Velkommen til TAK - Frelsens Hærs Genbrug

Genbrug gavner både mennesker og miljø.

Når brugt tøj og brugbare ting skifter hænder, skaber det glæde for både mennesker og miljø.

Mens genbrug gavner miljøet, er genbrugssalget en vigtig indtægtskilde til gavn for Frelsens Hærs arbejde i Danmark, hvor de sociale udfordringer er store.

Genbrug tjener således flere gode formål, ligesom værdien ved at give tøj, sko, nips og møbler nyt liv gavner såvel den grønne, økonomiske som menneskelige bundlinje.

Frelsens Hærs har forskellige kategorier af genbrugsbutikker rundt om i Danmark, men alle har én klar fællesnævner – hvilket i øvrigt også gælder vore tøjcontainere. Alle steder mødes man med et stort og velment TAK.

Spar CO2 sammen med os. Det koster 11 kg CO2 at producere en ny t-shirt - eller samme forurening, der kommer af en biltur på 93,5 km.

Ved at købe genbrug kan du spare penge og samtidig få adgang til unikke kvalitetsprodukter, som du ikke finder andre steder.

Når du køber genbrugstøj hos Frelsens Hær, bidrager du til vores arbejde med at hjælpe hjemløse, udsatte familier og andre i nød. Dit køb gør en forskel.

Vores genbrugsbutikker og centre.

Vores genbrugsbutikker og centre findes i tre kategorier:

De første to kan kategoriseres som henholdsvis butikker med mærkevarer til de kræsne og butikker med et bredt udvalg til de fleste.

Hertil kommer særlige donationscentre, hvor man både kan donere og købe tøj, samt møbler og nips.

TAK – Genbrug med Hjertet
I disse butikker finder man håndplukket genbrugstøj af høj kvalitet og kendte mærker. Disse er overskuelige, og tøjet er ofte farvesorteret.

TAK butikkerne kan både være betjente butikker og selvbetjeningsbutikker. Fordelen ved selvbetjeningsbutikkerne er, at man som kunde frit kan shoppe alle ugens dage mellem 08.00 og 20.00.  

Klassiske Genbrugsbutikker
Disse butikker har en god blanding af tøj, nips og el-artikler m.v., men ikke møbler. Her finder man et bredt udvalg og rig mulighed for at finde unikke genbrugsfund til enhver smag.

Donationscentre
Dette er vore store butikker, som alle, på nær butikken i Odense, sælger og tager imod både møbler, tøj og et væld af andre ting.

Herretøj

T-shirts, bukser, jakker, sko og meget mere.

Dametøj

Kjoler, bluser, nederdele, sko og meget mere.

Børnetøj

Tøj til babyer, børn og teenagere.

Tilbehør

Tasker, bælter, smykker og meget mere.

Hjem & Bolig

Møbler, køkkenudstyr, dekorationer og meget mere.

Find Butik.

Vi har genbrugsbutikker over hele landet, hvor du kan finde alt fra tøj og tilbehør til møbler og boligartikler. Find din butik på kortet herunder.

Bliv Frivillig!

Vil du være med til at gøre en forskel? Giv for eksempel fire timer af din tid hver uge, og vær med til at gøre en stor forskel. Frelsens Hær hjælper hvert år mere end 150.000 mennesker i Danmark. Bliv frivillig i en af vores genbrugsbutikker og hjælp os med at gavne både mennesker og miljø. Læs her om arbejdet som Frivillig i Frelsens Hær

Birgit
Birgit
Intet af det kan sammenlignes med det at være frivillig. Kundernes smil og deres personlige historier, samt hele formålet med at give til de trængende. Herudover hyggelige og spændende kollegaer, og så selvfølgelig det at genbrugsting får nyt liv. Derfor er jeg frivillig.
Emma
Emma
Jeg tjener ikke penge ved at være frivillig, men jeg tjener godt humør. Jeg har et sted at bo og mad at spise – Jeg har nok. Jeg er meget glad for at være frivillig. Hvis jeg kan hjælpe et andet menneske, er det meget stort for mig.
Helle
Helle
Hvorfor jeg er frivillig? Det handler om at gøre noget for andre, men også om at komme ud af døren og møde mennesker. Der har, i mit liv, ikke altid været ret mange penge, så derfor er genbrugsbutikken også et vigtigt sted med masser af muligheder for at finde det man står og mangler.

Kontakt os

Har du spørgsmål eller brug for yderligere information? Kontakt os: