fokus på især familieliv, uddannelse og job, blev målsætningerne og troen på, hvad offentlige og private aktører i fællesskab kan udrette sat højt – men ikke for højt.

Det fastslår en dugfrisk midtvejsrapport fra konsulenthuset, BDO Advisory, der konstaterer, at ‘efter det tredje projektår er projektet tæt på at nå aktivitetsmålet for antal voksne, børn og unge’.

Det bekræftes blandt andet af, at der dagligt kommer mange mennesker i huset, og at der er et meget højt fremmøde ved de forskellige aktiviteter og forløb.

Konceptet kaldes ‘samskabelse’ og er et ligeværdigt og forpligtende samarbejde mellem de to parter, som i den sønderjyske grænsekommune løber over en femårig periode, generøst støttet med 10,7 millioner kroner af Den A.P. Møllerske Støttefond.

Projektet vokser ud af rammerne

Allerede godt og vel midtvejs i forløbet er der dog i stigende grad pladsmangel i det 400 kvadratmeter store ’Vajsenhuset’, Østergade 69 i Tønder, som kommunen har stillet til rådighed som ramme, mødested og fleksibelt bindeled mellem den offentlige og private socialindsats.

Projektet har således en målsætning om over en femårig periode at tilbyde henholdsvis 125 voksne og 125 børn en målrettet og familievenlig håndsrækning. Et sigtepunkt, der med foreløbigt 117 voksne og 104 børn i kartoteket tegner til at blive realiseret før tid.

"Spørgsmålet om, hvorvidt vi nærmer os grænsen for, hvor mange mennesker i Tønder, der kan have gavn af den her type støtte, har vi drøftet ved vores møder med kommunen. Her må jeg bare konstatere, at der stadig kommer nye til, og at jeg endnu ikke tror, området er udtømt, siger leder af projektet."

Faktisk er arbejdet da også i år vokset fysisk ud af rammerne i Tønder og suppleret med et sideprojekt i den modsatte ende af kommunen, idet der siden slutningen af februar ligeledes er blevet afholdt et ugentligt familieværksted i Toftlund.

Et initiativ, som Tønder Kommune både har tilskyndet til og støttet med lokaler samt økonomiske og menneskelige ressourcer, herunder en ekstra halvtids- medarbejder 18 timer om ugen.

Projektleder Astrid Christensen, der også er kaptajn i Frelsens Hær
Flere parallelle spor

Astrid Christensen forklarer, at Tønder Kommune arealmæssigt er en af landets største, hvilket tidligere har gjort det både vanskeligt og dyrt for sårbare familier fra eksempelvis Toftlund, kommunens næststørste by, at møde op og deltage i aktiviteterne i Tønder.

– Vi søgte derfor om midler til at skabe et tilbud i Toftlund, hvilket har fået en god start med familieværksted hver onsdag aften, forklarer projektlederen, der dog håber, sårbare familier i Toftlund snart vil kunne møde en vifte af tilbud en hel dag hver uge.

Projektlederen tilføjer samtidigt, at arbejdsformen med på én gang at køre ad flere parallelle spor på ingen måde er ny for indsatsen i den sønderjyske kommune.

Siden juni 2022 har Frelsens Hær i Tønder således i forlængelse af Familie-værkstedet også valgt at etablere en såkaldt ‘udpost’ i byen, hvor der indbydes til et kirkeligt fællesskab med blandt andet familiegudstjenester på programmet.

Et fællesskab uden ophør

Med udposten møder Frelsens Hær således et fundamentalt behov, som også nævnes i rapporten – nemlig, at mange deltagere finder både netværk, nye venner og fællesskab gennem projektet.

En omstændighed, der giver sig udslag i, at mens mange gerne lader sig indskrive i projektet, har ingen særlig travlt med at udskrive sig, når deres mål er indfriet.

For Astrid Christensen er der imidlertid ikke tale om et modsætningsforhold, idet konceptet netop er indrettet på en måde, hvor det er muligt at forblive en del af stedet efter af have fuldendt forløbet.

– Folk kan jo godt deltage i aktiviteterne, uden vi behøver at måle på deres progression. Man kan derfor sagtens være en del af huset, efter man er udskrevet af projektet, siger hun og peger samtidig på behovet for efterværn og muligheden for at deltage som frivillig.

"Det tilbud har også kun mødt positive reaktioner. Vi har hver gang 60-80 deltagere til vores månedlige familiegudstjenester, og syv tøndringer har også valgt at blive civile medlemmer af Frelsens Hær."

Relationsarbejde er altafgørende

Den samme pragmatik fremhæves også af Katja Quilty, der som mentorkoordinator står for organisering og udvikling af 40-60 frivillige, hvoraf en del netop er tilknyttet projektet, hvilket har stor betydning for både aktiviteterne og den enkelte.

"En gang imellem kunne man jo godt tænke sig, at der stod en kø af ressourcestærke pensionerede lærere, pædagoger eller andre fagprofessionelle. Men det er ikke helt sådan, virkeligheden ser ud. Til gengæld oplever vi, at flere af vores borgere får mod på at blive frivillige, hvilket jo er helt fantastisk. Det er samtidig en virkelig positiv oplevelse for mange, der selv har modtaget hjælp og støtte at kunne være noget for andre i en sårbar situation."

Da et af projektets hovedmål er at hjælpe 25 procent af deltagerne med at komme i beskæftigelse og 75 procent af de unge i gang med et job eller en uddannelse, vægtes den frivillige indsats også i det lys.

– Vi har jo udviklingssamtaler med de frivillige, hvor vi ser på, om deres frivillige virke bidrager til, at de kommer tættere på arbejdsmarkedet ved for eksempel at løfte et ansvar og varetage opgaver – og det oplever de faktisk alle, siger hun og tilføjer:

– I forhold til børnene, har vi desuden 20-30 frivillige fra gymnasiet, der stiller op og hjælper til i vores læringscafé, ligesom nogle tilknyttes projektet som praktikanter, hvor de er her i en uges praktik. Det betyder, at vores børn og unge får et fortroligt forhold til gymnasiet som en reel fremtidsmulighed, siger mentorkoordinatoren, der sideløbende også er tovholder på den nye gren i Toftlund – og ser relationsarbejdet som altafgørende for den transformation, deltagerne oplever.

"Jeg brænder for at arbejde med mennesker, og min erfaring er, at forandringer sker i relationen mellem mig og borgeren, hvor vi har mulighed for at opbygge tillid og spille bold op ad hinanden."

Fascineret af det kristne fællesskab

Fagligt har Katja Quilty 22 år bag sig som socialrådgiver i både Danmark og Irland, og det var netop som en del af forvaltningen i Sønderborg Kommune, hun i et tilsvarende samskabelsesprojekt for år tilbage mødte Frelsens Hær – og en gammel drøm om at arbejde for en NGO blev vakt til live.

En erfaring, hun ser som meget nyttig i sin nuværende metier, ligesom hun oplever, at både hendes faglige og trosmæssige forståelse er blevet udvidet gennem sit virke i en organisation, der hverken er verdensfjern eller værdineutral. Hun er således også en af dem, der sidste år valgte at blive civilt medlem af Frelsens Hær.

"Jeg er ikke i tvivl om, at det er en fordel for både mig og projektet, at jeg har en fortid fra et tilsvarende arbejde, hvor jeg sad på den anden side af bordet i en kommune. Samtidig oplever jeg det også meget lærerigt og tiltales meget af den tilgang, hvor man arbejder ud fra en overbevisning."


– Jeg har ikke selv en kristen baggrund. Men jeg synes, at det kristne menneskesyn er skønt – det, at alle har værdi, og alle har noget at bidrage med. Og så er jeg fascineret af det kristne fællesskab, og hvad det betyder for folk, siger hun og uddyber:

– Jeg har ikke selv en kristen baggrund. Men jeg synes, at det kristne menneskesyn er skønt – det, at alle har værdi, og alle har noget at bidrage med. Og så er jeg fascineret af det kristne fællesskab, og hvad det betyder for folk, siger hun og uddyber:

– I vores frivilligkontrakter er der et spørgsmål om, hvorvidt det betyder noget for folk at være frivillig i en kristen organisation, og det viser sig faktisk at betyde rigtig meget for mange, fortæller Katja Quilty, der også gerne inkluderer sig selv i samme kategori og åbent vedgår en personlig søgen efter en afklaret gudstro.

– Jeg læser mange bøger om kristendom, og hvad den betyder for folk, så ligesom jeg arbejder med andres udvikling, er jeg også selv i gang med nogle overvejelser, smiler hun og tilføjer, at hun som en del af den udvikling for få år siden valgte at blive døbt.

Overvandt angst gennem tillid

En, der også kan bekræfte, at relationsarbejde kan føre til forvandling og fornyet fremtidstro, er Sofie Andresen, der har oplevet det selv. Siden hun i august for tre år siden gjorde sin entré i huset, har hun således oplevet, hvordan angst og tungsind er blevet vendt til smil og stortrivsel.

En proces, hvor hun skridt for skridt har bevæget sig væk fra en svær og fastlåst livssituation, og nu efter sommerferien sætter kursen mod en fremtid som studerende. En personlig sejr, hun tilskriver Familieværkstedet, og hvor hun har kunnet vokse i et tillidsfuldt og trygt miljø.

"Da jeg var 14 år, fik jeg en depression og udviklede angst. Det betød, at jeg fik en ungekonsulent i kommunen, som jeg mødtes med en gang om ugen. En dag for tre år siden foreslog han så at besøge det her sted, og selvom jeg var lidt betænkelig, besluttede jeg at give det en chance."

– Jeg var meget usikker og fik angstanfald i samvær med mange mennesker, hvis jeg ikke helt fysisk var sikker på, at en pålidelig person havde en hånd på min ryg. Medarbejderne her forsikrede mig straks om, at jeg altid kunne regne med dem, og jeg tænkte: ‘Ja tak, den har jeg hørt før’, smiler hun og fortsætter:

– Men de kan altså bare et eller andet her, for jeg har altid kunne stole på dem. Det betyder, at jeg har kunnet udvikle mig vildt meget, og i dag er angsten helt væk. Og selv hvis jeg bliver lidt nervøs, så har jeg ikke længere behov for, at nogen fysisk står ved siden af for at støtte mig.

Forvandling og fremtidsdrømme

Sofie Andresens forvandling har udmøntet sig i et stort engagement, hvor hun som frivillig dagligt hjælper med praktiske opgaver i huset, men også sammen med andre unge på eget initiativ har stiftet en lokalafdeling under Frelsens Hærs børne- og ungdomsafdeling, hvor hun er formand.

I tillæg til dette indgår hun sammen med fire andre unge fra Frelsens Hær i Danmark i et nordisk lederudviklingsprogram, kaldet LUP, hvilket også har bidraget positivt til både hendes udvikling og overvejelser om fremtiden.

"Min plan er at uddanne mig til diakon og arbejde med sårbare unge. Men jo længere tid jeg har været her, jo mere er jeg begyndt at tænke, at det også kunne være ret fedt at arbejde for Frelsens Hær."

Sofie ler og tilføjer, at det føles lidt som en rejse, hvor destinationen ikke er helt fastlagt.

– Det er også sådan, jeg beskriver mit forhold til den kristne tro. Faktisk gik der længe, før jeg fandt ud af, at arbejdet her hviler på et kristent grundlag. Men jeg oplever gradvist, at også troen har åbnet sig for mig, hvilket er med til at give mig et nyt syn på verden – og det er jeg åben overfor.

– Min familie er også virkelig glade for den udvikling, der er sket med mig. De kan se, at det er godt for mig at være her, og de glæder sig på mine vegne, siger Sofie Andresen, der fyldte 20 år i april.

Halvvejs og godt begyndt

Ifølge rapporten bliver gruppen af unge i Familieværkstedet stadig større og udgør nu 15 procent af alle, der kommer i huset. En udvikling, Astrid Christensen beskriver som en vigtig og vital del af projektet.

– Det tog faktisk lang tid at få ungecaféen op at køre. Men da vi først kom igennem den første fase, er det faktisk en af vores bedste grupper i huset, og i dag er jeg taknemmelig for, at vi fik de unge skrevet ind i projektet, siger hun og tilføjer, at tilbud som ungecaféen og læringscaféen også udgør en forebyggende indsats.

– Vi er meget optaget af at være forebyggende. Derfor har vi hver 14. dag besøg af kommunens ‘fremskudte rådgivere’, som familierne kan tale med, inden et problem kan blive til ‘en sag’. Men det mest forebyggende er, når barrierer fjernes og relationer opbygges, påpeger hun og uddyber:

"Flere af deltagerne, både voksne og unge, fremhæver, at det særlige ved Familieværkstedet er, at de her ikke kun bliver mødt af et fagprofessionelt netværk, hvilket de har været alt for vant til i deres liv. Her møder de derimod nogle mennesker, som de kan forestille sig som en del af deres liv på længere sigt. Det gør noget godt for dem, og af samme grund er mange heller ikke så optaget af, at deres deltagelse i projektet skal afsluttes igen."

I Tønder er projektet da også kun godt halvvejs, mens det i Toftlund er godt begyndt. Begge steder viser, at der i samspillet mellem offentlig og privat socialindsats kan tages store trosskridt, som skaber ægte transformation i sårbare familiers liv.

Fakta – Frelsens Hær i Tønder og Toftlund:

  • Familieværkstedet er et partnerskab mellem Frelsens Hær og Tønder Kommune som et tilbud til sårbare familier med fokus på familieliv, uddannelse og job.
  • Det sker gennem bl.a. familieværksted, ungecafé, læringscafé, tøjbyttebiks, fødevarehjælp, socialrådgivning etc. Herudover tilbydes bl.a. udflugter, lejre og familiegudstjenester.
  • Team: Kaptajn Astrid Christensen (projekt- og udpostleder), sergent Tina Kampfenborg (udpostassistent), Katja Quilty (mentorkoordinator og tovholder i Toftlund), Trine Grøn Sørensen (familie- og jobkonsulent) og Mi Stæhr (NGO socialkoordinator).
  • Familieværkstedet støttes af Den A.P. Møllerske Støttefond. Udvidelsen i Toftlund finansieres af Tønder Kommune.

Tilmeld nyhedsbrev

Alle beløb tæller. Tusind tak for din støtte.

Har du lyst og overskud til at hjælpe andre? Bliv en del af vores fantastiske team.