Stem på RetroHaven i Gilleleje!

Bag Frelsens Hærs hus i Østergade i Gilleleje drømmer vi om at genskabe RetroHaven – et trygt og levende mødested for børn, familier og ensomme i lokalsamfundet.

For 75 år siden lød børnelatter i haven, når børn fra København var på lejr. I dag ønsker vi igen at skabe et sted, hvor fællesskab, leg og samtale kan få plads – både under åben himmel og under halvtag.

Vi har brug for minimum 500 stemmer inden 24. februar

For at juryen i “Realdania Underværker Puljen” skal se på projektet, skal vi have mindst 500 stemmer på RetroHaven inden den 24. februar kl. 12:00.

???? Stem på RetroHaven her:
https://undervaerker.dk/udforsk/2026/retrohaven/

Du må også meget gerne skrive en kommentar og dele linket med andre – hver stemme tæller.

Hvad skal RetroHaven rumme?

RetroHaven skal indrettes som en fleksibel baghave med:

  • Legezone med klassiske retrolege
  • Spise- og samlingsområde under halvtag
  • Hyggekrog for enlige mænd
  • Rammer for nabofællesskab, fællessang og fælles grill

I dag deltager omkring 25 familier fast i Familiearbejdet i Gilleleje, og 71 familier står i kontaktdatabasen. Vi oplever et voksende behov for plads – særligt til børneaktiviteter, mens de voksne taler sammen om livets udfordringer.

RetroHaven skal danne ramme om fællesmiddage, kreative aktiviteter, livssamtaler, morgenkaffe for “de gamle drenge” og åbne nabofællesskaber. Et sted hvor ensomhed brydes, og nye relationer kan opstå.

Din stemme kan være med til at gøre drømmen til virkelighed.

Fakta om projektet

Projekt: RetroHaven
Adresse: Frelsens Hærs Hus, Østergade 21, 3250 Gilleleje
Organisation: Frelsens Hær
Samlet budget: 375.000 kr.
Ansøgt beløb: 350.000 kr.
Målgruppe: Børn og familier i Familiearbejdet, enlige mænd og lokalsamfundet i Gilleleje
Åbning: Forventes anvendt flere gange månedligt i mindst 9 måneder om året

Læs også