Julekoncert i Trinitatis Kirke

  • Julekoncert i Trinitatis Kirke
  • lørdag 29. november 2025 kl. 15:00 – 16:00
  • Julekoncert med Frelsens Hær Valby Musikkorps
  • Dirigent Marcus Silfverberg
  • Fri entré

Programmet vil bestå af dansk og international julemusik i mange genre, ligesom publikum vil få mulighed for at synge med på kendte julesalmer. Koncerten er også en markering af 125-året for Frelsens Hærs julehjælp i Danmark.

Valby Musikkorps er en del af Frelsens Hærs menighed i Valby. Orkestret blev oprettet i 1924, da menigheden lå i Gartnergade på Nørrebro. Orkestret er et traditionelt britisk brass band (messingblæsere og slagtøj), og består af 25 musikere. Dirigent er Marcus Silfverberg, som selv er et produkt af orkestret, og som har haft ledelsen i 11 år.

Repertoiret er meget varieret, og i mange genrer: klassisk kirkemusik, jazz, rock, pop m.m., strækkende sig fra enkle arrangementer af hymner til symfonisk musik. Komponisterne er overvejende internationalt anerkendte komponister, som skriver for brass bands og med en tilknytning til Frelsens Hær. Orkestret spiller også en del musik af dets tidligere dirigent Erik Silfverberg, samt af orkestrets in-house komponist Niels Silfverberg. Begge med et respekteret navn i Frelsens Hærs brass bands verden over. Orkestret medvirker på alle gudstjenester i menigheden, samt optræder til kirkekoncerter, kulturdage, udendørskoncerter, ligesom orkestret i julen spiller på Strøget.

I de senere år har orkestret blandt andet spillet i Roskilde Domkirke, Marmorkirken, Vor Frelsers Kirke og Trinitatis Kirke, samt spillet til DR’s nytårs gudstjenester. Orkestret har bl.a. også spillet i Tivolis Koncertsal, Københavns Rådhus og Skt. Annæ Salen. Ligeledes har orkestret flere gange rejst i samtlige de nordiske og baltiske lande, og til England bl.a. Tyskland og Moskva.

Læs også