Vores historie
Frelsens Hær blev født på gaden. I juli 1865 medvirkede den tidligere metodistpræst, William Booth, som prædikant ved en serie teltmøder foran pubben, The Blind Beggar, i det berygtede slumkvarter, Whitechapel, i Østlondon. En gæstevisit, der blev til hans livsopgave.
Den positive respons fra de fattige tilhørere var så overvældende, at han gik hjem til sin hustru Catherine og sagde: ’Jeg har fundet min bestemmelse. Dette er folket efter hvis frelse jeg har længtes i alle disse år’. En længsel, der for ægteparret Booth førte til et livslangt kald til at tjene gadens folk.
Inden længe stod William Booth således selv i spidsen for bevægelsen, der fik navnet Østlondons Mission, for senere – efter at den havde spredt sig ud over Londons grænser – at blive til Den Kristne Mission. I første omgang blev de fattige nykristne blot henvist til lokale kirker, men da dette hverken appellerede til dem eller kirkerne, fik bevægelsen snart en mere formel karakter med fælles tro, praksis og struktur – samt stadig større udbredelse.
Både den omfattende mødevirksomhed med forkyndelse af evangeliet og en voksende socialindsats tog de kommende år form og tiltrak sig stadig større bevågenhed.
Den Kristne Mission bliver til Frelsens Hær
Arbejdet oplevede stor vækst og omfattede i 1878 mere end 50 afdelinger i England. Med navneskiftet til Frelsens Hær samme år fik udbredelsen endnu mere fart. Med den militære opbygning, hvor præster blev til officerer og medlemmer til soldater, blev det samtidig understreget, at man både socialt og åndeligt havde meget at kæmpe for og imod.
Fra primært at have været en missionsbevægelse indvarslede denne periode således en øget vægt på Frelsens Hærs kombination af evangelisk og socialt arbejde. Det stod især tydeligt fra 1890, hvor William Booth udgav sine socialreformatoriske tanker i bogen “In Darkest England and the Way Out”. En bestseller, der satte ord på Frelsens Hærs holistiske tilgang til evangeliet, og som siden har udgjort Frelsens Hærs dna.
Frelse forstås i bred forstand og favner hele mennesket. Det er altså mere end blot et sjæleligt eller åndeligt behov, idet mennesket ses som en helhed. En tilgang, der populært udtrykkes i det tredelte slagord, Suppe, sæbe, frelse, som indrammer al Frelsens Hærs arbejde.
Frelsens Hærs engagement for samfundets svageste sker således ikke på bekostning af det evangeliske arbejde, men er en naturlig konsekvens af troen. Den sociale og åndelige kamp finder sted parallelt. Eller som William Booth udtrykte det: ”Man kan ikke prædike for folk med tomme maver og kolde fødder.”
Man kan ikke prædike for folk med tomme maver og kolde fødder.
Frelsens Hær i Danmark og Grønland
Frelsens Hær ekspansion bevægede sig fra 1880 ud over Englands grænser. Danmark var således det 20. land, Frelsens Hær “indtog”, hvilket skete den 8. maj 1887 i København. Allerede godt et år senere virkede Frelsens Hær i Danmark ud fra seks korps (menigheder). En vækst, der en årrække senere toppede med godt 130 korps og udposter. Ikke alle stod distancen i det lange løb, men på få år kendte alle folk i Danmark til Frelsens Hær. Siden fulgte også etableringen af en række sociale institutioner og genbrugsbutikker, der synliggjorde arbejdet yderligere.
Efter 125 års arbejde i Danmark blev Frelsens Hærs virkefelt i 2013 udvidet yderligere, idet også Grønland blev føjet til ’territoriet’. Med base i Nuuk har danske frelsesofficerer således lige siden udført et stort åndeligt og socialt arbejde i den grønlandske hovedstad. Den officielle benævnelse for dette samarbejde har siden 2015 været ‘Danmark og Grønland territorium’.
Også i den sydlige del af rigsfællesskabet er der i nyere tid blevet åbnet nye korps og udviklet nye kreative koncepter. Pionerånden er således stadig intakt, ligesom tilbud og inkluderende fællesskaber er centrale i Frelsens Hærs virke. I den forbindelse har det ligeledes i mere end 35 år været muligt at blive civilt medlem af Frelsens Hær, hvilket for nogle er et positivt alternativ til det mere forpligtende soldaterskab.
Det kan ikke nægtes, at Frelsens Hær målt på medlemstal er mindre i dag end for et par generationer siden. Det samme gælder antallet af korps og sociale institutioner. Størrelsen til trods er Frelsens Hær fortsat en væsentlig faktor i såvel det danske som grønlandske samfund. Dette skyldes, at gennemslagskraft ikke alene afgøres af volumen, men også af parametre som innovation, tilpasning og relevans.
På verdensplan vokser Frelsens Hær fortsat og arbejder i dag officielt i 134 lande.