Frelsens Hær opfordrer til afsavn og donation under årets Forsagelsesuge

Siden 1886 har Frelsens Hær opfordret følgere og medlemmer til at deltage i forsagelsesugen, for at finansiere det internationale hjælpearbejde. Igennem én årlig uge opfordres man til at forsage (lide afsavn til) selvvalgte materielle goder, og i stedet donere pengene til Frelsens Hærs arbejde. Indsamlingen har nu 138 år på bagen, og ventes i år at indsamle mere end 200 millioner kroner på verdensplan.