Om os
Kirkeligt adskiller Frelsens Hær sig ikke væsentligt fra Folkekirken eller andre frikirker.
Frelsens Hær er et evangelisk trossamfund, hvor troen og det kristne menneskesyn naturligt omsættes i handling og kommer til udtryk i et omfattende socialt arbejde. Både åndelige og sociale behov mødes uden diskrimination.
Over hele landet får 150.000 mennesker hvert år hjælp gennem Frelsens Hærs lokale korpsafdelinger, væresteder, herberger og krisecentre, ligesom tusindvis af familier i hele landet modtager feriehjælp og julehjælp fra Frelsens Hær.
Kirkeligt adskiller Frelsens Hær sig ikke væsentligt fra Folkekirken eller andre frikirker, hvorfor vi naturligt indgår tværkirkeligt samarbejde samt i økumeniske fora som Danske Kirkers Råd og Evangelisk Alliance.
Internationalt arbejder Frelsens Hær i 134 lande, som er inddelt i “territorier”. Den officielle betegnelse for os er således “Danmark og Grønland territorium”. Frelsens Hær har arbejdet i Danmark siden 1887 og i Grønland siden 2013.
For yderligere informationer, se links herunder.