Fire år efter, Ruslands fuldskalainvasion i Ukraine, lever 5.7 millioner ukrainere fortsat på flugt fra krigen. Siden 2022 har over 60.000 ukrainere søgt tilflugt i Danmark, hvoraf omkring 44.000 fortsat har dansk adresse. Nogle af dem bor på Frelsens Hærs feriekoloni Baggersminde i Dragør, hvor krigstraumerne langsomt bliver vendt til drømme om fremtiden.
Klokken var fem om morgenen, da lyden af raketangreb vækkede Olya. I dagevis havde truslen om et russisk angreb været overhængende, og natten til den 24. februar 2022 blev trussel til realitet.
”Jeg vågnede til lyden af eksplosioner. Hurtigt fandt jeg min telefon og kunne læse, at Rusland havde angrebet os. Udenfor mødte jeg nogle naboer, der allerede var ved at flygte. Alle var i panik og ingen vidste, hvad vi skulle gøre, eller hvordan vi skulle sørge for vores børns sikkerhed,” fortæller 42-årige Olya, der boede i Ukraines hovedstad Kyiv, med sin dengang 17-årige søn Emin.
Denne skæbnesvangre morgen i 2022, var hun dog alene hjemme.
”Emin havde overnattet hos nogle venner i den anden ende af Kyiv. Så jeg forsøgte at analysere mig frem til, om det var mest sikkert for ham at blive der, eller om han skulle tage turen hjem til mig. Så kom der meldinger om, at russiske kampvogne havde dræbt mennesker i det område, hvor Emin var, og så blev jeg bange,” fortæller Olya.
Selvom det nu er fire år siden, sidder oplevelserne lige under huden på Olya og Emin. Det er svært for dem at genbesøge minderne og endnu sværere at sætte ord på. Særligt fordi de begge forklarer sig på et nyt, svært sprog.
Et særligt første møde
Første gang jeg, skribenten af denne artikel, mødte Olya og Emin, var i marts 2023.
Som sanger i Frelsens Hærs gospelkor Salvation Gospel, besøgte jeg Baggersmindelejren, hvor koret gav koncert.
Efterfølgende rejste Olya sig op foran alle og takkede for, at vi var kommet. ”Mange tak for sangene. Jeg er sikker på, at jeg kan tale på alles vegne, når jeg siger, det var rigtig godt,” sagde hun, på dansk, efter mindre end et år i landet.
Dengang, som i dag, er jeg imponeret over hendes mod og evne til at tale dansk.
Flugten til Danmark
Et par måneder efter den russiske invasion valgte Olya og Emin at flygte fra af Ukraine. Det skulle ske inden sønnen fyldte 18 år, og dermed risikerede at blive nægtet udrejse.
”Først var jeg bange for at flygte, fordi der var historier om, at togene mod vest blev beskudt. Men midt i april besluttede vi os for at tage chancen. Først med tog til Lviv, derfra med bus til grænsen mod Polen. Herfra fik vi hjælp af forskellige organisationer til at komme op gennem Europa. Jeg havde hørt, at Danmark var et godt og trygt land, så det var vores mål,” fortæller Olya.
Hver eneste dag kan jeg læse om nye raket og droneangreb. Når det sker i Kyiv, forsøger jeg at få fat i min mor og mine venner for at vide, om de er i live, om de er i sikkerhed, og om mit hus er blevet ramt.
– Olya, 42 år
Den lange rejse endte på Baggersminde, Frelsens Hærs feriekoloni på Amager, der siden juni 2022 har været lejet af Dragør kommune, for at huse ukrainske flygtninge.
Det er her, i barak nummer 2, på værelse 2A, Olya og Emin fortæller om den krig, der stadig udkæmpes i deres hjemland.
”Hver eneste dag kan jeg læse om nye raket og droneangreb. Når det sker i Kyiv, forsøger jeg at få fat i min mor og mine venner for at vide, om de er i live, om de er i sikkerhed, og om mit hus er blevet ramt,” fortæller Olya, der føler sig splittet mellem glæden ved at være i sikkerhed i Danmark og frygten for fremtiden for Ukraine og hendes landsmænd.
Krigens hårdeste vinter
Situationen i Ukraine er kritisk. Den kolde vinter, vi har haft i Danmark, har ramt Ukraine med temperaturer ned til 20 minusgrader. Dertil kommer at landets energiinfrastruktur fortsat bliver bombet af russiske droner. Ifølge de ukrainske myndigheder har millioner af mennesker været uden strøm og varme gennem de seneste iskolde uger. I hovedstaden Kyiv vurderes det, at halvdelen af de 3,5 millioner indbyggere mangler strøm, varme og til tider vand.
Imens fortsætter Rusland også med at angribe civile mål i Ukraine. I 2025 blev over 2200 civile ukrainere dræbt, mens flere end 12.400 andre blev såret, viser tal fra den britiske ngo AOAV.
Olya og Emin ser derfor ingen mulighed for at vende hjem til Ukraine.
”Så længe der er krig, kan Emin ikke tage hjem. Vi vil ikke risikere, at han bliver sendt i krig mod Rusland. Selv har jeg besøgt vores hus i Kyiv en enkelt gang. Blandt andet for at overtale min mor til at komme til Danmark. Men hun nægter at forlade sit hjem, og mener desuden ikke, hun ville overleve turen herop,” siger Olya.
Så længe der er krig, kan Emin ikke tage hjem. Vi vil ikke risikere, at han bliver sendt i krig mod Rusland.
– Olya, 42 år
En hverdag med begrænset privatliv
Gennem 3,5 år har Baggersminde, været Olya og Emins hjem. De første tre år boede mor og søn i samme rum, et værelse på 12,5 kvadratmeter, med et vindue, to enkeltsenge og et skrivebord. Dertil et gangareal med et mindre køkken, samt et badeværelse, der deles med et ældre ukrainsk ægtepar. For nylig fik Emin dog sit eget værelse i barakken.
”Vi er meget taknemmelige over den hjælp og støtte, vi har fået fra kommunen og danskerne. Det er bare længe at bo sammen så tæt, uden privatliv. Så når vi har mulighed for det, vil vi finde et andet sted at bo. Indtil nu har vi ikke kunne finde pengene til det,” fortæller Olya, der arbejder i en delikatesseafdeling i Føtex.
Indtil de kan flytte, sætter Olya og Emin pris på, at Frelsens Hær gør en stor indsats for at gøre livet lidt lettere, på Baggersminde. Flere gange gennem årene har de arrangementer for beboerne på og udenfor lejren. Senest i december, hvor der var indbudt til julefrokost i fælleslokalet.
”Vi er glade for at deltage i arrangementerne. Det giver os en mulighed for at lære vores naboer at kende. Uden de oplevelser ville vi bare sidde, hver for sig, og være ensomme. Særligt i den mørke og kolde tid,” siger Olya.
Frelsens Hær har også ansat en social vicevært, der både står for de praktiske og sociale opgaver på Baggersminde, hvor han også selv bor.
”Vi er meget glade for Benny. Han kommer og hjælper os med at fikse ting. Han er altid smilende og i godt humør. Han gør en forskel for os,” siger Olya.
Danske drømme om fremtiden
Mens årene går, uden krigen får en ende, er både Olya og Emin begyndt at drømme om fremtiden. Olya vil gerne bruge sin uddannelse som elektroingeniør, eller læse videre her i Danmark. Samme plan har sønnen Emin.
”Jeg vil gerne på DTU og læse noget med IT. Det kræver, at jeg har matematik og fysik på A-niveau, så jeg skal tage nogle enkeltfag, før jeg kan søge ind. Jeg drømmer om en god uddannelse, så jeg kan få et godt job,” siger han.
Emin har svært ved at forestille sig at skulle vende tilbage til Ukraine, selv når krigen er forbi. Han savner familien og livet i hjemlandet, men de fleste af vennerne fra Ukraine er spredt over hele Europa, og intet er længere som det var, før krigen.
Fakta:
Ifølge FNs flygtningenorganisation UNHCR havde 5.7 millioner ukrainere pr. september 2025 forladt landet. Ni ud af ti er i dag bosat i andre europæiske lande. Dertil kommer de 3.7 millioner ukrainere der menes at være på flugt i Ukraine.
Regereingen indførte i 2022 en særlov, der gav ukrainske flygtninge opholds- og arbejdstilladelse i Danmark. Tilladelsen forlænges med et år ad gangen, og ventes at blive forlænget i midten af marts 2026.
Ifølge Integrationsbarometeret har 64.375 mennesker fået ophold i Danmark efter særloven, fra krigen begyndte frem til 31. december 2025.
Ved årsskiftet havde 44.290 ukrainere registreret bopæl i Danmark.
