- December 2025
- Giv julehjælp
Julehjælpen fylder 125 år
Siden 1900 har Frelsens Hærs uddelt julehjælp i Danmark. Omstændighederne har skiftet undervejs. Det samme har de politiske vinde. Trods mange sociale reformer siden den første ‘fattiglov’, er det endelige punktum dog endnu ikke sat for julehjælpens historie.
Af Levi Giversen
Når Frelsens Hær i december markerer, at julehjælpen har 125-års jubilæum, bliver det uden festivitas og formel højtideligholdelse. Jubilæums-julegaver modtages naturligvis med stor tak – men vil som i alle 125 år gå til dem, der har behov for en hjælpende hånd til jul.
Det Danmark, Frelsens Hær ankom til i 1887 var præget af stor ulighed og social armod – som kaldte på nye initiativer. En udfordring, der i vidt omfang var med til at forme Frelsens Hærs udvikling med vægt på tro udtrykt i praktisk handling.
Især fra 1890’erne kom det sociale aspekt til at fylde meget i Frelsens Hærs arbejde. Det så man blandt andet i de kolde vintermåneder 1890-1891, hvor Hæren åbnede det første natherberg for arbejds- og hjemløse i København.
Interessant nok fik Danmark i 1891 også sin første sociallov, Fattigloven. Men fattighjælp var på ingen måde et velfærdsgode på den tid, hvorfor en bred vifte af helt afgørende sociale tilbud så dagens lys i denne tidsperiode.
Frelsens Hærs første egentlige hjemløseherberg for mænd blev eksempelvis indviet i julen 1894, hvilket blev dækket af dagbladet Politiken med en fyldig reportage – blandt andet denne beskrivelse:
– Det nye herberg blev indviet juleaften. Allerede ved tretiden havde da en uhyre skare af fattige mænd fyldt huset og store skarer stod uden for og ventede på plads. Traktementet var grønkål og flæsk…
Julebespisninger for fattige
Netop julebespisninger for byens fattige blev en tilbagevendende begivenhed i Frelsens Hær indsats ved juletid – både i de år sidenhen.
Året efter, i 1895, kunne man – ligeledes i Politiken – læse, at Frelsens Hær juleaften ville foranstalte gratis bespisning for 250 mænd i sine herberger og senere samme uge for 400 kvinder.
Disse julesammenkomster voksede hurtigt i omfang. Alene i København steg antallet deltagere således i årene 1894-1897 fra 200 til 2500, hvilket i 1897 blev refereret i Berlingske Tidende med følgende anerkendelse:
– Som på andre områder har Frelsens Hær også med sin julevirksomhed gjort store fremskridt siden sidste år. Mens antallet af bespiste i fjor var cirka 1.000, har det i år været i alt cirka 2.500.
En storartet virksomhed
Det var imidlertid først i julen 1900, at Frelsens Hær – sideløbende med tilbuddet om julebespisning for hjemløse – for første gang uddelte egentlige julepakker til økonomisk trængte familier.
I januar 1901 rapporterede Frelsens Hærs blad Krigsråbet, således, at 1.500 julepakker var uddelt i København, mens 10.000 fattige over hele landet var blevet bespist 1. juledag. Om forberedelsen af denne første uddeling af julehjælp stod der videre:
– I Tempelsalen udfoldedes en storartet virksomhed. I mange dage indtil langt ud på natten blev der vejet, pakket og bundet. Virksomheden var på højdepunktet om fredagen, da alle de mindre pakker skulle forenes til en stor.
Indholdet i julekurvene blev i øvrigt beskrevet som ‘flæskesider, rugbrød, ærter, grøntsager og alt det øvrige, som skulle udgøre julemåltidet.’
Lige siden har den ‘storartede virksomhed’ fundet sted frem til i dag. Omstændighederne har skiftet undervejs. Det samme har de politiske vinde – som trods mange sociale reformer siden den første ‘fattiglov’, endnu ikke har sat et punktum for julehjælpens historie.
1940’erne og 1950’erne er tilbage
Julehjælpen er således ikke blot er et nostalgisk minde, men en aktuel realitet, der i år markeres i lyset af skiftende epoker – hvor også kriser, krige og katastrofer har sat deres solide aftryk.
I 1930’ernes ‘depression’ med massearbejdsløshed, hvor folk tillige stod i kø ved Frelsens Hærs vinterbespisninger. I 1940’erne og 1950’ernes rationeringstider – hvor julepakkerne blev mindre, men betydningen større.
Ved bistandslovens og velfærdssamfundet tilkomst i 1970’erne – hvor man forgæves forudså, at julehjælpen ville blive overflødig. Det skete som bekendt ikke. Tværtimod voksede behovet.
I 1980’erne voksede arbejdsløsheden således til en kvart million – og tilsvarende voksende køen til julehjælp.
Aarhus Stiftstidende rapporterede således i 1983, at antallet af julehjælpsansøgere på blot et år var steget med 30 procent, hvortil Hærens ledere i Aarhus konstaterede, at ‘1940’erne og 1950’erne er tilbage’. Et udsagn, der året efter fik følgeskab af endnu en stigning på 30 procent.
– I første omgang tænkte vi, at det kun var en overgang. Men siden er antallet af henvendelser vokset støt – og ikke kun til jul. I julen bliver problemerne blot mere synlige, lød det.
Fattigdom i et rigt land
Mens Danmark i de følgende årtier blev rigere, og folk flest nødt godt af højkonjunkturer og økonomisk velstand, voksede samtidig uligheden mellem høj og lav – og dermed den relative fattigdom for de få.
En relativ fattigdom, der ikke alene kom til udtryk i sult og nød, men i social eksklusion, hvor børn fra fattige hjem var udelukket fra at deltage i fritidsaktiviteter, fødselsdage – og jul – på lige fod med deres kammerater.
En udvikling, der med socialpolitiske stramninger som ‘kontanthjælpsloft’ og vilkår som stigende inflation uden ‘loft’ ligeledes viste sig i priser på fødevarer, varme og el, som familier på lavindkomst eller overførselsindkomst ikke havde mulighed for at betale.
En udvikling, der ikke kun kan skrives i datid, men med stor sandsynlighed vil skrive sig ind i den 125-års historie, som også dette års julehjælp indgår i.
En aktuel kontanthjælpsreform, der trådte i kraft i sommer, har fået kritik for at skære så hårdt i ydelserne, at risikoen for hjemløshed stiger.
Som et midlertidig svar, har regeringen siden afsat et tidsbegrænset beløb til at afbøde de værste konsekvenser. Dog næppe den konsekvens, at flere også i år vil få brug for julehjælp.
Mere end fordoblet siden 2020
I 2024 modtog 11.201 familier i Danmark julehjælp fra Frelsens Hær – det samme høje niveau som året før – og mere end en fordobling siden 2020.
Efter 125 år har behovet for hjælp til jul dermed nået et historisk højdepunkt, og intet tyder på, at efterspørgslen har udsigt til at falde. Det gælder også de aktuelle prognoser, der tegner til at fastholde et fortsat højt niveau.
Julehjælpen fejres derfor ikke – den fortsættes. Lige så længe mennesker rammes af skæbnens ugunst – og ikke gribes af vor tids ‘fattiglove’ eller velsignes af de tilhørende ‘velfærdsgoder’. Så længe vil julehjælpen fortsat være en realitet – ikke blot som et minde, men et løfte.
Frelsens Hær har delt Julehjælp ud til økonomisk trængte i Danmark i 125 år. Bag hver julepakke står et menneske, et hjem, en jul der blev mulig.
Gå på opdagelse i historierne om julehjælp dengang og i dag:
Julen er at lukke ind - ikke at lukke ude
Ingen skal føle sig udelukket i julen. Spred håb: Støt Frelsens Hærs julehjælp!