Et par frelsessoldater opsøgte således i dagene op til jul mændene nede ved de store eksportstalde ved havnen, hvor både stalde og mennesker lugtede af kreaturer.

Andre blev fundet på teglværkerne i byens udkant. På lofterne mellem de gloende ovne lå de i kulstøv og sand, sorte som kul – mange berusede af øl og sprit, og nogle med brandsår efter at have sovet for tæt på de åbne ovne.

Juleaften sad de samme mænd ved pyntede borde i Frelsens Hærs lokale i Skolegade – vasket, barberet og iklædt rent tøj fra inderst til yderst.  

– Nogle var også blevet behandlet for skrammer og brandsår. Når de sad der, mætte og taknemmelige, var det rigelig løn for alle anstrengelserne, fortalte den senere oberst Daniel Larsen.

Esbjergs borgmester, der selv havde familiære relationer i Frelsens Hær, kom ligeledes hver juleaften forbi og tilbragte en times tid i selskab med mændene, inden han gik hjem til sin egen familie.  

Der var ordnet sovepladser til alle i lokalet – og næste morgen kom borgmesteren igen – denne gang med et pengebeløb til hver gæst som julegave. Det blev en fast tradition i flere år.