Med både Mariah Carey’s ‘All I want for Christmas’ og ‘Dejlig er jorden’ på repertoiret leverer musikanter fra Frelsens Hær i Valby julens klangbund på gader og stræder i december. For musiklederen, Marcus Silfverberg, der har været med i 20 år, bliver det ikke rigtig jul uden.
Af Levi Giversen
Sikken voldsom trængsel og alarm, der er på Strøget, når juletravlheden sætter ind med mylder og musik. Meget skal nås, før det bliver jul, hvilket præger både gadebilledet og aktivitetsniveauet. Men ikke mere end, at travle julehandlende gerne standser op for at lytte til ‘julens lyd’.
Det ses blandt andet, når Valby Musikkorps i december ad flere omgange stiller op på Vimmelskaftet ved Jorcks Passage og leverer julemusik for fuld udblæsning – eller i lighed med andre af Frelsens Hærs musikanter spiller og synger julen ind på torve og pladser rundt om i landet.
– Mange siger, at det ikke bliver rigtig jul, før de har hørt Frelsens Hær spille på Strøget, og sådan har jeg det faktisk også selv, fortæller Marcus Silfverberg, der i år med stor sandsynlighed bidrager til den musikalske juletradition for 20. gang.
– Jeg kan ikke huske præcist, da jeg begyndte at spille med på gaden til jul, men jeg har fået min debut som enten13- eller 14-årig, smiler den nu 33-årige julemusikant, der de sidste otte år desuden har haft ansvaret som musikleder og dirigent for det godt 20-mand store orkester.
Opgaven med at forme det musikalske udtryk ved hjælp af taktstok, mimik og gestik ser han som en åndelig tjeneste, ligesom har gerne vedgår sig en arv og vis parallelitet i forhold til sin farfar, Erik Silfverberg, der for år tilbage gennem mere end to årtier udførte den samme funktion.
Menneskeligt og musikalsk samspil
Mens hans farfar blev verdenskendt for både at komponere og dirigere, holder Marcus sig foreløbigt til det sidste. En opgave, der da også omfatter både andet og mere end blot at vifte med armene og svinge med taktstokken foran sine messingblæsere.
– For mig er det menneskelige aspekt lige så vigtigt som musikken. Derfor er jeg meget bevidst om, at jeg har et lederansvar for både gruppen og den enkelte musikant. Det sociale har en meget stor betydning, når man skal skabe noget sammen.
– Derudover bruger jeg selvfølgelig en del tid på at sammensætte og forny repertoiret, så der både er variation og genkendelighed i det, vi spiller.
– Det betyder, at der bliver spillet rigtig meget forskelligt musik hjemme hos mig – og at julemusik ikke kun er noget, man hører til jul, smiler han og tilføjer, at hans personlige musiksmag spænder lige fra P3 til P2 – og også gerne noget ‘med gang i’.
Kendte klassikere og nye julehits
Mens juleforberedelser for folk flest primært fylder ‘to-do-listerne’ i december, har julenoderne således været fremme ved musikkorpsets ugentlige øvelser siden begyndelsen af oktober, hvilket endda var lidt senere end normalt. Først skulle nemlig en velbesøgt koncert sammen med Royal Danish Brass i Marmorkirken gennemføres.
– For mig begynder juleforberedelserne typisk allerede i starten af efteråret. Mange julemelodier er selvfølgelig velkendte, men der skal jo nødigt gå rutine i den, så vi supplerer også gerne med andre kompositioner end de kendte klassikere, siger Marcus Silfverberg.
Blandt årets nye juletoner kan man således glæde sig til et helt nyt arrangement over Mariah Carey’s ‘All I want for Christmas’, som får premiere ved en julekoncert i Frelsens Hær i Valby den 4. december. Med det populære julehit betones både et ønske om at være musikalsk up to date og behovet for hjertevarme i en kold tid.
– Det er jo ikke en decideret kristen julesang, men jeg synes alligevel den peger på noget af det samme, som Frelsens Hær i december tilskynder til, nemlig at vise sine omgivelser opmærksomhed og sprede juleglæde blandt andre, siger Marcus Silfverberg og tilføjer, at musikkorpset også gerne spiller numre som ‘Højt fra træets grønne top’ og ‘Rudolf med den røde tud’.
Men selvom de klassiske julemelodier får selskab af nutidige numre, så er der ifølge musiklederen også traditioner, der ligger helt fast og ikke bliver pillet ved. Et af dem er, at en optræden på gaden op mod jul altid sluttes af med salmen, ‘Dejlig er jorden’, hvor man desuden kan opleve musikanterne bryde ud i skønsang.
– Jeg har ikke én melodi eller ét musikstykke som en særlig favorit, for det skifter lidt i takt med de kompositioner, jeg periodevis er optaget af. Men skal jeg pege på én yndlingsjulesalme, er det Dejlig er jorden, hvor jeg faktisk fornemmer, at både vi og vores tilhørere oplever en særlig andagtsfuld ro, når vi spiller og synger den til sidst.
Spiller for et flerfoldigt formål
Den særlige stemning og lyd af jul, der indfinder sig på gadeplan, består imidlertid ikke alene af klangfulde brasstoner, men også af den taktfulde raslen, når lyttende bidragydere kvitterer med et beløb i de medbragte indsamlingsbøsser eller den røde indsamlingsgryde, der altid flankerer musikkorpset.
For Marcus Silfverberg går disse lyde op i en højere enhed, fordi formålet med de musikalske udfoldelser er flerfoldigt og handler om mere end blot musik. Helt konkret er der tale om velgørende vellyd, fordi indtægten går ubeskåret til Frelsens Hærs julehjælp, men derudover ser musiklederen også en anledning til at sprede juleglæde og pege på julens budskab.
– Det er en rigtig god fornemmelse, at den indsats, vi udfører, har indflydelse på, at der er familier, som får mad på bordet og julegaver under træet. Men samtidig møder vi jo også et umiddelbart behov hos de mennesker, der standser op for at lytte. Det har også stor værdi, og vi oplever ofte, at der opstår et fællesskab, når vi spiller.
Netop den dimension er væsentlig for Marcus Silfverberg, der selv oplever en glæde ved at kunne relatere musikken til et budskab og åndeligt indhold.
– Det sker nogle gange, at jeg bliver spurgt, hvorfor mine musikalske udfoldelser finder sted i Frelsens Hær og ikke et andet sted. Men det hænger netop sammen med, at jeg kan relatere melodierne til noget, måske en sang eller en salme. Det synes jeg, er med til at gøre det interessant at fremføre musik i den sammenhæng.
Tryghed og hjælpsomhed
Trods et åbenlyst talent har den juletravle herre aldrig været fristet af en musikalsk karriere. I stedet har han igennem mere end 13 år arbejdet hos forsikringsselskabet Tryg, hvor han er underwriter og fagspecialist. Et virke, hvor han også kan se et par fællesnævnere i forhold til sit frivillige engagement i Frelsens Hær.
Foruden det helt oplagte, at det i begge tilfælde er foretagender, mennesker opsøger, når de har problemer og har behov for hjælp, er det ikke uden stolthed, at Marcus Silfverberg peger på, at selskabet via TrygFonden faktisk gør en del for at leve op til sit navn.
– Jeg er da lidt stolt over, at der med fondsmidler ydes støtte til en masse projekter, der er med til at øge trygheden i Danmark, bemærker han og peger blandt andet på webportalen hjertestarter.dk, som TrygFonden står bag, og hvor der i dag er registeret mere end 20.000 hjertestartere.
– En af dem findes hos Frelsens Hær i Valby, et initiativ, jeg selv var med til at give et skub. Årsagen var jo, at min farfar netop her gik bort på grund af et hjertestop, faktisk lige efter en musikøvelse i november 2013. Vi havde netop spillet et musikstykke over ‘O, Holy Night’ som en del af repertoiret til jul – og det blev det sidste, han dirigerede.
Musikalsk arv og tjeneste
Marcus Silfverberg vedgår gerne, at Erik Silfverberg både var og er et stort forbillede, ligesom han jævnligt oplever at blive sammenlignet med ham. Samtidig er han imidlertid også bevidst om, at han som leder af musikkorpset må udføre opgaven på sin egen måde.
– Jeg er jo både præget af, at det var min farfar, der lærte mig at spille horn allerede som ganske lille, og at jeg er vokset op i en musikalsk familie. Men der har aldrig været noget pres. I stedet opleves det fantastisk, at vi som familie kan dele en særlig passion, som jeg ikke mindst deler med min far, der jo også både spiller og komponerer.
Som eksempel peger han på et virke, han sammen med sin far, Niels, for 10 år siden indledte som cornettister i Frelsens Hærs Staffband i Tyskland. En musikalsk far-søn relation, der i en årrække bød på intense ture til syd for grænsen, ofte fra fredag til lørdag, men hvor de troligt mødte op til gudstjenesten i Valby søndag formiddag.
– Jeg ser opgaven som musikant og musikleder som et kald, og så må man jo passe sin tjeneste, selvom det kan koste lidt nattesøvn, smiler han og tilføjer, at netop det lokale engagement er en væsentlig drivkraft i hans tilgang til sin tjeneste.
Julens klangbund og juleglæde
Ligesom mange glæder sig over at lytte, til musikkorpset ved juletid, er der også folk, som spørger, hvor man kan høre Frelsens Hærs musik resten af året. Det spørgsmål bruger Marcus Silfverberg typisk til at invitere arrangementer i Frelsens Hær.
– Det sker rent faktisk, at nogle takker ja til det. Jeg har for eksempel oplevet at en musikinteresseret kollega har grebet muligheden og er dukket op til en koncert, og vi har også i perioder haft medlemmer i musikkorpset, der ikke var medlemmer af Frelsens Hær. På den måde vil vi gerne være et åbent og inkluderende fællesskab, forklarer han.
Denne tilgang gælder også i forhold til lokalområdet, hvor musikkorpset naturligt kan opleves ved de årlige Valby Kulturdage, hvor der typisk bydes på et mix af aktiviteter, grillmad og brassmusik på pladsen foran korpset på Valby Langgade.
Ligeledes sker det også gerne i årets løb, at Frelsens Hær i Valby afholder koncerter eller andre events, hvor de spilleglade ildsjæle gør sig synligt og hørbart bemærket i deres lokalmiljø. Her er juletiden på ingen måde en undtagelse – hverken ude eller inde.
– Ligesom man kan opleve musikkorpset på Strøget, gælder det samme i Valby, hvor vi både optræder ved juletræet på Valby Tingsted, spiller julen ind ved en stor julekoncert i Frelsens Hærs lokaler og naturligvis også medvirker ved julegudstjenesten den 24. december, lyder det med indbygget opfordring til at gøre forsamlingen selskab fra den virkelystne dirigent.
Trods masser af lyd og liv i de uniformerede blæsere året rundt, afspejler deres fyldige ‘julekalender’ så at sige et stort behov for at formidle netop den form for velgørende vellyd, mange forbinder med julens klangbund og juleglæde – der på en særlig måde nydes, når den deles.
——
Hjælp os med at hjælpe. Støt Årets Julehjælp her:
