- December 2025
- Giv julehjælp
Julen kom med Frelsens Hær
‘Jeg er ikke sikker på, der havde været en statsminister, som hed Poul Nyrup Rasmussen, hvis Frelsens Hær ikke havde været der,’ siger den tidligere toppolitiker, der beskriver Frelsens Hær som både en del af sin barndom og jul samt en del af sin identitet.
Af Levi Giversen
Hvis man kan tale om barnetro, som de grundværdier, menneskesyn og centrale, indre kompas, man får med sig, før man selv formår at sætte ord på det, så er det på mange måder dækkende for tidligere statsminister, Poul Nyrup Rasmussens tros- og livssyn.
En ukuelig tro på det enkelte menneskes potentiale, insisteren på, at alle fortjener en fair chance og vigtigheden af at blive mødt med tiltro og positiv forventning. Denne tilgang har både formet hans lange politiske karriere – og siden hans store engagement for socialt sårbare unge.
Man kan næsten høre det i stemmen, da vi mødes i Det Sociale Netværks højloftede lokaler i København. Den dybe baryton, der stadig bærer en efterklang fra de søndage, hvor han som dreng sad med sin far og sang i Frelsens Hær – længe før, han vidste, hvordan livet ville forme sig.
Ikke en enfoldig, men i høj grad erfaringsbåret barnetro, i betydningen – at have tillid til, at mennesker ‘kan ranke sig’, hvis nogen ser og tror på dem, sammen med en tro på den gensidige glæde ved både at kunne give og modtage.
Referencerne gælder det vendepunkt, han som en lidt utilpasset skoledreng oplevede, da en skolelærer mødte ham med positiv tiltro, samt den betydning Frelsens Hærs julehjælp i barndommen fik for hans livssyn, livsvej og ønske om at give noget tilbage.
– Frelsens Hær er både en del af min tidlige barndom og en del af min identitet. Derfor følger jeg jer også fortsat både til jul og året rundt – og prøver også så godt jeg kan at få andre til at forstå jer og jeres betydning, siger han og tilføjer med oprigtighed i stemmen:
– Det er svært at forestille sig, at nogen kunne være mere glad for at se og mærke, at I også er her denne jul, end jeg – når jeg nu ved, fra jeg var en ung knægt, at hvis nogen gør en forskel for de udsatte, så er det jer.
"Det var simpelthen en del af min forventning, at julen kom med Frelsens Hær - i form af en julepakke med flæskesteg og det hele."
- Poul Nyrup Rasmussen
Fik julehjælp fra Frelsens Hær
Poul Nyrup Rasmussen læner sig et øjeblik tilbage og lader blikket forsvinde ud ad de store ruder – tilbage til sit første hjem i baghuset i Østergade 42, hvor han i 1943 kom til verden under simple kår.
– Det var dengang Esbjergs ‘husvildehus’, hvor man placerede alle byens fattige familier, dem, der ikke kunne klare sig selv. Her boede jeg i otte år sammen med min mor og far, Vera og Oluf, i en lille to en halv værelseslejlighed på anden sal, øverst til højre for kvisten.
– Og i hvert fald de første fire-fem år af mit liv fik vi hvert år julehjælp fra Frelsens Hær. Det var simpelthen en del af min forventning, at julen kom med Frelsens Hær – i form af en julepakke med flæskesteg og det hele.
– Jeg havde slet ikke fantasi til at forestille mig en juleaften uden Frelsens Hær, og at vi havde været henne og hente vores julepakke, husker den 82-årige tidligere toppolitiker og skærper udsagnet:
– Jeg er faktisk ikke sikker på, at der havde været en statsminister, som hed Poul Nyrup Rasmussen, hvis Frelsens Hær ikke havde været der.
Dermed peger han på den tilknytning til Frelsens Hær, der i øvrigt var en del af især hans fars familiehistorie, som kom til udtryk i deres fælles søndagsbesøg i Hæren under hans opvækst.
Farfar uddelte julehjælp
En interessant krølle på historien er således, at da Frelsens Hær for 125 år siden begyndte at uddele julehjælp i Danmark, var Poul Nyrups farfar, Sophus Rasmussen, med stor sandsynlighed engageret i dette pionerarbejde.
Blot tre år efter, at Frelsens Hær i december 1892 åbnede arbejdet i Esbjerg, flyttede Poul Nyrups farmor og farfar, Maren og Sophus, således fra Varde til Esbjerg, hvor Sophus ved siden af sit virke som skrædder var aktiv i Frelsens Hær.
Senere emigrerede han til USA og blev frelsesofficer ‘over there’, hvilket er en anden og ikke kun flatterende del af historien, som Poul Nyrup Rasmussen selv giver et læseværdigt indblik i i sin første erindringsbog, Rødder, fra 2003.
Men det pudsige sammenfald, der således knytter både farfaren og barnebarnet til Frelsens Hærs julehjælp, kan sidstnævnte sagtens se både skæbnens ironi og det historiske perspektiv i – ligesom han godt kan forestille sig sin farfar i Frelsens Hærs pionertid i Esbjerg.
– Uden at kunne dokumentere det, kan jeg sagtens se for mig, at min farfar har uddelt julehjælp, da han var aktiv i Frelsens Hær for 125 år siden, siger han og genkender ligeledes slægtskabet til sin egen dybtfølte respekt for Frelsens Hær.
Julepakken stod langtfra alene
At Frelsens Hærs arbejde også havde betydning i Poul Nyrup Rasmussens egen opvækst, vedgår han således gerne – og også, at tilhørsforholdet ikke alene var begrænset til juletiden.
– Det var jo ikke sådan, at vi sultede, så vi havde jo nok klaret det. Men julen, der jo handler om medmenneskelighed, om varme og sammenhold, trives nu bedst, hvis man ikke sidder sulten ved bordet.
– Og med knaphed på næsten alt og en far, der af og til stod uden arbejde, var der næppe blevet meget jul hos os, uden julepakken fra Frelsens Hær, siger Poul Nyrup Rasmussen og tilføjer, at julepakken dog langt fra stod alene.
Genbrugstøjet var således også en del af pakken – ikke bogstaveligt, men som et livsvilkår. Og selvom genbrug dengang ikke som i dag var et ‘trendy outfit’, beskriver han det som ‘glimrende genbrugstøj’.
– Min mor syede om og syede til – og havde veninder, som hjalp. Hvilket gjorde, at jeg kunne gå i skole med nogenlunde rank ryg. Der var ikke noget at mobbe med, selvom jeg formentlig gik i genbrugstøj næsten op til teenageårene.
Da Poul Nyrup Rasmussen mange år senere som statsminister besøgte Frelsens Hærs genbrugscenter i Esbjerg, husker han, at det næsten føltes ‘som at komme hjem’. Ikke blot som en sammenlignende billeddannelse i forhold til barndommens tøjstil – men som et varmt tilhørsforhold, han genkendte fra sin opvækst.
"I det hele taget sang vi meget i vores lille familie - også sange, vi kendte fra Frelsens Hær som Barnetro."
- Poul Nyrup Rasmussen
Salmesang og stumfilm
På spørgsmålet om, hvorvidt Poul Nyrup voksede op i et troende hjem, svarer han, at begge forældre var troende, og at især farens meget barske opvækst tidligt gjorde troen betydningsfuld for ham, hvilket han holdt fast i hele livet.
– Vores hjem var dog ikke religiøst på den måde, at det tog al vores tid eller i den forstand, at vi var meget aktive deltagere i de kristne miljøer i Esbjerg. Men det var sådan, at min far gerne tændte for søndagens gudstjeneste i radioen, og så sad vi der og sang med på salmerne.
– I det hele taget sang vi meget i vores lille familie – også sange, vi kendte fra Frelsens Hær som ‘Barnetro’. Min far havde lavet sin egen banjo, og når han spillede, sang vi alle tre. Og jeg kan stadig flere af de sange og salmer, smiler han.
Glæden ved sang og musik var da også en stor del af trækplastret, når hans far tog ham med til Frelsens Hærs møder.
– Min far sagde altid: ‘De spiller jo så smukt, og de synger så fint derinde.’ Det gjorde de jo også, og så sad vi der hos Frelsens Hær i Skolegade og sang selv med på fællessangen.
– Jeg husker det som skønne stunder med min far i Frelsens Hær, siger han og tilføjer, at selvom taler og vidnesbyrd ikke gjorde så stort et indtryk, så husker han tydeligt omsorgen og næstekærligheden for den enkelte.
Mens han dengang kun flygtigt forstod indholdet i gudstjenesterne, forstod han til gengæld fuldt ud de tegnefilm, der blev vist ved børnemøderne, Fyrtårnet og Bivognen, Gøg og Gokke og Anders And.
– Det var stumfilm, men jeg siger dig: Det virkede. Det var jo ren magi, siger han og smiler bredt.
Tøvende skridt mod høje mål
Når Poul Nyrup Rasmussen i dag ser tilbage, kan han dog også genkalde sig den følelse af ungdommelig usikkerhed, der til tider dukkede op i de formative år.
– Det er klart, at når man er opvokset under fattige kår, så spørger man sig selv: ‘Er jeg nu god nok?’ Selvbevidstheden var jo ikke så høj. Men her spillede både den omsorg ind, som jeg mødte i Frelsens Hær, ligesom jeg jo modtog den i ubegrænsede mængder fra mine forældre, siger han.
At den unge esbjergenser var ’god nok’ blev imidlertid bekræftet, da han efter mellemskolen blev optaget i gymnasiet på Esbjerg Statsskole – sammen med blot tre andre fra sin klasse, og herfra senere cand.polit. fra Københavns Universitet.
Etaper på den dannelsesrejse, der mange år senere gjorde ham til markant politiker og mangeårig statsminister.
"Velfærdsstaten er jo unik. Men der er også grænser for, hvor fintmasket systemet kan være."
- Poul Nyrup Rasmussen
Den, der giver meget, får meget
Netop de unge er da også i de seneste mange år blevet hans hjertesag. Siden han i 2009 formelt indstillede sin politiske karriere og tog initiativ til Det Sociale Netværk og Headspace, har sårbare unge gjort ham til en yderst aktiv pensionist.
Drivkraften har et personligt aspekt, idet han for 30 år siden mistede sin datter, der kæmpede med psykiske udfordringer. Men samtidig oplever han det som et principielt samfundsansvar – at hjælpe velfærdssamfundet til at ‘gøre det lidt bedre’ – som han bevidst betoner det.
– Velfærdsstaten er jo unik. Men der er også grænser for, hvor fintmasket systemet kan være. Der vil altid være mennesker, som falder udenfor. Ikke på grund af dårlig vilje – men fordi relationer ikke kan systematiseres, siger han.
Ifølge Poul Nyrup Rasmussen er det moderne samfund blevet et ‘behandlersamfund’, hvor ægte relationer mangler, hvilket kalder på et tættere samspil mellem offentlige tilbud og private ildsjæle – der kan noget, staten ikke kan.
– Staten kan ikke levere relationer. Men det kan man i Frelsens Hær, i Headspace og andre dele af civilsamfundet. Så den opgradering af velfærdssamfundet vil jeg gerne bidrage til, siger han og beskriver sit aktive otium som ‘lykkeligt’.
– Når nogen spørger, hvad det vigtigste i mit liv har været: Statsministeriet, Europa-Parlamentet eller det, jeg laver nu? Så tøver jeg mere og mere. For måske har de sidste 15 år, hvor jeg har arbejdet med sårbare unge, været de lykkeligste.
– Jeg siger gerne, at jeg har det tilfælles med Frelsens Hær, at den, der giver meget, får meget. Sådan oplever jeg mit virke blandt sårbare unge. Det er givende, og man får så meget igen, siger han og uddyber med en oneliner, der kunne stå i enhver juleprædiken i Frelsens Hær:
– Relationen mellem to mennesker er ikke til nulsumsspil. Når jeg giver, mister jeg ikke. Vi modtager begge to. Det er den grundlæggende tro på relationer, og at alle kan noget, jeg har med fra Frelsens Hær, lyder slutreplikken med den dybe baryton, der giver ordene liv og tyngde.
Fakta:
- Poul Nyrup Rasmussen, født i Esbjerg den 15. juni 1943, var statsminister i Danmark fra 1993 – 2001.
- Har været formand for Socialdemokraterne i Danmark og Europa, samt i en årrække medlem af Europa-Parlamentet.
- Stifter af og protektor for Det Sociale Netværk i 2009 og rådgivningstilbuddet, Headspace, for sårbare unge i 2013.
- Har udgivet erindringsbøgerne, Rødder, Vokseværk og Kan vi ikke gøre det lidt bedre – der også omtaler Frelsens Hær.
Frelsens Hær har delt Julehjælp ud til økonomisk trængte i Danmark i 125 år. Bag hver julepakke står et menneske, et hjem, en jul der blev mulig.
Gå på opdagelse i historierne om julehjælp dengang og i dag:
Julen er at lukke ind - ikke at lukke ude
Ingen skal føle sig udelukket i julen. Spred håb: Støt Frelsens Hærs julehjælp!