Donationer fra efterladte giver nyt liv på plejehjemmet Aftensol

I taknemmelighed vælger nogle pårørende at donere et beløb til Frelsens Hærs plejehjem Aftensol, ved deres kæres begravelse. Pengene gør det muligt at give de tidligere naboer lidt kulør på hverdagen, og donationerne er blevet både afgørende og helt nødvendige i en verden, hvor de kommunale budgetter er skåret langt ind til benet.