Katastrofehjælp
Frelsens Hær har afdelinger i mere end 130 lande, og kan derfor have de første nødhjælpsteams fremme få timer efter en katastrofe er sket. Det redder menneskeliv.
Ukraine: Frelsens Hær arbejder lige nu for at hjælpe mennesker, ramt af konflikten med Rusland. Frelsens Hær har ni afdelinger i Ukraine. Hertil kommer Frelsens Hærs internationale team af nødhjælpsarbejdere, der også er på vej til landet. Også nabolandene Moldova og Polen har sat ind i grænseområderne, for at hjælpe de mange mennesker på flugt.
Vil du hjælpe os, med at hjælpe?
Selvom Frelsens Hær i Danmark fortrinsvis hjælper folk i Danmark, hjælper vi også til ved katastrofer i hele verden.
Først rykker den nationale afdeling ud, og hurtigt herefter følger et professionelt team af nødhjælpsarbejdere fra Frelsens Hærs Internationale hovedkvarter. Teamet hedder Salvation Army Emergency Services, og de operere lige nu i disse lande, der ses på kortet.
De gule mærker er de nyeste katastrofeområder, hvor Frelsens Hær arbejder.
Når den første nødhjælp er sat ind, overtager det nationale afdeling ofte arbejdet. Det betyder, at Frelsens Hær er i området før, under og efter katastrofen indtræffer. Vi bliver og hjælper med genopbygningen og den langsigtede humanitære indsats længe efter kamerahold og journalister er taget af sted.