Nogen må gå mange kilometer i vinterkulden for at skaffe mad.

En af dem er Else.

De fleste mødre vil gøre alt for deres børn. Men Else har sandsynligvis gjort mere end de fleste. Hun gik 5 km gennem den grønlandske vinterkulde i et desperat forsøg på at skaffe mad. Da hun nåede Frelsens Hær i Nuuk, blev hun budt velkommen. I dag arbejder hun som civilt medlem blandt de socialt udsatte, der – som hun selv – kommer og banker på hoveddøren.

"Jeg var desperat for, at mine børn skulle have noget mad”.

Der skal mere end et tomt køleskab og en grønlandsk vinter til at slå Else ud af kurs. Hun er er 66 år og født i Paamiut, der ligger på en halvø i Labradorhavet cirka 260 km sydøst for Nuuk. Her havde hun en tryg opvækst sammen med sin mor og søster. Men da hendes datter i teenageårene fik brug for lægehjælp, skete der noget:

”Vi skulle sejle til Nuuk for at få lægehjælp til min datter. Vi kom hertil og boede hos noget familie. Men det gik ikke så godt. Den filippinske mand var ikke så glad for at have os. Han smed min datter ud. Og så tænkte jeg; hvis ikke de vil have min datter, så går jeg også. Hun var nemlig under 18 år”, forklarer Else tydeligt berørt og fortsætter: ”Vi indlogerede os hos nogle venner i deres tomme lejlighed, fordi de var ved at flytte. Vi fik lov til at låne en madras”.

Når du støtter Frelsens Hær, støtter du Danmarks udsatte og mennesker som Else.

Kold og tom lejlighed og ingen penge til mad

Situationen i den tomme, kolde lejlighed var imidlertid uholdbar for Else og børnene. På et tidspunkt anede hun dårligt nok sine levende råd. Else ser roligt ud på trafikken uden for vinduet og fortæller videre:

”En morgen havde vi hverken penge eller mad. Så jeg gik fem kilometer hertil. Jeg kendte lidt til Frelsens Hær generelt, men ikke her i Grønland. Jeg var desperat for, at mine børn skulle have noget mad”, fortæller Else, mens hun rømmer sig og fortsætter: ”Så bankede jeg på, og de åbnede og bød mig indenfor i varmen. Og så kunne jeg bare mærke, at jeg var kommet hjem”.

”Min drøm er at hjælpe andre. Det gør jeg her. Og jeg ville også gøre det, hvis jeg en dag kom til Danmark eller et andet sted i verden”.

– Else

Velkomsten blev et vendepunkt

Elses møde med Frelsens Hær i Nuuk skete tilbage i 2016. Hun er i dag glad og taknemmelig over, at hun blev budt velkommen, fik noget at spise, lidt penge til mad og en busbillet hjem til lejligheden og børnene. Det møde og den velkomst blev helt konkret et vendepunkt i hendes liv. Hun har lige siden arbejdet frivilligt med stort og småt i værestedet. For nogle år siden besluttede hun sig desuden for at blive civilt medlem af Frelsens Hær. Det vil bl.a. sige, at hun ikke bærer uniform, men sympatiserer med Frelsens Hærs værdier og tro og deltager i møder, aktiviteter og det sociale arbejde.

 

”Min drøm er at hjælpe andre. Det gør jeg her. Og jeg ville også gøre det, hvis jeg en dag kom til Danmark eller et andet sted i verden”, forklarer Else nøgternt. ”Der er varme i den bygning dér – i den blå bygning”, understreger hun, mens hun med varme i øjnene ser over mod det hus, hvor Frelsens Hær i Nuuk har holdt til siden 2020 og fortsat holder døren åben for alle, der har brug for varme, mad og noget at tro på.

Else er 66 år og civilt medlem af Frelsens Hær i Nuuk.

Vi hjælper Danmarks udsatte hver dag, året rundt.

Det kræver en hær – og vi har brug for dit bidrag.

Der er mange bekymringer i løbet af dagen, når man er udsat. Og der er rigtig mange hverdage i løbet af året. Derfor gælder det om at få det bedste ud af dem.

Men det er lettere sagt end gjort, når man er socialt udsat. For så er hverdagene ikke bare grå. De er mest af alt rå.

Danmarks udsatte har brug for vores hjælp året rundt. Men det kan vi kun tilbyde dem, hvis du sender os et bidrag nu.

Når du støtter Frelsens Hær, støtter du Danmarks udsatte og mennesker som Else.

Giv dit bidrag her:

Se flere historier fra Hverdagens Hær