Selv om man er svagtseende, kan man godt se lyst på livet
Læs Ninas historie →
- 02/10/2025
Mobning og dårligt syn har fyldt en del i Nina Finderups liv. Gennem Frelsens Hær i Sønderborg har hun fået fornyet selvværd og ser positivt på fremtiden
Nina Finderup sneg sig nærmest langs husmurene, de første gange hun kom hos Frelsens Hær i Sønderborg. Hun havde dårligt selvværd og var bange for, at hun ikke havde noget at byde ind med. I dag er hun et kendt ansigt blandt de, der i løbet af ugen deltager i korpsets aktiviteter. Faktisk er hun med sin erfaring og sit positive sind gået hen og er blevet lidt af en kulturbærer i de velbesøgte lokaler i den røde murstensbygning på Sundsmarksvej. Her bliver der om torsdagen afholdt familie-café med morgenmad, kaffe, andagt og masser af snak og samvær.
”Når jeg sådan ser tilbage, så synes jeg – selvom jeg har haft meget sygdom på det seneste – at det går fremad. Og det synes jeg, man skal være taknemmelig for”.
– Nina Finderup
Blev ”Brilleaben” i 2. klasse
”Jeg hedder Nina, og jeg har været i Frelsens Hær meget længe. Jeg havde en mor, der var meget plaget af slidgigt, og så havde jeg en stedfar, en biologisk far og så ham oppe i himlen…”, forklarer hun og peger med et smil op imod Vorherre. Hendes opvækst og skolegang har været alt andet end let. ”Skolen kan jeg kun huske som ét stort mobbemareridt. Jeg var meget tynd dengang, og så fik jeg briller i 2. klasse. Og det var ikke så kendt dengang, så jeg blev hurtigt ”Brilleaben”. Men sådan er det”, fortæller Nina stilfærdigt og smiler lidt forlegent, inden hun fortsætter: ”Når jeg sådan ser tilbage, så synes jeg – selvom jeg har haft meget sygdom på det seneste – at det går fremad. Og det synes jeg, man skal være taknemmelig for”.
Når du støtter Frelsens Hær, støtter du Danmarks udsatte og mennesker som Nina.
Læser ikke i Bibelen, men Gud lytter
Til hverdag beder Nina meget. Hun beder for en bedring af den uoverskuelige verdenssituation med blandt andet dronetrusler og andre uhyrligheder, men også for de mennesker, der er syge, og dem hun ikke kender, som er i en sårbar situation. På grund af sit dårlige syn læser hun ikke længere så meget i Bibelen, men hun føler alligevel, at Gud hører hendes bønner. Det med det dårlige syn er noget, hun tager med. På en helt almindelig efterårstorsdag er det svært ikke at blive påvirket positivt af hendes optimisme og livsmod.
Turde ikke besøge Frelsens Hær
I begyndelsen var det ikke let for Nina at besøge Frelsens Hær. ”Jeg havde jo gået og luret på, at der skete noget derovre. Jeg bor jo lige i nærheden. Og jeg kunne godt se, at der kom en masse mennesker. Så havde jeg en kontakt fra socialpsykiatrien, og hun sagde til mig: -Du er nødt til at gå derover! Men det tog mig faktisk et halvt år, før jeg turde”, griner Nina og forklarer: ”Dem der kender mig fra den tid, de siger, at jeg nærmest krøb langs panelerne. Jeg var SÅ bange for, om de skulle snakke om mig. Men jeg blev ved med at komme, for der var jo den her gudstjeneste, der blev ved med at sætte sig i mig. Jeg kan ikke forstå alt det, der står i Bibelen, men jeg forstår noget. Bibelen ER en spændende bog”, fastslår Nina på charmerende sønderjysk.
"Jeg kan ikke forstå alt det, der står i Bibelen, men jeg forstår noget. Bibelen ER en spændende bog”.
– Nina Finderup
En overgang kom Nina ikke hos Frelsens Hær i Sønderborg. Men hun vendte efterhånden tilbage, fordi hun følte, at det var der, hun hørte til. Så i dag deltager hun i de ugentlige aktiviteter i det omfang, hun kan holde til. ”Det gør mig glad at være her. Vi har mange udlændinge her, hvis sprog jeg ikke helt forstår. Men jeg bliver ved med at sige til mig selv: -Det er lige som med Bibelen, Nina: Nogle ting forstår du. Og nogle ting forstår du ikke. Vi skal ikke forstå alt her i verden, men det hele skal helst gå fremad”.
Vi kan alle sammen noget forskelligt
Nina har stor livserfaring. Hun synes overordnet set, at de fleste af os trænger til at slappe noget mere af. Vi har alt for travlt. Det samme, mener hun, gælder i Frelsens Hær, hvor der i Sønderborg kun er to fastansatte til at skabe aktiviteter og imødekomme de snesevis af mennesker, der dagligt kommer forbi med udfordringer af den ene eller den anden art. Heldigvis er der flere frivillige, som giver en hånd med og er helt uundværlige for at få Sønderborg-korpset til at fungere.
”Kan Frelsens Hær bruge mig, så er jeg klar i det omfang, mit helbred tillader. Jeg ved ikke, om jeg kan komme til at skrælle kartofler eller noget. Men jeg er sikker på, at vi skal være nogle flere frivillige, for vi mangler frivillige”, fastslår Nina og fortsætter: ”Det er en glad trup, vi har, os frivillige. Jeg er også selv blevet frivillig og står blandt andet for nogle prædikener og sådan lidt. Det er jeg glad for. Vi er alle sammen forskellige mennesker. Og vi kan noget forskelligt”, fortæller Nina med varme i stemmen.
Man skal være glad for det man kan
Hun holder nogle sekunders pause, hvor hun tænker lidt. Hun skal snart videre og hjem til sin bolig oven på dagens møde i familiecaféen. ”Man skal være glad for det, man kan. Og dét man kan byde ind med”, slutter hun, hvorefter hun henter sin pose med overskudsmad, giver korpslederen et knus og forsvinder ud i det sønderjyske solskinsvejr.
Nina Finderup er frivillig i Frelsens Hær i Sønderborg.
Vi hjælper Danmarks udsatte hver dag, året rundt.
Det kræver en hær – og vi har brug for dit bidrag.
Der er mange bekymringer i løbet af dagen, når man er udsat. Og der er rigtig mange hverdage i løbet af året. Derfor gælder det om at få det bedste ud af dem.
Men det er lettere sagt end gjort, når man er socialt udsat. For så er hverdagene ikke bare grå. De er mest af alt rå.
Danmarks udsatte har brug for vores hjælp året rundt. Men det kan vi kun tilbyde dem, hvis du sender os et bidrag nu.
Når du støtter Frelsens Hær, støtter du Danmarks udsatte og mennesker som Nina.
