11.813 familier fik julehjælp fra Frelsens Hær.

En af dem var Mai-Britt og hendes to døtre.

Mai-Britt mistede allerede som tre-årig sin far, som blev slået ihjel under tragiske omstændigheder i Københavns Sydhavn. Men den tragedie har hun af gode grunde ingen erindring om i dag.

Til gengæld husker hun meget klart sin egen barndom på Nørrebro med sin enlige mor, som måtte arbejde hårdt for at holde sammen på den lille families stramme økonomi.

”Jeg har altid vidst, hvor hårdt det kan være at være alenemor med sine børn – for det husker jeg så klart fra min egen mor. Livet som enlig mor er bare ikke en dans på roser,” siger Mai-Britt, men sætter samtidig en fed streg under, at mindre også kan gøre det.

Mai-Britt er alenemor til to piger på 12 og 14 år.

“Jeg klager absolut ikke. Jeg har selv valgt at få mine to guldklumper, som jeg kalder dem. Og selvom jeg vidste, at det ville blive hårdt, så har jeg ikke fortrudt et eneste sekund. Det er den bedste beslutning, jeg nogensinde har taget i mit liv”.”

– Mai-Britt Hansen

”Da jeg for lang tid siden indså, at drømmen om prinsen med ‘villa, Volvo og vovhund’ ikke skulle blive til noget, besluttede jeg at tage sagen i egen hånd, og så fik jeg to dejlige donorbørn i stedet”, siger Mai-Britt og smiler varmt og bredt, når talen falder på hendes to døtre.

Når tiden spoles tilbage til de helt unge år, husker Mai-Britt på et kald, hun har båret rundt med hele livet. ”Siden jeg var otte år, har jeg vidst, at jeg ville være pædagog. Jeg fik altid at vide, at jeg var særlig god til at tage mig af børnene, så det har bare altid ligget i kortene, at jeg skulle arbejde med børn”.

Selvom Mai-Britt beskæftiger sig med det, hun brænder allermest for, er hun også klar over, at der ikke følger rigdom og velstand med jobbet. ”Det er bestemt ikke et job, du bliver rig af. Så livet som enlig mor til to børn er faktisk rigtig svært at få til at hænge sammen. Til gengæld er vi alle blevet rigtig gode til at spare – også børnene”, siger hun stolt. ”Mine døtre samler eksempelvis pant, og de penge vi får ind, bliver puttet i en lille fin boks derhjemme, som vi har døbt ‘Feriekassen’”.

”Min ældste datter er i fuld gang med at tage svømmehjælperkursus nede i svømmeklubben. Hun håber at tjene nogle penge selv, så hun får råd til at købe sin egen iPhone. Indtil videre står den på Den Blå Avis, hvis der skal handles smartphones”.

Når du støtter Frelsens Hær, støtter du Danmarks udsatte og mennesker som Mai-Britt.

Julehjælpen blev indgangen til en ny verden

For 12 år siden, da økonomien var ekstra stram, søgte Mai-Britt om julehjælp fra Frelsens Hær. ”En veninde foreslog mig at søge julehjælp hos Frelsens Hær, fordi hun selv havde prøvet det tidligere. Jeg er ellers vokset op med en mor, der satte en ære i at klare sig selv og aldrig søgte om hjælp nogen steder. Så jeg kunne godt mærke, at jeg lige skulle bide min stolthed i mig, før jeg tænkte, at det var helt ok at række ud efter hjælp – for det er det jo!”

Forsøget gav pote, og Mai-Britt blev en af de 20.493 ansøgere, som fik julen forsødet med et tiltrængt tilskud fra Frelsens Hær.

”Det er faktisk rigtig dejligt, at man ved, at det ikke nødvendigt er at være kristen for at komme her. Det er ikke et krav – og der er ingen, der forlanger noget som helst religiøst af dig”.

Og julehjælpen blev ikke det eneste, Mai-Britt og pigerne fik ud af deres første møde med Frelsens Hær. ”Da jeg hentede min julehjælp, blev jeg for første gang opmærksom på nogle af de andre tilbud, som Frelsens Hær har til børnefamilier som os. Vi er faktisk alle tre nu blevet så begejstrede for Familiekirken på Frederiksberg, at vi kommer der hver eneste mandag”.

Mai-Britt anlægger en lidt eftertænksom mine og siger: ”Det er måske lidt for meget at sige, at Frelsens Hær betyder alt for mig, men det betyder rigtig, rigtig meget for os at komme her. Familiekirken er et sted, man kan komme og mødes med andre ligesindede – nogle, som måske også bor alene – og nogle som ved, at livet ikke altid er lige rosenrødt. Og når vi er sammen hernede i kirken, så både spiser, synger og leger vi sammen. Det er skønt, og vi elsker alle tre at komme her”, siger Mai-Britt.

Livet som enlig mor til to børn er svært at få til at hænge sammen økonomisk. Til gengæld er de blevet rigtig gode til at spare og de gør alle deres, for at der kan blive råd til ferier og andre fornøjelser.

Om religion og kristendom

Selvom Frelsens Hær er bygget på et fundament af kristen tro, er Mai-Britt efter eget udsagn nok ikke den mest troende i menigheden. Og det synes hun faktisk er noget af det mest positive.

Mai-Britt og hendes to døtre kommer hver mandag i Familiekirken på Frederiksberg. For hende er Familiekirken et frirum, hvor hun kan mødes med ligesindede.

”Det er faktisk rigtig dejligt, at man ved, at det ikke er nødvendigt at være kristen for at komme her. Det er ikke et krav – og der er ingen, der forlanger noget som helst religiøst af dig,” siger hun og fortsætter: „Kristendommen er et tilbud, som man kan tage med, hvis man vil. Frivillige gudstjenester indgår jo i programmerne hernede, og de fortæller faktisk om det kristne budskab på en så hyggelig og spændende måde, at man kommer til at høre efter. Når de er færdige, kan man jo bare tage præcis det til sig, man kan bruge. Og det, man ikke kan bruge, kan man så bare skubbe til side,” slutter Mai-Britt.

Mai-Britt Hansen er 55 år gammel og enlig mor til to piger på 12 og 14 år.

Vi hjælper Danmarks udsatte hver dag, året rundt.

Det kræver en hær – og vi har brug for dit bidrag.

Der er mange bekymringer i løbet af dagen, når man er udsat. Og der er rigtig mange hverdage i løbet af året. Derfor gælder det om at få det bedste ud af dem.

Men det er lettere sagt end gjort, når man er socialt udsat. For så er hverdagene ikke bare grå. De er mest af alt rå.

Danmarks udsatte har brug for vores hjælp året rundt. Men det kan vi kun tilbyde dem, hvis du sender os et bidrag nu.

Når du støtter Frelsens Hær, støtter du Danmarks udsatte og mennesker som Mai-Britt. 

Giv dit bidrag her: