Der er mere end 200 ansatte Frelsens Hær.
Lise er en af dem.
- 12/05/2025
Efter at have arbejdet som sygeplejerske i 10 år skiftede Lise spor. I dag er hun familiekonsulent hos Frelsens Hær i Nakskov. En af årsagerne til skiftet er Lises oplevelse af, at udfordringerne og glæderne ved netop det job harmonerer bedre med hendes personlige værdier.
Som sygeplejerske er hverdagen præget af planlægning, skemaer og nøje fastlagte rutiner. Det ved Lise Priergaard om nogen. Gennem 10 år har hun været sygeplejerske i såvel Danmark som Norge. Her har der været mere end rigeligt at se til i de forskellige vagtturnusser, hun har indgået i. Efter flere år i jobbet og som mor til tre børn følte Lise, at der skulle ske noget nyt.
”Der var dage som sygeplejerske, hvor jeg blev ringet ind på vagt, selvom jeg havde fri."
– Lise
”Der var dage som sygeplejerske, hvor jeg blev ringet ind på vagt, selvom jeg havde fri. Så sagde jeg til min mand, at på et tidspunkt, ville jeg gerne noget andet. Så sagde han, at der var den her stilling som familiekonsulent hos Frelsens Hær, som han syntes passede rigtig godt til mig og mine personlige værdier. Og så søgte jeg den”.
Når du støtter Frelsens Hær, støtter du Danmarks udsatte gennem ildsjæle som Lise.
Råder og vejleder. Styrker netværk
I dag bruger Lise en del af sin arbejdstid hos Frelsens Hær i Nakskov på at råde og vejlede familier i lokalområdet. Familier, der er socialt eller økonomisk udfordrede, og som på den ene eller den anden måde har behov for at blive guidet i nye retninger eller få styrket deres netværk.
”Jeg synes jo, at det at kunne hjælpe udsatte borgere, udsatte familier og børn. Det at kunne give dem de bedste muligheder, det er rigtigt svært."
”Jeg synes jo, at det at kunne hjælpe udsatte borgere, udsatte familier og børn – det at kunne give dem de bedste muligheder – det er rigtigt svært. For det er vanskeligt at komme igennem til sagsbehandlerne, selvom flere af familierne har råbt om hjælp i årevis. Men det giver mig værdi, at jeg kan hjælpe og være med på de forskellige møder og være tovholder og oversætte kommunens sprog til almindeligt dansk,” fortæller Lise.
Alle skal behandles ligeværdigt
Kristendommen betyder for Lise, at hun har nogle grundlæggende værdier med på arbejde og ikke sætter folk i bås, men møder mennesker, som de er. Hun fokuserer ikke på det konkrete kristne ord, men i stedet på, hvordan man ser det enkelte menneske og sørger for at behandle alle ligeværdigt. Hun glæder sig især over, at der er et stærkt sammenhold hos Frelsens Hær i Nakskov.
”Det er nemmere at komme igennem med forslag, når folk har tillid til os og ved, hvad vi står for, og hvem vi er,” understreger Lise. Det gør hende især glad, at familierne efterhånden selv tager kontakt i forhold til hverdagens små og store problemer. For det bekræfter hende i, at hun gør en forskel, og at hendes arbejde i Frelsens Hær nytter.
Lise er familiekonsulent i Frelsens Hær i Nakskov.
Vi hjælper Danmarks udsatte hver dag, året rundt.
Det kræver en hær – og vi har brug for dit bidrag.
Der er mange bekymringer i løbet af dagen, når man er udsat. Og der er rigtig mange hverdage i løbet af året. Derfor gælder det om at få det bedste ud af dem.
Men det er lettere sagt end gjort, når man er socialt udsat. For så er hverdagene ikke bare grå. De er mest af alt rå.
Danmarks udsatte har brug for vores hjælp året rundt. Men det kan vi kun tilbyde dem, hvis du sender os et bidrag nu.
Når du støtter Frelsens Hær, støtter du Danmarks udsatte og mennesker som Lise.