Gratis rådgivning
Når mennesker går i gældsfælden eller farer vild i lovjunglen, er der hjælp at finde hos Frelsens Hærs tilbud om juridisk rådgivning og gældsrådgivning i Aalborg og på Nørrebro i København.
Her stiller en hær af frivillige rådgivere med styr på paragrafferne og økonomisk sans hver uge deres kompetencer til rådighed, mens de samtidig høster nyttige erfaringer i forhold til deres studier. Hovedparten af rådgiverne er således jurastuderende, som stiller op i deres fritid.
At rådgivningen er af høj kvalitet, blev i februar 2025 bekræftet af, at arbejdet i både Aalborg og på Nørrebro officielt blev akkrediteret af brancheorganisationen, Rådgivnings Danmark.
Rådgivningen er gratis og finder sted ved personligt fremmøde, telefon eller per mail.
Frelsens Hærs rådgivning er gratis og finder sted ved personligt fremmøde, telefon eller per mail.
Juridisk rådgivning
Frelsens Hær på Nørrebro i København og i Aalborg tilbyder juridisk rådgivning og vejledning samt konkret sagsbehandling inden for en lang række sagsområder:
- Familie- og arveret
- Socialret
- Forbrugerret
- Udlændingeret
- Ansættelsesret
- Lejeret
- Erstatningsret
- Klage- og ankevejledning
Såfremt du ønsker anden rådgivning, som ikke fremgår af listen så henvend dig til os alligevel. Vi læser som minimum din sag igennem og sørger for, at du bliver henvist til andre, som kan hjælpe dig.
Vi kan hjælpe dig med at få svar på konkrete juridiske spørgsmål og med at skabe overblik over din sag. Vi kan f.eks. besvare spørgsmål vedrørende kontanthjælp, skilsmisse, forældremyndighed, lejekontrakter, købeloven, statsborgerskab m.m. Vi kan desuden vejlede dig i forhold til de næste skridt i din sag, og herunder henvise til andre relevante tilbud/myndigheder.
Læs mere: Frelsens Hær på Nørrebro
Læs mere: Frelsens Hær i Aalborg
Gældsrådgivning
Frelsens Hær på Nørrebro i København og i Aalborg yder gratis gældsrådgivning og vejledning samt konkret sagsbehandling inden for en lang række sagsområder:
- Gældssanering/gældseftergivelse
- Forældelse af gæld
- Inkassovejledning
- Budget-udarbejdelse
- Akkord
Såfremt du ønsker anden rådgivning, som ikke fremgår af listen, så henvend dig til os alligevel. Vi læser som minimum din sag, og sørger for, at du bliver henvist til andre, som kan hjælpe dig.
Vi kan hjælpe dig med at få overblik over din privatøkonomi, udarbejdelse af budget, forhandling med kreditorer, rådgivning angående Fogedretten mv. Vi kan desuden vejlede dig i forhold til de næste skridt i din sag, og herunder henvise til andre relevante tilbud og myndigheder.
Klagemulighed
Frelsens Hær bestræber sig på at bistå med både en positiv oplevelse og et positivt resultat. Skulle der imidlertid opstå situationer, hvor dette ikke lykkes, er der mulighed for at klage, således at vi kan følge op og forbedre indsatsen.
Alle, der har været i kontakt med Frelsens Hærs Retshjælp og Gældsrådgivning, kan klage. Se mere her:
Ansvarsfraskivelse
Frelsens Hærs Retshjælp og Gældsrådgivning fraskriver sig ansvar for ethvert tab, skader eller ulemper – både direkte og indirekte, som rådgivningen kan medføre.
Vores rådgivere er fra jurastudierne og kan derfor ikke holdes ansvarlige som professionelle.
Vi gør opmærksom på, at al kontakt til os via telefon, mail eller fysisk fremmøde, anses som en bekræftelse på og samtykke til, at du har læst, og er indforstået med følgende:
- At Frelsens Hærs Retshjælp og Gældsrådgivning ikke har en rådgiveransvarsforsikring for retshjælpen.
- At der på intet tidspunkt påhviler Frelsens Hærs Retshjælp og Gældsrådgivning, dens frivillige rådgivere eller bestyrelsesmedlemmer nogen erstatningspligt for tab, skader, skuffelser eller ulempe, både direkte og indirekte af enhver art, som rådgivningen har medført.
- At rådgivningen gives på baggrund af de oplysninger, som du medbringer, og at tilbageholdelse af oplysninger kan få negativ indvirkning på din sag.
- At rådgiverne er jura- og erhvervsjurastuderende og rådgiverne derfor ikke er underlagt professionsansvar