Knap 100 hjemløse besøger Williams Café hver dag.

En af dem er Thue.

Thue Noahsen bor i et telt på en grønlandsk fjeldside og har – uden at romantisere – et overskud og en integritet, der kan overraske enhver med fast tag over hovedet.

Det vil være en underdrivelse at sige, at Tue Noahsen er en robust mand. For når man som han er rundet 60 år og bor i et telt på en fjeldside i Nuuk året rundt, er man gjort af et særligt stof. Ikke at Thue gør et stort nummer ud af sin situation eller klager over tilværelsen. Hans liv har været præget af op- og nedture. Men han lader sig ikke gå på af modgang. Noget der glæder ham er, at Frelsens Hærs værested ligger i nærheden.

”Min far fangede hvaler og fisk – vi fangede alt. I foråret stenbidere. Om sommeren fugle. I efteråret rensdyr, ørreder, laks".

– Tue

”Jeg er født i Nuuk og opvokset i Qeqertarsuatsiaat i en familie af fiskere. Min mor og far var fangere og fiskere. Først i kajak, derefter i fiskekutter med harpunkanon. Så min far fangede hvaler og fisk – vi fangede alt. I foråret stenbidere. Om sommeren fugle. I efteråret rensdyr, ørreder, laks – en masse forskelligt”, fortæller Thue siddende i sin klapstol foran det telt, der er hans hjem. Teltet har han forstærket med ekstra barduner og plastovertræk, så det bedre kan modstå den grønlandske blæst og kulde. Der er pertentligt ryddet op i og omkring Thues telt. Intet affald ligger og flyder. Han går op i at rydde op efter sig og fodrer dagligt fuglene med de brødkrummer, han har tilovers.    

Når du støtter Frelsens Hær, støtter du Danmarks udsatte og mennesker som Tue.

Bad, mad og kristendom

Thue gik ud af folkeskolen efter 7. klasse og kom derefter på skipperskole. Da han på et tidspunkt manglede en bolig, kom han først på herberg og stiftede sidenhen bekendtskab med Frelsens Hær i Nuuk. Her var der mulighed for at komme i bad, få et måltid mad og få vasket tøj. I øjeblikket kommer han dagligt i Williams Café, der er en del af Frelsens Hærs tilbud til socialt udsatte mennesker i den grønlandske hovedstad. I caféen spiser Thue morgenmad og middagsmad og spiller kort og guitar med de andre. Eller også ser han fjernsyn og bruger computeren.  

"Nå, sådan hænger det sammen! Og så kommer det hele mere på plads”.

– Tue

”Da jeg var ung, tænkte jeg ikke så meget over Kristendommen. Men med alderen er jeg begyndt at læse en masse ting, som jeg ikke forstod tidligere. Så kan jeg tænke:

-Nå, sådan hænger det sammen! Og så kommer det hele mere på plads”.

Hjem til bygden og noget om rubiner

Sommeren er noget, Thue ser frem til. Den lyse og varmere årstid gør det lettere at være til. Han har et barn og et barnebarn og har planer om tage hjem til sin bygd og fiske. Og så ved han i øvrigt et og andet om rubiner. Han kommer nemlig fra et område, hvor der tidligere er blevet fundet rubiner, men de præcise steder vil han naturligt nok ikke afsløre.

”De der rubin-mænd, de laver vrøvl. Det gælder både canadiere, nordmænd og danskere. Jeg skal ikke sige, hvor stederne er, for de rubiner er vores, de er grønlændernes. Det er ikke canadiernes, det er ikke nordmændenes, og det er ikke danskernes”, understreger Thue, mens han retter sig op i klapstolen foran teltet og ser op mod den grå, overskyede himmel. Der er meldt om regn, så han får næppe gang i den grill, der står lidt væk fra teltdugen, og som han nogle gange laver mad på.

Drømmen om at finde en rubin og hjælpe andre

Thue har en drøm om at finde en stor rubin. Lykkes det, vil han for de penge, han måske kan få for at sælge den, først og fremmest støtte sin gamle folkeskole i Qeqertarsuatsiaat. Og så vil han hjælpe de ældre og med at få dækket bygdens udgifter.

Leve i nuet – uden tag over hovedet

Herefter siger Thue høfligt tak for vores besøg, rejser sig fra klapstolen og går adræt forrest ned ad fjeldstien mod vejen nedenfor. Her låser han hurtigt sin cykel op. Han skal ud at besøge en ven, inden han skal tilbage til Frelsens Hærs café og spise aftensmad. Sådan kan også man leve i Nuuk – og nuet – uden at have fast tag over hovedet.

 

Thue Noahsen er 60 år og bor bor i et telt på en fjeldside i Nuuk.

Vi hjælper Danmarks udsatte hver dag, året rundt.

Det kræver en hær – og vi har brug for dit bidrag.

Der er mange bekymringer i løbet af dagen, når man er udsat. Og der er rigtig mange hverdage i løbet af året. Derfor gælder det om at få det bedste ud af dem.

Men det er lettere sagt end gjort, når man er socialt udsat. For så er hverdagene ikke bare grå. De er mest af alt rå.

Danmarks udsatte har brug for vores hjælp året rundt. Men det kan vi kun tilbyde dem, hvis du sender os et bidrag nu.

Når du støtter Frelsens Hær, støtter du Danmarks udsatte og mennesker som Tue.

Giv dit bidrag her:

Se flere historier fra Hverdagens Hær