Rationeringsjul

I krigs- og efterkrigsår var både knapheden og kreativiteten stor – også når, der skulle gives julehjælp til økonomisk trængte. 

Af Levi Giversen

Rationeringerne i næsten et årti. Brød, gryn og gas blev først givet fri til jul 1948, smør og margarine i 1950, mens sukker og kaffe forblev rationeret helt til 1952. (Illustrationsfotos: Levi Giversen).

Julen er som bekendt sansernes fest. Men i årene under og efter 2. Verdenskrig krævede det stor opfindsomhed, håndelag og en pæn portion tålmodighed at skabe den rette smag og duft af jul.  

For Frelsens Hær, som også i krigs- og efterkrigsårene stod klar med julehjælp til økonomisk trængte familier, blev krigsårenes vareknaphed ligeledes en stor udfordring. 

Når varer som kaffe, sukker, smør og flæsk kun kunne købes ved hjælp af rationeringsmærker – og når man endda kunne løbe tør for mærker – måtte man tænke nyt for at fastholde julens traditionsrige ingredienser.  

En trist eller en tålelig jul

I Helsingør noterede Frelsens Hær eksempelvis i korpshistoriebogens julerapport i 1940, at juleuddelingen ‘fandt sted under ændrede former, fordi det vanlige indhold i julekurvene – kaffe, te, margarine, sukker, brød og chokolade – var rationeret.’  

I stedet fik familierne som noget nyt, gavekort på fem eller otte kroner sammen med en mindre kolonialpakke. Det kan i dag lyde ret beskedent, men for mange var det mere end blot et spørgsmål om smagsoplevelser, men snarere forskellen på en trist eller tålelig jul. 

Fire år senere, i december 1944, bragte Horsens Folkeblad en omtale af Frelsens Hærs juleuddeling med teksten: ”Julen 1944 blev den sidste krigsjul, præget af mangler og erstatningsvarer.”  

Sådan lød håbet i hvert fald. Men selv efter freden i 1945 fortsatte rationeringerne i næsten et årti. Brød, gryn og gas blev først givet fri til jul 1948, smør og margarine i 1950, mens sukker og kaffe forblev rationeret helt til 1952. 

" Der var virkelig nogen, der ikke havde andet end det gamle brød, jeg kom med. Der så man, at den juleuddeling, vi havde haft i korpset, burde have rakt til mange flere. "

- Brigader Louis Alstrup

Bureaukrati og gammelt bagerbrød

Det satte tydelige spor i Frelsens Hærs juleindsats. Når der skulle indkøbes store mængder kolonial- og slagtervarer, måtte man søge om tilladelse hos Varedirektoratet.  

Vejle Amts Folkeblad omtalte i 1948, hvordan Frelsens Hær ‘havde fået lov til at købe 200 kilo flæsk, 100 kilo medisterpølse, 100 kilo sukker og omkring 50 kilo franskbrød til julepakkerne.’  

Selv med bureaukratiske benspænd lykkedes det dermed at uddele over 200 julepakker til trængende familier i byen – uden overvægt af erstatningsvarer. 

Men i mange byer måtte Frelsens Hærs korpsledere også improvisere. Brigader Louis Alstrup, fortalte således i juleudgaven af Krigsråbet i 1989 om behovet for at kunne tænke alternativt i efterkrigsårenes julehjælp: 

– Jeg købte altid grisene fra slagteren og parterede dem selv. Derved fik jeg dem til slagterens pris, så flæskestegen kunne blive en halv gang større til hver enkelt, lød det fra den erfarne officer – om en tid, hvor evnen til at få pengene til at strække var afgørende – hvis man altså havde nogle.

Da Louis Alstrup sammen med sin kone, Emma, i begyndelsen af 1950’erne stod for Frelsens Hærs arbejde i Varde, mødte han således ofte familier, der nærmest intet havde at stille på bordet. Foruden hjælpen ved juletid var han således ofte rundt i byens husvildebarakker med gammelt brød fra bageren. 

– Der var virkelig nogen, der ikke havde andet end det gamle brød, jeg kom med. Der så man, at den juleuddeling, vi havde haft i korpset, burde have rakt til mange flere, sagde han. 

Færre ingredienser og mere omtanke

Selv om vareknaphed, rationeringsmærker og erstatningsvarer kunne gøre arbejdet tungt, lykkedes det alligevel år efter år at skabe juleglæde i mange hjem.  

Som i eksemplet fra Helsingør, ser det generelt ud til, at uddelingerne af julehjælp rundt omkring blev opretholdt i samme omfang som før krigen. Blot med lidt færre ingredienser til at krydre juletiden – og lidt mere omtanke.  

Der, hvor chokoladen manglede, blev der måske tilsat havregryn i stedet, og hvor der ikke var smør, blev der eksperimenteret med margarineerstatning – ligesom alternative opskrifter på julemad og juleknas blev udviklet i de år.

Da rationeringen endelig ophørte i begyndelsen af 1950’erne, kunne julekurvene igen fyldes uden tilladelser og erstatninger.  

Men minderne om ‘de magre år’ sætter tingene i relief. Som en påmindelse om, at julen ikke kun handler om det, der dufter og smager – men især om det, der mætter, nærer og vækker taknemmelighed i stort som småt. For selv når flæskestegen var lille, var hjertet bag den stort. 

Frelsens Hær har delt Julehjælp ud til økonomisk trængte i Danmark i 125 år. Bag hver julepakke står et menneske, et hjem, en jul der blev mulig.

Gå på opdagelse i historierne om julehjælp dengang og i dag:

Julen er at lukke ind - ikke at lukke ude

Ingen skal føle sig udelukket i julen. Spred håb: Støt Frelsens Hærs julehjælp!