Hjemløs families campingjul i 1962

Midt i ‘isvinteren’ i december 1962 fandt en familie på syv husly i en campingvogn i gården bag Frelsens Hær i Aarhus. Historien, som blev fortalt af Aarhus Stiftstidende få dage før jul, vidner om, at hjælp og hjertevarme kan kræve opfindsomhed og vilje. 

Af Levi Giversen

Menneskelig varme findes selv i de koldeste vintre - som isvinteren 1962, hvor sneen lå til påske, og familien forhåbentlig var flyttet fra campingvognen. (Avisklip, affotograferet fra Aarhus Stiftstidende 21. december 1962).

Kort før jul i 1962 havde vinterkulden for alvor bidt sig fast. Termometret krøb under frysepunktet, og Danmark stod på tærsklen til en af de såkaldte ‘isvintre’ – en af de koldeste, der er målt i Danmark. 

Mens mange danskere forberedte sig på højtiden i varme stuer, sad en familie på syv i en lånt campingvogn i gården bag Frelsens Hær i Aarhus. Pladsen var så trang, at familiens fem børn måtte ud i kulden, når de skulle klædes af eller på. 

Historien om familien Elkjær Sørensen – mor, far og fem børn i alderen ni til tretten år – blev fortalt i Aarhus Stiftstidende den 20. december 1962 under overskriften ‘Familie på syv fandt foreløbig hjælp hos Frelsens Hær i Aarhus.’  

Bag de nøgterne linjer gemte sig en tragedie i et samfund, hvor det sociale sikkerhedsnet endnu var ret tyndt vævet. 

" I kan dårligt komme inden for kommunens grænser, før I begynder at søge hjælp. "

- Sognerådsmedlem

Korte ophold og kolde svar

Faderen, Sven Elkjær Sørensen, der i mange år havde arbejdet som repræsentant og forsørget sin familie uden problemer, var blevet syg tre år forinden og indstillet til invalidepension.  

Familien havde måttet flytte flere gange, efter at deres tidligere lejebolig i Langå var blevet solgt. Via en avisannonce fandt de et nyt hjem i en nordjysk landkommune. Men her ventede dem ikke den forståelse, de havde håbet på.  

Hvor et månedligt forskud på invalidepensionen på 854 kroner hidtil havde udgjort livsgrundlaget, blev beløbet i den nordjyske kommune sat ned til 600 kroner – sammen med en anvisning fra sognerådet om at Elkjær Sørensen måtte indtjene forskellen ved at ’kalke vejsten’. 

Da han forsigtigt påpegede sin umulige situation, fik han et isnende svar fra et af sognerådsmedlemmerne: ’I kan dårligt komme inden for kommunens grænser, før I begynder at søge hjælp.’ 

Efter et kort ophold i den nye bolig skaffede kommunen dem i oktober samme år en landejendom i nabokommunen. Huset var dog i så elendig stand, at kredslægen straks kasserede det som menneskebolig. Familien flyttede alligevel ind, blot for at få tag over hovedet.  

Her boede de få uger, indtil endnu en fogedforretning sendte dem på gaden. Denne gang blev de endda mødt af to sognerådsmedlemmer, som – mens børnene sad i stuen – forklarede, at ejendommen var blevet solgt, og at kommunen ikke kunne hjælpe yderligere. ’Men vi er parate til at sende børnene på børnehjem,’ lød beskeden. 

– Splittelse af familien er den eneste løsning, kommunen deroppe har kunnet anvise, forklarede den syge far opgivende til Aarhus Stiftstidende.  

" Vi har bare ét juleønske - et sted at bo. "

- Familiefar

Har kun ét juleønske

Med børnene skjult hos venner for at undgå adskillelse søgte familien derefter til Aarhus, hvor Frelsens Hær tog imod dem – og fik skabt det interimistisk juleherberg.  

– Vi henvendte os i vores nød til Frelsens Hær, som tog sig af os og skaffede campingvognen. Vi er meget taknemmelige for at måtte låne den, men kan naturligvis ikke blive boende i den ud over nogle dage. 

– Vi har bare ét juleønske – et sted at bo. Helst ikke i Aarhus. Byen er os for stor. Men et lille, solidt hus en halv snes kilometer uden for byen – det ville løse vore problemer og give os nyt mod på tingene, lød appellen fra familiefaren. 

Allerede dagen efter fulgte Aarhus Stiftstidende op med glædelige tilbud fra aarhusianere, der var berørte over historien om campingvognen i Frelsens Hærs gård. Den alternative ‘julehjælp’ lod således ikke vente på sig. 

En sommerhusejer tilbød familien gratis husly ved Bønnerup Strand frem til marts. En anden tilbød værelser i en landejendom tæt på byen, og Frelsens Hærs leder i Aarhus, kaptajn Jørn Lauridsen, arbejdede på højtryk for at finde den rette løsning.

– Man håber at få familien installeret inden mandag, så den kan fejre jul under menneskeværdige forhold, skrev avisen således optimistisk dagen efter, den 21. december 1962. 

Camping-julehjælp

Ifølge Jørn Lauridsens enke, Nina Lauridsen, i dag pensioneret oberst i Frelsens Hær, blev ønsket ikke opfyldt inden juleaften. Hun mener, at familien måtte fejre jul i campingvognen.    

– Jeg husker tydeligt historien og mener ikke, det lykkedes at finde en egnet bolig inden jul. Til gengæld havde familien naturligvis fri adgang til Frelsens Hærs faciliteter i huset, ligesom de deltog i julefesten for hjemløse den 24. december. 

– Der var desværre mange, som kom i klemme, når systemet ikke slog til. Så måtte vi nogle gange finde kreative løsninger, siger hun om den særlige jul i Aarhus i 1962 – som fandt sted i en kold tid, men fejret med hjertevarme. 

Frelsens Hær har delt Julehjælp ud til økonomisk trængte i Danmark i 125 år. Bag hver julepakke står et menneske, et hjem, en jul der blev mulig.

Gå på opdagelse i historierne om julehjælp dengang og i dag:

Julen er at lukke ind - ikke at lukke ude

Ingen skal føle sig udelukket i julen. Spred håb: Støt Frelsens Hærs julehjælp!