Julen er at lukke ind
- ikke at lukke ude

Ingen skal føle sig udelukket i julen
Spred håb: Støt Frelsens Hærs julehjælp!

Støt Frelsens Hærs julehjælp og skab håb for børn og familier landet over.

Julen handler om fællesskab. Vi tænder lys, skruer op for varmen og åbner døren for venner og familie. Men for mange er lyset slukket, døren lukket og kassen smækket i. Flere og flere står uden for fællesskabet, fordi de ikke har råd til at holde jul. Hundredvis af familier frygter lige frem julen. Erkendelsen af at de dårligt nok kan stille julemad på bordet gør dem flove og fortvivlede. De længes efter varme, håb og tro på, at de ikke er glemt. Frelsens Hærs julehjælp er en invitation ind i fællesskabet.

Hjælp os med at hjælpe ved at give et valgfrit beløb og skab håb for børn og familier landet over, så de kan få en jul med ro og julemad i maven!

Brug formularen eller giv dit bidrag her:

Alle beløb tæller. Tusind tak for dit bidrag.

Doner et bidrag

MarieFik Julehjælp i 2024
Tusind tusind tak skal i virkelig ha'. Ville ønske man kunne sende en stor krammer med denne mail. Men vid, at den er sendt med jeres vej. Tak for alt i gør for sådan nogle som os, der kan bruge en ekstra hånd/hjælp i denne tid., tak. I og jeres kære ønskes en glædelig jul herfra mig. Stort kram fra en taknemmelig & glad mor 🎄🙏✨️
Kays morFik Julehjælp i 2024
Åhhh, jeg har lige modtaget jeres mail i dag om, at min datter Kaya og jeg er blevet bevilliget lidt hjælp til julen🎄Jeg blev så lykkelig! Så får vi en lille jul, det er lidt svært at stå alene i denne dejlige hyggelige varme juletid, når vi lige har mistet far😔 I skal vide, det varmer og at det er så dejligt at I Kære Sjæle har taget os i betragtning, da der sikkert er mange er i nød 🙏De Kærligste hilsner og God jul 💖 Bless you.
BetinaFik Julehjælp i 2024
Hej. Tusinde tak for den økonomiske håndsrækning - betydningen af denne er ubeskrivelig. Har som sagt en søn, som har det ekstrem svært (spiseforstyrrelse og sekvskade), og jeg har udviklet angst som følge deraf. Det gør, vi overlever men ikke lever, så for en kort bemærkning behøver økonomidelen ikke fylde helt så meget. Tak for jer🙏🙏
ErikFik Julehjælp i 2024
Hvor føler jeg mig bare heldig, at jeg bliver valgt igen i år hos jer. Det betyder alverden at få jeres hjælp. Jeg kan trække vejret igen og få ro i kroppen og kan nyde julen. Takket være jer. I aner ikke hvor meget det her betyder. I skal have en kæmpe kæmpe tak for at I valgte igen i år at hjælpe mig. TAK TAK TAK. Må I få en helt fantastisk jul sammen med jeres kære. Og igen tusinde tak for jer ❤️ I ønskes en rigtig glædelig og et godt nytår. Og gud velsigne jer gode mennesker ❤️.
BeritFik Julehjælp i 2024
Waaauw !! Tusind tusind tak!!! I ER GULD❤️ Jeg har tidligere i dag siddet med overvejelser om at være fornuftig ifht SKAL ting (betale min husleje) eller være DEN Mor, som kan se lykken i sine guldklumpers øjne, når de åbner en gave, de ønsker sig ❤️‍🩹🌹♥️ Nu kan jeg begge dele! I har fjernet en kampesten fra hver af mine skuldre ♥️ TAK FOR JER! Glædelig jul ♥️
CecilieFik Julehjælp i 2024
Kæreste skønne jer 💞🎅🌲🤶 Af et grædende hjerte tak 💞🙏💞 I har uden tvivl reddet julen her hjemme. Jeg kan slet ikke beskrive, hvor taknemmelig jeg er lige nu, hvor jeg allerede vender hver en 25 øre, for mad og medicin 💞🙏💞Ved man er velkommen ,men bor i Errindelev og uden transport muligheder... Rigtig glædelig jul, samt er godt nytår til jer 🤶🌲🎅

Hvad består julehjælpen af?

Frelsens Hærs julehjælp består af godter, gaver og gavekort til supermarkeder (ingen alkohol). Efter jul arbejder vi på at skabe relationer til de hjulpne familier.

Udover julehjælp driver vi bl.a. familieværksteder, varmestuer og sommerlejre. Aktiviteter, der året rundt gør en forskel for Danmarks mange pressede familier og andre, der langt fra er så ressourcestærke som du og jeg.

Sidste år gjorde frivillige bidrag os i stand til at uddele julehjælp til over 11.000 familier og enkeltpersoner.

Vi forventer igen i år at modtage et rekordstort antal ansøgninger og har derfor brug for din hjælp. 

Send et bidrag nu, så vi i fællesskab kan sikre, at flere får julemad på bordet. Lad os sammen sørge for, at udsatte børn og familier kan få en ordentlig jul – en jul med ro og julemad i maven.

Bank 4183 0007001568

SMS JULEMAD til 1217 (200 kr.)

Lad os sammen sørge for, at udsatte børn får en god jul.

Ikke kun de stigende fødevarepriser, men også den nye kontanthjælpsreform har gjort det vanskeligt at holde jul på overførselsindkomst. Flere af de familier, der har henvendt sig til os, har kun nogle få hundrede kroner at leve for, når huslejen er betalt. Uden vores julehjælp kan flere se frem til tomme tallerkner i juledagene. Det kan vi ændre på med din støtte.

I år er det 125 år siden, at vi i Frelsens Hær som de første begyndte at uddele julehjælp til Danmarks socialt udsatte. Behovet har aldrig været større. Så vi har brug for din støtte. Send et beløb nu. Så er du med til, at flere bliver lukket ind og ikke ude i julen.

Julen er at lukke ind - ikke at lukke ude

Ingen skal føle sig udelukket i julen. Spred håb: Støt Frelsens Hærs julehjælp: