- December 2025
- Giv julehjælp
Tro tjeneste går i arv – fra julemand til datter
Da Karl Andersen for præcis 70 år siden trak i den rød-hvide dragt og blev Frelsens Hærs julemand i Vejle, trådte han samtidig nye spor med rækkevidde helt frem til i dag – hvor ‘julemandens datter’, Else Bergholm, på mange måder er gået i hans fodspor.
Af Levi Giversen
I næsten tre årtier var Karl Andersen synonym med julen i Vejle. Fra 1955 til 1982 gik han hver eneste decemberdag indtil jul på gaden som Frelsens Hærs julemand – med raslebøsse, kæmpeskæg og et stort hjerte, der bankede for at hjælpe andre.
Utallige børn har trykket hans hånd, og lige så mange voksne mødt ham med et smil og en mønt i bøssen. For mange blev han ikke bare byens julemanden, men symbolet på næstekærlighed i praksis.
I dag, præcist 70 år efter, at han første gang trak i den rød-hvide dragt, lever ånden og videre gennem datteren, Else Bergholm. Hun rundede i oktober 87 år, men er stadig aktivt engageret i Frelsens Hær i Vejle – trofast, hjælpsom og altid klar til at række en hånd til andre.
– Jeg holder meget af Frelsens Hær og er glad for at kunne bidrage med det, jeg kan. Jeg blev medlem som 14-årig, og lige siden har Frelsens Hær været mit andet hjem, smiler hun, mens minderne genkaldes fra hukommelsen og gengives over en kop kaffe i Frelsens Hærs cafékirke midt i hjertet af Vejle.
Kendt julemand og frelsessoldat
Historien begynder i 1955, hvor Frelsens Hærs daværende leder i Vejle, major Hugo Magni, fik en idé. Han havde bemærket, at Karl Andersen var god til børn og foreslog ham at gå på gaden som julemand i december for at samle ind til julehjælpen.
Sammen med børn fra søndagsskolen – iført nissehuer og placeret i en pyntet hestevogn – blev det starten på en tradition, som i de følgende årtier satte sit præg på byen op mod jul.
Karl Andersen, der til daglig var ansat hos Jysk Andels Foderstoffer, brugte således sin fritid på gaderne. Efter arbejde tog han turen gennem hovedgaden, og når butikkerne lukkede, fortsatte han med indsamlingsbøssen rundt på byens restaurationer.
Senere tog han som pensionist turen både formiddag og eftermiddag. Han blev således almindelig kendt som ‘Vejles julemand’. Indsatsen gav både store bidrag til julehjælpen og en stor synlighed for Frelsens Hær.
Når kalenderen ikke viste december, kunne man i øvrigt møde Karl Andersen uden julemandskostume, men i stedet iklædt sin mørke uniform, når han cyklede oplandet tyndt for at kollektere til fordel for Hærens arbejde. Som ’vagtsergent’ stod han desuden ved døren og tog imod ved Frelsens Hærs gudstjenesterne.
Både i mange omtaler i Vejle Amts Folkeblad og i Axel Rudes store tobindsværk, Billeder fra det gamle Vejle, fra 1977 blev han beskrevet som ‘den mest kendte frelsessoldat i byen’.
– Folk kunne godt lide ham. Han kunne tale med alle høj som lav og var god til børn – og jeg var stolt af ham, siger Else Bergholm og tilføjer:
– Når jeg i dag fortæller folk, at jeg kommer i Frelsens Hær, er der stadig ældre mennesker, der spørger, om jeg mon kendte ham julemanden. Så må jeg sige: Ja, det gjorde jeg – for det var min far.
" Hjemløse og alkoholikere kom hjem til os. Her fik de stillet sulten af min fars store, hjemmebagte franskbrød, ligesom de også fik lidt åndelig føde med på vejen. "
- Else Bergholm
Tro og tjeneste - hånd i hånd
Både Karl Andersen og hans kone, Elvira, var stærkt engagerede i Frelsens Hærs arbejde, ligesom troen og tjenesten også på det personlige plan gik hånd i hånd.
Mens Elvira var opvokset i Vejle-korpset, kom han med, da de to mødte hinanden i 1927. Han var dengang blandt andet mælkekusk og leverede mælk til mejeriet Ficaria i Vejle, hvor Elvira arbejdede.
I 1928 blev de gift, og udviklede sammen et partnerskab, præget af tro, hjælpsomhed og socialt engagement – mens der foruden deres egne syv børn altid var plads til flere, når det bankede på døren.
– De havde altid plads til folk, der havde det svært, husker Else Bergholm.
– Hjemløse og alkoholikere kom hjem til os. Her fik de stillet sulten af min fars store, hjemmebagte franskbrød, ligesom de også fik lidt åndelig føde med på vejen. Inden de gik, trak vi altid et lille ‘mannakorn’ med et bibelvers og læste sammen. Sådan gjorde mine forældre altid.
Else Bergholm, der af lokalavisen blev døbt ‘julemandens datter’, gik tidligt i sine forældres fodspor. Hun blev frelsessoldat som ung, giftede sig med Thorbjørn – som hun mødte under et ophold i Sverige – og sammen fortsatte de engagementet i Frelsens Hær i Vejle.
Gennem årene har hun ligesom sin far været underofficer i korpset, taget del i det forgrenende arbejde og naturligvis været med til at samle ind til julehjælpen, pakke juleposer og byde modtagere af julehjælpen velkommen.
– Jeg kan godt lide at være i sving, og jeg nyder at være aktiv og hjælpe andre. Selvom bentøjet ikke længere er, hvad det har været, skal jeg helst op at stå og ud at gå. Jeg er ikke så god til at sidde stille, ler hun.
'Julemand og -kone' i store sko
Da Karl Andersen i begyndelsen af 1980’erne måtte opgive den daglige rundtur, tog Hugo Magni – nu pensioneret brigader – over som julemand, men først efter, i 1980 at have overrakt ham et flot diplom som tak for indsatsen.
”Tak for trofast tjeneste gennem 25 år i forbindelse med juleindsamlingen her i Vejle, hvor du har været at finde på din post uden hensyn til vejr og vind. Det er vi mange, der respekterer dig for,” stod der blandt andet.
Et par år senere, kort før sin 80-årsfødselsdag i 1983, måtte Karl Andersen dog endelig lægge både kæmpeskæg og kollektbøsse på hylden. Han kaldte det selv en ‘pause, men alle vidste, at en æra var forbi – også selvom Hugo Magni og Else Bergholm i en periode tog over som ’julemand’ og ‘julekone’.
Else Bergholm fortæller, at Hugo Magni ikke ønskede at gå på gaden alene, så han spurgte, om hun ikke ville være hans ‘julekone’. Det ville hun – og syede straks en nissedragt til den nye epoke, hvor de sammen skulle ‘udfylde nogle store sko’.
– Men det var ikke det samme som før, og vores parløb fortsatte kun i en kort årrække. Men selvom jeg ikke rent bogstaveligt i det lange løb overtog min fars rolle, så tror jeg alligevel, at jeg på mange måder er gået i hans fodspor, siger hun.
Et aktivt otium
I dag er Else Bergholm da også en kendt og kær skikkelse i Frelsens Hær i Vejle, hvor hun i 25 år har stået bag ‘Tirsdagstræf’ – et ugentligt fællesskabstilbud med aktuelle temaer på programmet, kaffe på kanden og hjemmebag på bordet – ofte leveret fra hendes eget køkken.
Hun sidder også i korpsrådet og går ofte på besøg hos ældre medlemmer, der ikke længere kan komme selv.
Når julehjælpen uddeles, står hun ligeledes fortsat klar som frivillig – ikke så meget med praktiske opgaver, idet gavekort har erstattet de klassiske julekurve. Men som et lyttende medmenneske, der tager sig tid til en snak med dem, der opsøger Frelsens Hær i julemåneden.
Engagementet har – som for hendes far – også flere gange ført til avisomtaler, hvor hun blandt andet et blevet beskrevet som ‘en institution i Frelsens Hær’.
En beskrivelse, gerne vil vedkende sig, fordi hun ligesom sin mor og far har søgt at gøre troen levende gennem handling.
– Jeg ser stadig et stort forbillede i mine forældre, og så vidt jeg kan, vil jeg gerne gøre, som dem. Det giver mening for mig at være til hjælp for andre, lyder det fra den modne kriger.
På spørgsmålet om, hvor længe hun bliver ved, smiler hun:
– Indtil den dag, jeg lukker mine øjne for sidste gang.
Tradition med særlig betydning
Else Bergholms egen jul fejres blandt andet med familien – tre sønner, børnebørn og oldebørn – som traditionen tro mødes til julefrokost hjemme hos hende 2. juledag. Dagen har en særlig betydning, idet det var hendes fars fødselsdag.
– Sådan har det altid været. Vi bliver omkring 17-18 stykker, og det er en tradition, jeg værner meget om, fortæller Else Bergholm, for hvem tro og tjenersind, virketrang og viljen til at gøre en forskel er noget, hun har med hjemmefra.
Frelsens Hær har delt Julehjælp ud til økonomisk trængte i Danmark i 125 år. Bag hver julepakke står et menneske, et hjem, en jul der blev mulig.
Gå på opdagelse i historierne om julehjælp dengang og i dag:
Julen er at lukke ind - ikke at lukke ude
Ingen skal føle sig udelukket i julen. Spred håb: Støt Frelsens Hærs julehjælp!