I køkkenet står en far og skærer kartofler, efter datterens anvisninger. Hun har valgt dagens menu, der består af flanksteak med hjemmelavede pomfritter og sovs. En hverdagssituation for mange familier, sådan en lørdag eftermiddag. Men ikke for familien her, der igennem længere tid ikke kunne ses, fordi faren er hjemløs.
Elsebeth Jakshøj er daglig leder af Annekset, en nyoprettet afdeling, under Frelsens Hærs herberg Hørhuset, med plads til 12 hjemløse familier.
”Vi har kendt til behovet for et sted som Annekset i flere år. Der findes ikke mange tilbud til hjemløse familier i Danmark, men realiteten er, at der også findes hjemløse familier i dagens Danmark,” siger Elsebeth Jakshøj.
Frelsens Hær har mangeårig erfaring med at tilbyde hjemløse familier et sted at bo. På krisecenteret Svendebjerggaard, i Hvidovre, er der både plads til voldsramte og hjemløse familier. Behovet for familiepladser på herberg er dog langt større end udbuddet i dag.
”Vi får henvendelser hver eneste uge fra folk, der har hørt om os, og ønsker at bo her. Desværre har vi ikke plads til flere i øjeblikket. Men det bekræfter os i, at der er behov for et sted som Annekset. Desværre,” konstaterer Elsebeth Jakshøj, der har arbejdet som kontaktperson på Hørhuset i mange år.
Fra rå beton til hjemlig hygge
I samarbejde med bestyrelsen af Hørhuset, tog det en arbejdsgruppe fire år at komme i mål med udvidelsen af herberget. Da kommunens sagsbehandlingen endelig lå klar, kom arbejdet med at omdanne nogle rå og grå lokaler i beton, til en hjemlig oase.
Tidligere blev den store bygning på Hørhusvej i Københhavn delt mellem herberget Hørhuset og en af Frelsens Hærs genbrugsbutikker. Nu er butikken flyttet ned i kælderen, og forvandlingen ovenpå er lykkedes. Den grå beton er malet hvid, og store vinduespartier sørger for at lyset strømmer ind, da der er indbudt til åbningsreception af Annekset den 28. oktober 2024.
”Vi har lagt vægt på, at her er hjemligt og rart at være, samtidig med at der er en række krav til indretningen, vi skulle følge,” fortæller Elsebeth Jakshøj, mens hun viser en gruppe receptionsgæster rundt på en af værelsesgangene. Hvert værelse har et nummer og et lille symbol, der gør det nemmere for børn at finde hjem, forklarer hun:
”For at skabe tryghed for de børn der bor her, har vi valgt særlige køjesenge, med plads til to personer forneden, og en for oven. Så kan man sove sammen med mor eller far, eller hver for sig, hvis man ønsker det.”
I det store fælleskøkken i stueetagen er samarbejdspartnere, ansatte, nye beboere og venner af huset mødt op for at fejre åbningen. Der er blevet arbejdet helt frem til deadline for at nå i mål med det hele. Faktisk går der fortsat håndværkere rundt og bygger på udendørsarealerne, mens receptionen står på.
”Det har krævet mange ekstra mil at komme hertil, og det vil jeg gerne takke alle involverede parter for,” siger Kim Nissen, der som forstander på Hørhuset også er chef for Annekset. ”Særligt vil jeg gerne takke min nærmeste kollega Elsebeth for et enormt arbejde, og da det er hende, der skal stå i spidsen for Annekset, vil jeg overgive ordet til hende.”
Frelsens Hærs landsleder Jan Risan er også til stede ved åbningen. Han ønsker tillykke med de nye flotte lokaler og beder om Guds rige velsignelse af den nye afdeling.
Endelig indvies Annekset helt officielt, da Elsebeth klipper en rød snor.
Mere end en seng at sove i
Allerede på åbningsdagen var de første beboere rykket ind. Kort tid efter var hele huset beboet af 12 familier. To par med børn, der hver har en lille lejlighed med eget køkken, og 10 familier med enlige forældre, der ud over eget værelse, toilet og bad, kan benytte det store fælleskøkken i stueetagen.
”Jeg elsker at komme ind om morgenen og se familierne sidde sammen i køkkenet og spise morgenmad. Der er sådan en dejlig stemning,” fortæller Elsebeth Jakshøj, da vi besøger Annekset mellem jul og nytår.
”Den første tid er gået ud over al forventning. Det er ikke uproblematisk at skulle bo sammen på denne måde. Især når man er presset socialt og økonomisk, som disse familier er. Men jeg er imponeret over, hvordan alle har formået at være så åbne og tolerante.”
For at få ophold i Annekset skal man leve op til servicelovens paragraf 110, der pålægger kommuner at tilbyde midlertidigt ophold til ”personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har et akut behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp.” Det vil sige, at man ikke blot skal mangle et sted at bo, man skal også kæmpe med yderligere problemer, fx misbrug eller psykiske lidelser.
Et herberg er ikke et behandlingstilbud med egne terapeuter og sagsbehandlere, men et midlertidigt hjem, hvor fokus er på at skabe trygge rammer om beboerne, så de har mulighed for at tage hånd om de problemer, der gjorde, de endte på et herberg. Derfor er der fokus på forældrene, og ikke børnene, i Annekset.
”Vi har naturligvis en skærpet underretningspligt overfor de børn, der bor her. Men det er ikke vores opgave at vurdere beboernes forældreevne. Vores fokus er på at hjælpe forældrene med at skabe nogle sunde rutiner, så de kan være gode forældre. Derfor har vi fx en regel om, at børn under 10 år skal være på værelset efter klokken 20. Om de bliver lagt i seng på det tidspunkt, blander vi os ikke i, men det er med til at skabe nogle rammer, som forældrene kan støtte sig op af,” forklarer Elsebeth Jakshøj.
Tro, håb og tillid
Som beboer har man en kontaktperson blandt Anneksets personale. Mindst en gang om ugen mødes beboer og kontaktperson, men da de ansatte færdes i huset hele døgnet, er de nemt tilgængelige. Kontaktpersonen fungerer ofte som bindeled mellem kommunen og beboeren, og er derfor med som bisidder ved møder med beboerens sagsbehandler. Bisidning er et frivilligt tilbud, men erfaringen er, at det ofte er en god ide, siger Elsebeth Jakshøj:
”Beboerne har ofte været i kontakt med systemet i mange år, og har måske haft dårlige erfaringer. Derfor har de ingen tro på, at kommunen vil dem noget godt. Så kan det være svært at høre, hvad der bliver sagt og tro på, at sagsbehandleren ikke bare er ude på at få én ned med nakken. Når vi sidder med, kan vi mediere lidt undervejs, og hjælpe til at der bliver talt om de ting, beboeren ønsker.”
I arbejdet med beboerne kommer Frelsens Hærs kristne baggrund til udtryk, fortæller Elsebeth Jakshøj. Grundlæggende har de ansatte en tro på, at alle kan noget og at positiv forandring er mulig. Dertil kommer en mangeårig erfaring med, at den vigtigste byggesten er tillid.
I det store fælleskøkken er komfuret blevet overtaget af en mor. Hun bevæger sig hjemmevant rundt, mens hendes tre børn hænger ud i den store sofa i fællesrummet. De to store har hovedet i hver sin mobil, mens den yngste spiller PlayStation. Lørdag eftermiddag er så småt blevet til aften, og takket være Annekset, kan endnu en familie nyde aftenen, sammen.
