Sang & Musik
Frelsens Hær har historisk haft en evne til at opnå opmærksomhed ved hjælp af utraditionelle arbejdsmetoder og moderne virkemidler. Dette gælder også musikalske udtryksformer, hvor man især i de første årtier var banebrydende i sin brug af nutidig musik, ligesom også brassmusik tidligt blev et af Frelsens Hærs udtryksfulde kendetegn.
Hvorfor skal djævelen have alle de gode melodier?
Med mange kirkefremmede tilhørere ved Frelsens Hærs møder i dens formative år var det således ikke ualmindeligt, at man satte kristne sangtekster til tidens populære melodier, hvorefter alle de mødebesøgende ubesværet kunne synge med. De fleste andre kirker var dengang skeptiske, mens William Booths pragmatiske tilgang var: “Hvorfor skal djævelen have alle de gode melodier”?
Et konkret eksempel på denne praksis er sangen, “Jeg var en slave mange år”, som er at finde i Frelsens Hærs sangbog (nummer 326), skrevet af frelsesofficeren, William Baugh.
Melodien til sangen var en iørefaldende værtshusvise fra 1868 med titlen, “Champagne Charlie er mit navn”, med tekst og musik af George Cooper og Alfred Lee.
I Frelsens Hær lød omkvædet imidlertid således:
Ja, syng hans pris, nu er jeg fri.
Syng hans pris, nu er jeg fri.
Da Jesus kom, min lænke brast,
og nu i Jesus er jeg fri.
Brassmusik og velgørende vellyd
I slutningen af 1800-tallet var også militærmusik på mode. Særligt i England, men også i Danmark, hvor enhver garnisonsby havde sit eget musikkorps. Med sin militære stil var det således naturligt, at også hornmusik blev en integreret del af Frelsens Hærs virke. Især ved events som marcher og møder i det fri viste hornmusik sig tidligt som et både musikalsk og visuelt velegnet redskab.
Frelsens Hærs første hornmusikkorps blev oprettet i England i 1878 af metodistprædikanten, Charles Fry, der sammen med sine tre sønner dannede en kvartet og akkompagnerede Frelsens Hær ved dens fremstød og friluftsmøder rundt om i landet. Siden oprettede de Frelsens Hærs første ’stabsmusikkorps’ i tilknytning til hovedkvarteret i London, som videre inspirerede til oprettelsen af mange flere musikkorps på lokalt plan.
I Danmark blev de første brasstoner slået an i Templet korps i København i 1892. Ifølge de historiske kilder skulle Templet Musikkorps, der stadig er aktivt ved blandt andet gudstjenester og friluftsmøder, således være et af Danmarks ældste hornmusikkorps. Foruden dette har Frelsens Hær også etablerede hornmusikkorps i byer som Valby og Horsens, mens lejlighedsvist sammensatte ensembler sporadisk kan opleves andre steder i landet, eksempelvis ved juletid.
Netop i december forbinder mange mennesker fortsat Frelsens Hærs hornmusik med ’julens lyd’, når det glade budskab, tilsat basunklang og taktfast raslen, skaber velgørende vellyd rundt omkring på byernes gader og torve.
Hvis jeg ved at stå på hovedet og slå tamburin med fødderne kan hjælpe mennesker til tro på Gud, vil jeg gøre det.
- William Booth
En mangfoldig musikalsk mosaik
Musiklivet i Frelsens Hær er imidlertid ikke begrænset af særlige takt-, tone- eller stilarter. Mange variationer af sangbrigader, gospelkor og rytmegrupper har i tidens løb bidraget til den mangfoldige musikalske mosaik, der udgør Frelsens Hærs sang og musik. En stor spændvidde i udtryk og genrer, som afspejler bredden i den kreds af mennesker, der favnes og forenes i Frelsens Hærs fællesskaber.
I alt fra børnerytmik for de mindste over lovsangsgrupper for unge til gospelglæde for mødre, kommer et utal af musikalske udfoldelser i Frelsens Hær fortsat til udtryk – helt i overensstemmelse med grundlæggerens progressive tilgang.
William Booth skal således have sagt: ”Hvis jeg ved at stå på hovedet og slå tamburin med fødderne kan hjælpe mennesker til tro på Gud, vil jeg gøre det.”
