Selvom det kan lyde hektisk, kalder den 30-årige kvinde selv aktiviteterne for et ’pusterum’, og hun har ligefrem indrettet sit arbejdsliv efter sit frivillige engagement.
”Det giver mig en glad energi at kunne gøre noget for andre. Derfor har jeg indrettet det sådan, at jeg kun har aftenvagter på det plejehjem, hvor jeg arbejder. Det betyder, at jeg kan være med til aktiviteter i Frelsens Hær i dagtimerne. Resultatet er, at jeg altid går glad på arbejde, og at hele min dag bliver bedre,” forklarer hun.
Følte sig straks hjemme
Kontakten til Frelsens Hær blev skabt, da Kristine i 2020 meldte sig som frivillig i Frelsens Hærs Foodbank. Et projekt, hvor man med overskudsvarer fra supermarkeder begrænsede madspild og samtidig hjalp udsatte familier med at få husholdningsbudgettet til at hænge sammen.
Kristine havde hørt om projektet via sin mors kollega, og der gik ikke ret længe før, den indledende kontakt udviklede sig til et noget bredere engagement.
”Fra samme dag jeg begyndte, blev jeg bidt af det arbejde, Frelsens Hær udfører. Jeg har tidligere været frivillig i andre sammenhænge, blandt andet som besøgsven, samarit og spejderleder, men her følte jeg mig straks hjemme,” siger hun.
Glæden går begge veje
Mens Kristine i Foodbank-projektet primært var ‘børneven’ og tog hånd om de mindre børn, mens deres forældre nød et frikvarter i caféhjørnet, deltog hun også snart i andre opgaver. Hun blev blandt andet frivillig ved en årlig udflugt for udsatte familier til Legoland, ligesom hendes ’juleforberedelser’ i december især kom til at handle om at uddele julehjælp.
I dag bruger hun typisk to-tre dage om ugen i Frelsens Hær i Vejle.
Her står hun både for en sproggruppe for nydanskere, der har behov for at udvikle og praktisere deres dansk, så de kan komme i job. I forlængelse af dette har hun også taget initiativ til et tilbud om lektiehjælp, der er populært blandt deltagernes børn.
Et tredje tilbud, hvor Kristine selv er i front, er dansefitness. Tilbuddet opstod spontant under corona-nedlukningen og er siden blevet til en ugentlig aktivitet, hvor man kan få rørt både led og lemmer tilsat fodrappe dansetrin.
Den hyperaktive frivillige forklarer, at hendes drivkraft er glæden ved at kunne være til hjælp for andre, og at finde tid til det, er ifølge hende blot et spørgsmål om at prioritere.
”Og glæden ved at hjælpe går jo begge veje. Man får så meget igen,” siger hun.
