Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed

Genbrug

Frelsens Hær modtager hvert år mellem 7.000 – 8.000 tons tøj til genbrug. Det bedste tøj sælges i Frelsens Hærs genbrugsbutikker over hele landet. En del gives direkte til folk på vores herberg, væresteder og krisecentre. En del ReDesignes til fx fede tasker og resten, det eksporteres.

Frelsens Hær har godt 1200 genbrugscontainere landet rundt. De tømmes ugentligt og køres til tre centrale sorteringscentre, hvor en del bliver sorteret, vurderet og fordelt til vores 23 genbrugsbutikker – resten eksporteres til f.eks. Polen, hvor det sorteres og bliver solgt som genbrugstøj eller omdannes til klude og twist.

 

Andre dele sendes til videre forarbejdning i f.eks. Frankrig, hvor eksempelvis nylonprodukter får nyt liv som ingredienser i virksomheder i bil- og byggebranchen. Håndtering og eksport af det indsamlede materiale er forbundet med en række skrappe miljøkrav, som naturligvis efterleves.

Sorteringen klares flere steder af folk i flexjob, på arbejdsprøvning eller andre med behov for en fleksibel arbejdsplads. Det kalder vi Genbrug med hjertet.

 

Åbn navigation
  • Korps
  • Butikker
  • Tøjcontainere
Tryk på kortets ikoner for at få mere information om stedet.
  • Vis alle

ReDesign&Vintage

Læs mere

ReDesign&Vintage er Frelsens Hærs eksklusive genbrugsforretninger, hvor der er mærketøj og unikaprodukter fremstillet i genbrugsmaterialer på bøjlerne. Alle unikaprodukter designes og fremstilles i systuen på Frederiksberg.

Genbrug Vest

Sorteringscenteret Genbrug Vest råder over ni lastbiler, der hver er bemandet med en chauffør og en medhjælper. De tømmer op til 500 containere hver uge i et område, der strækker sig fra den dansk-tyske grænse i syd og går op til Århus i øst og Thyborøn i vest.

Genbrug Vest indsamler årligt omkring 2.800 tons tøj.

Ledes af Kasper Kristiansen

Genbrug Fyn

Genbrug Fyn er et moderne Genbrugscenter, hvor man kan beskæftige op til 20 personer i Løntilskud, 28 frivillige medarbejdere, samt 9 fastansatte medarbejdere ved henholdsvis indsamling, sortering, prismærkning, samt salg i forretning.

Centeret råder i dag over 4 lastbiler, der hver er bemandet med 2 chauffører. De har til opgave, at tømme de 265 opstillede tøjcontainere, der er opstillet på Fyn og øerne, og trekants området i Jylland, samt betjene borgere ved afhentninger i større omfang.

Den indsamlede mængde tøj, for hele området ligger på ca. 1.600.000 kg tøj. Den bedste del af tøjet sælges i vore butikker, den del af tøjet, der ikke kommer i butikkerne, pakkes i store bigbags og sælges til andre lande.

Ledes af Michael Jensen