Testamente

Med et testamente kan du give håbet om et bedre liv videre.

I Frelsens Hær mener vi, at meningen med livet er at hjælpe alle, der har brug for det. Men vi ved også, at næstekærlighed ikke altid er nok. Der er også brug for varme, et måltid mad og en seng og sove i – eller en god og omsorgsfuld familie at vokse op i. Det prøver vi at hjælpe med gennem vores familiearbejde, herberg, væresteder og andre sociale projekter.

Når du støtter Frelsens Hær giver du med andre ord troen på livet videre til udsatte børn og voksne. En af måderne, du kan hjælpe på, er ved at tegne et testamente. Så afgør du selv, hvem der skal arve troen på livet efter dig.

Alene her i landet hjælper Frelsens Hær hvert år mere end 160.000 ensomme, ældre, fattige børnefamilier og andre udsatte. I hele verden hjælper vi mere end 6 millioner, og vi kan med kort varsel rykke ud med mad, tøj, medicin og lignende i forbindelse med krige og katastrofer. Alle steder hjælper vi uden at skelne mellem politisk overbevisning, tro eller andet.

Hvis du testamenterer et beløb til Frelsens Hær, er du med til at sikre, at vi kan fortsætte vores sociale og kirkelige arbejde, og hvis du ønsker det, kan du øremærke dine penge til en bestemt aktivitet.

Du kan få mere at vide om dine muligheder for at testamentere gennem vores testamentebrochure, og du er også meget velkommen til at ringe til Frelsens Hærs Hovedkvarter på 33 31 41 92 eller sende en mail til bobehandler, Annie Vørs Kristensen, på [email protected] eller informations- og forvaltningschef, Lars Lydholm, på [email protected]

Frelsens Hær har CVR nr. 43 41 73 12

Det Gode Testamente

Frelsens Hær og 41 andre velgørende organisationer har i fællesskab skabt Det Gode Testamente. Vi er gået sammen for at være bedre til at hjælpe og støtte dig, der overvejer at testamentere til velgørenhed.
Vi håber at kunne være med til at sætte nogle overvejelser i gang. Det Gode Testamente handler nemlig om at fortælle om muligheder. Om at gøre det lettere for dig at træffe lige den beslutning, der er rigtig for dig.

Tilmeld dig vores mail service og modtag enkle værktøjer, overskuelige fakta samt tankevækkende indspark, der kan hjælpe dig med at finde ud af, hvad der er rigtigt for dig – når det kommer til arv og testamente. Tilmeld dig her

Læs mere om samarbejdet med Det Gode Testamente her

Opret et gratis testamente online

Når du ønsker at tildele donationer gennem arv til Frelsens Hær, kan du gratis oprette dit testamente hos virksomheden Dokument 24. Testamentet oprettes online ved at svare på 12-15 spørgsmål i virksomhedens testamenteformular. Testamentet bliver gratis så snart, at Frelsens Hær tiltænkes med donation i testamentet. Læs mere her.

Når du har besvaret spørgsmålene, sendes testamentet straks til din e-mail, hvorefter det skrives under foran en notar eller foran vitterlighedsvidner. Du vil modtage uddybende informationer til, hvordan dette foregår.

Dokument 24 anbefaler, at både testamenter og legater oprettes ved underskrift foran en notar. Underskrift foran notar er den mest sikre form for underskrift.

Opret et Legat

Frelsens Hær har indgået et samarbejde med Legal Desk, som gratis hjælper dig med at testere et beløb til os. Når du tænker os ind i dit testamente, er du med til at gøre en kæmpe forskel for vores arbejde.

Du støtter os ved at udfylde en kort formular hos Legal Desk. Formularen, du udfylder, kaldes et legat og kan gives uanset, om du har et testamente i forvejen eller ej. I formularen oplyser du det beløb, du ønsker at give til os, den dag du går bort.

Legal Desk har skrevet to gode artikler som forklarer, hvad et legat og testamente er

Du finder Frelsens Hærs formular til et legat her.

Når du har udfyldt formularen, skrives legatet under på samme vis som et testamente.

Hvis du ønsker at støtte os og samtidig efterlade mere til dine arvinger, anbefaler vi, at du ser denne video omkring 30% løsningen.